EU-foredrag på podcast

I en arrangementsrække om EU satte Københavns Hovedbibliotek og Altinget fokus på de store linjer i forhold til Unionens historie, nutid og fremtid.
Nu kan alle tre foredrag høres på podcast.
Hvis man gik glip af foredragsrækken om EU med Poul Smidt, Svenning Dalgaard og Peter Nedergaard på Københavns Hovedbibliotek, kan man nu høre alle tre foredrag på podcast.
Dansk EU-skepsis
På den første podcast kigger Poul Smidt tilbage på de seneste 50 års politiske udvikling i EU og fortæller blandt andet om, hvordan Unionens forsøg på at samle EU har været på kant med danskernes EU-skepsis. En skepsis, som i starten af 90'erne førte til de fire danske forbehold i det europæiske samarbejde.
Poul Smidt er uddannet jurist ved Københavns Universitet, men har hele sit liv arbejdet som journalist. Han har været europæisk korrespondent i Bruxelles for Danmarks Radio ad flere omgange. Først i starten af 80'erne og allersenest i slutningen af 90'erne.
EU's udfordringer i dag
I den næste podcast giver Poul Smidt EU-stafetten videre til sin kollega, TV2-journalisten Svenning Dalgaard. Han fortæller om EU i dag, hvor en magtkamp mellem Tyskland og Frankrig er aktuel. Ifølge Dalgaard handler det om, at forbundskansler Angela Merkel ønsker mere magt til Europa-Parlamentet, mens tidligere præsident Nicolas Sarkozy mente, at magten skulle ligge i ministerrådene.
Førhen arbejdede Svenning Dalgaard som Bruxelles-korrespondent for TV2, hvor han nu er international korrespondent.
I anledning af Svenning Dalgaards foredrag satte Altinget.dk samme emne til debat på deres nye EU-debatside. Debattørerne Dan Jørgensen (S), Jesper Morville fra Folkebevægelsen mod EU og adjunkt ved Københavns Universitet Mads Dagnis Jensen, pegede hver især på EU's største udfordring i dag.
Fremtiden for EU
I den tredje og sidste podcast giver professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, sit bud på, hvordan fremtiden kommer til at tegne sig for Den Europæiske Union. I starten skitserer professoren Unionens historie, fordi "det er nødvendigt at forstå fortiden, hvis man vil forstå fremtiden", som han sagde indledningsvist ved foredraget, som blev holdt på den officielle Europadag.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale

















