Debat

EU-Parlamentet i Danmark: Europavalg er vigtigere end nogensinde

DEBAT: Jeg drømmer i år om at få flere danskere til at stemme. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at sparke folk hen til stemmeboksen. Det lyder måske enkelt. Men det er det bestemt ikke, skriver Anne Mette Vestergaard.

Vi står over for det måske vigtigste EU-valg nogensinde. Derfor skal vi have hele Danmark til at stemme, skriver Anne Mette Vestergaard.
Vi står over for det måske vigtigste EU-valg nogensinde. Derfor skal vi have hele Danmark til at stemme, skriver Anne Mette Vestergaard.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Mette Vestergaard
Kontorchef for Europa-Parlamentet i Danmark

Ved sidste EU-valg stemte kun godt halvdelen af de stemmeberettigede danskere. Lad os skabe en sneboldeffekt, så vi sammen når ud til sofavælgerne, når der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj 2019.

Mange danskere har det samme nytårsforsæt år efter år: Spis mindre sukker, dyrk mere motion, stop med at ryge, gå tidligere i seng. Fortsæt selv listen.

Den slags plejer såmænd også at være på min egen liste, men i år er mit nytårsforsæt ganske anderledes.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten. Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Jeg drømmer i år om at få flere danskere til at stemme. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at sparke folk hen til stemmeboksen. Det lyder måske enkelt. Men det er det bestemt ikke.

Den seneste eurobarometerundersøgelse viser, at 76 procent af danskerne regner med at stemme til EU-valget. Det er opmuntrende, men holder det helt til den 26. maj 2019?

Kan vi skabe en sneboldeffekt, så ender vi med sammen at nå ud til de sofavælgere, der har brug for et kærligt spark for at komme hen til stemmeboksen.

Anne Mette Vestergaard
Kontorchef for Europa-Parlamentet i Danmark

Ved seneste EU-valg var det kun 56,3 procent af de stemmeberettigede danskere, der valgte at tage et smut forbi stemmeboksen. Kun 38 procent af de unge danskere mellem 18 og 24 år fik stemt.

Til sammenligning stemte knap 86 procent til Folketingsvalget 2015. Der er altså noget at tage fat på!

Denne gang stemmer jeg
Problemet er, at jeg ikke kan gøre det selv. Jeg har brug for din hjælp, kære læser.

Kampagnen for næste års EU-valg går under navnet ”Denne gang stemmer jeg”. Det nye er, at vi denne gang lægger kampagnen i hænderne på jer.

På hjemmesiden www.dennegangstemmerjeg.eu erklærer du, at du har tænkt dig at stemme til næste års valg. Bagefter kan du dele dit personlige link med alle dem, du kender.

Du tænker måske: ”Jeg stemte jo også sidste gang.” Selvfølgelig stemte du! Men jeg er sikker på, at du kender en, der kender en, der ikke gjorde.

Undersøgelser viser, at det at stemme er en social begivenhed. Hvis folk i din omgangskreds stemmer, øges chancen markant for, at du også stemmer.

Tanken med kampagnen er derfor at få engagerede vælgere til at gøre en indsats for at få naboer, kolleger, venner og familie til også at stemme.

Kan vi skabe en sneboldeffekt, så ender vi med sammen at nå ud til de sofavælgere, der har brug for et kærligt spark for at komme hen til stemmeboksen.

Valget er vigtigere end nogensinde
Vi står over for det måske vigtigste EU-valg nogensinde. Når Storbritannien siger farvel den 29. marts 2019, er det første gang i historien, at et land forlader EU.

Vores europæiske demokrati er under pres. Vi mærker presset fra troldefabrikker i øst og som noget nyt også fra traditionelle allierede.

Samtidig hører vi også nye toner flere steder i EU, hvor retsstaten og liberale værdier drages i tvivl af fortalere for illiberale samfundsmodeller.

Den 26. maj har vi alle mulighed for at være med til at bestemme, hvilken retning Europa skal bevæge sig i. Hvis ikke vi stemmer, er det de andre, der bestemmer.

Sammen kan vi ændre på det. Jeg opfordrer dig til at have samme nytårsforsæt som mig:

Du kan være med til at sørge for, at andre danskere også bruger deres stemme. Denne gang er det ikke kun dig og mig, der stemmer. Denne gang skal hele Danmark stemme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Mette Vestergaard

Kontorchef, Europa-Parlamentets generaldirektorat for kommunikation (besøgende)
exam.art. i fransk (Københavns Uni. 1983), MA i international ret (Paris 1988), cand.jur. (Københavns Uni. 1989), advokat (1992)

0:000:00