Debat

Europæisk banktilsyn giver Danmark massive problemer

DEBAT: Et flertal i det europæiske bankstilsyns ledelse har anbefalet, at dansk realkredit ikke sidestilles med statsobligationer. Det vil skabe massive problemer i den danske finanssektor, skriver Anne E. Jensen (V).
Foto: Facebook
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne E. Jensen (V) 
Medlem af Europa-Parlamentet

Så er der problemer igen med reguleringen af finanssektoren i EU og de danske realkreditobligationer.

Danmark er jo speciel, ved at en meget stor del af kreditgivningen går via realkreditmarkedet, og ved at vore realkreditobligationer er af høj kvalitet og meget likvide.

Denne gang handler det om styringen af bankernes likvide aktiver. Her ligger de fleste banker inde med en pæn portion statsobligationer, der lynhurtigt kan omsættes til likvide penge, hvis der er behov for det. Men i Danmark rangerer realkreditobligationerne på linje med statsobligationer. Ja faktisk har vi i det danske system slet ikke statsobligationer nok til at dække bankernes behov for likvide aktiver af høj kvalitet.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected] 

De danske politikere i regering, Folketing og Europa-Parlament gjorde i sin tid en stor fælles indsats for at skabe forståelse for dette i EU. Og det lykkedes i forbindelse med den nye lovgivning om kapitalkrav for bankerne at overbevise både Kommission og lovgivere om, at danske realkreditobligationer skulle rangere på linje med statsobligationer.

Massive problemer for Danmark
Imidlertid skal lovgivningen følges op af konkret udmøntning. Det skal Kommissionen gennemføre efter anbefaling af det europæiske banktilsyn, EBA.

Man skal se på opbygningen af EBA og tilsynets beslutningsproces. Det er ikke holdbart, at en forsamling af nationale tilsynsdirektører stemmer sådanne ting igennem og således tilsidesætter politiske beslutninger.

Anne E. Jensen (V)
MEP

Og her er kæden hoppet af. Et flertal i tilsynets ledelse, i en forsamling af nationale tilsyn, har indstillet, at dansk realkredit ikke sidestilles med statsobligationer. Det vil skabe massive problemer i den danske finanssektor.

Baggrunden for EBA's indstilling er efter sigende, at flere landes repræsentanter fra de nationale tilsyn er bange for, at det vil give for dårlig vurdering af deres statsobligationer, hvis man vælger den model, som lovgiver har bedt om, og som EBA's egen analyse anbefaler. Og måske ikke helt uden grund.

For på markederne handles de danske realkreditobligationer til langt bedre kurser end græske, spanske eller italienske statsobligationer. Så nu må vi på den igen og få afvist EBA's anbefaling.

Hvad mere er: Jeg mener, at man skal se på opbygningen af EBA og tilsynets beslutningsproces. Det er ikke holdbart, at en forsamling af nationale tilsynsdirektører stemmer sådanne ting igennem og således tilsidesætter politiske beslutninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne E. Jensen

Formand, Danske Sømands- og Udlandskirker, EU-koordinator, TEN-T korridoren fra Østersøen til Adriaterhavet
cand.polit. (Københavns Uni. 1978)

0:000:00