Europabevægelsen: Kritisk tilgang kan betyde større EU-opbakning

Af Jens Boe Andersen og Rune Siglev
Henholdsvis næstformand og forretningsudvalgsmedlem af Europabevægelsen

Lad os slå det fast med det samme: Vi havde håbet på et ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Vi er fortsat overbevist om, at det havde været bedre for danskerne, hvis de havde valgt, at grænseoverskridende problemer løses bedst i fællesskab.

EU-politik henvist til pop-up debat
Måske resultatet af dette nej-valg er vores wake-up-call, der kan sikre, at vi løbede drøfter EU’s udvikling i Danmark. Meget tyder nemlig på, at danskerne ikke har stemt nej til selve indholdet af afstemningen. Både Europol og hovedparten af de 22 retsakter er jo områder, som vil forbedre vores alles sikkerhed og tryghed, og sikre danske virksomheder bedre konkurrencevilkår.

Det er bekymrende, hvis danskerne langt hen ad vejen er enige i selve indholdet, men stemte nej, fordi de oplever, at de for sjældent bliver hørt.

Dette skyldes, at den reelle politiske debat om, hvordan EU bør udvikle sig, er blevet en pop-up debat. Det vil sige en debat, der kun finder sted et par uger op til folkeafstemningerne og valgene til Europa-Parlamentet. I de mellemliggende perioder på fem år eller mere forsømmer vi at debattere EU’s udvikling.

Måske resultatet af dette nej-valg er vores wake-up-call, der kan sikre, at vi løbede drøfter EU’s udvikling i Danmark. 

Jens Boe Andersen og Rune Siglev
Henholdsvis næstformand og forretningsudvalgsmedlem af Europabevægelsen

Så er der da ikke noget at sige til, at EU opleves langt væk og bureaukratisk - og ikke som den politiske kampplads, det rent faktisk er.

Håb for den løbende debat
Derfor er det overordentlig positivt, hvis de politiske partier i Folketinget fremover vil udfordre konkrete politiske forslag fra EU. Det lyder måske overraskende for nogen, men i Europabevægelsens mener vi faktisk ikke automatisk, at alle politiske forslag fra EU er gode.

Selvom vi er fuldt overbevist om, at udfordringerne med at sikre gode arbejdspladser, skabe nye virksomheder og håndtere klima- og flygtningekatastrofer løses bedst i fællesskab med de andre EU-lande, betyder det altså ikke, at det europæiske fællesskab er perfekt. Overhovedet ikke.

Vi har derfor længe savnet en reel politisk debat mellem ministre, folketingsmedlemmer og medlemmer af Europa-Parlamentet, som aktivt og kritisk tager stilling til den konkrete EU-lovgivning. En vedtagelse af et EU-direktiv eller en forordning er jo også et valg af en politisk retning, hvor et demokratisk flertal kan vælge at gå i en rød, blå eller grøn retning. Og EU består af 28 forskellige medlemslande og et folkevalgt Europa-Parlament, så EU-lovgivning bør undergå en lige så grundig politisk debat, som danske lovforslag gør, når regeringen stiller dem i Folketinget. 

Vi håber virkelig, at politikerne fremover vil drøfte EU’s politiske retning. Den europæiske demokratiske samtale har aldrig været vigtigere.