Europas fremtid er sort som kul

Af Bendt Bendtsen
MEP for Konservative
Dette er mit sidste bidrag til Altinget.dks udmærkede debat-serie. Europa har været præget meget af krisen og den økonomiske situation, og det er slet ikke slut endnu. Energipolitikken kan bruges til at få økonomien på fode igen og genskabe konkurrencekraften.
Skifergas trykker kulpriser i bund
Krisen har i sandhed sat sit præg på energimarkederne. Europas grønne vækst står i stampe, men ikke kun fordi det er blevet billigere at forurene. De faldende CO2-priser har en stor effekt, men begivenheder såsom den amerikanske naturgas-revolution har også en kedelig konsekvens for miljøet i Europa.
Den store mængde naturgas fra skifer, der nu findes på markedet i USA, gør, at efterspørgslen på kul falder. Priserne falder med, og producenterne leder efter nye kunder. Europæerne står klar til at aftage det kul, der på et marked med relativt høje gaspriser er meget attraktivt. Tysklands Energiewende skrotter CO2-neutral atomkraft til fordel for kul.
Energieffektivitet en branche i vækst
Det er selvfølgelig pinligt, at EU's grønne ambitioner skal gå fløjten, fordi vi tilsyneladende ikke er i stand til at lukrere på de forekomster af skifergas, der findes i de europæiske lande. USA har ikke opført sig eksemplarisk under naturgas-revolutionen, men det bør ikke forhindre Europa i at starte udvindingen af naturgas fra skifer.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) tøver desværre fortsat med at give nye tilladelser til efterforskning efter skifergas. Han venter på erfaringerne fra prøveboringer i Vendsyssel, men han kunne jo også snakke med andre europæiske lande om deres erfaringer. Frankrig gør jo alt for at beskytte deres atomkraft, så her har skifergas lange udsigter. Omvendt har briterne lige tilladt nye efterforskninger - er deres erfaringer mon noget ministeren interesserer sig for?
Det er selvfølgelig pinligt, at EU's grønne ambitioner skal gå fløjten, fordi vi tilsyneladende ikke er i stand til at lukrere på de forekomster af skifergas, der findes i de europæiske lande.
Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet for Konservative
Der er selvfølgelig andre ting, vi kan gøre for at forbedre klimaet og skabe arbejdspladser. Energieffektivitet er en branche i vækst, og det nye direktiv vil medføre et stort marked for grønne tiltag.
Naturgas og energieffektivitet er nøgleord
Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU, har for nylig taget den populistiske hat på ved at sige, at visse EU-lande ikke har råd til at gennemføre energieffektivitetsdirektivet. Jeg er helt uenig i den antagelse.
Direktivet er nemlig bygget op på den måde, at det i høj grad skaber private investeringer - også i offentlige bygninger. Når SE, tidligere Syd Energi, investerer voldsomt i både Tyskland og Polen, beviser det jo, at der er et marked for energibesparelser. Det er også positivt, at denne branche præges af private investeringer, så de slunkne offentlige kasser - i f.eks. Spanien og Italien - ikke skal trække læsset.
Virksomhederne har selvfølgelig også trange kår under krisen, men markedet for energibesparelser, der har et kæmpe potentiale på grund af de mange lavt hængende frugter, bør kunne udnyttes af kloge virksomheder og skabe lokal vækst blandt håndværkere og deslige. Energieffektivitet er en branche i hastig vækst - og den kan gøres uafhængig af offentlige budgetter.
Det fremstår tydeligt, at netop naturgas og energieffektivitet er to nøgleord i Danmark og i Europa. Det er derfor ejendommeligt, at venstrefløjens optræden nu er med til at kompromittere fremgang inden for klima- og energieffektivitet.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem


















