EU’s ombudsmand bifalder åbenhed om svingdøre og interessekonflikter

INTERVIEW: EU-borgernes vagthund Emily O’Reilly noterer sig, at Europa-Kommissionen på flere områder har øget sin åbenhed og skærpet sine procedurer, blandt andet når det kommer til mulige interessekonflikter for de ansatte.

Man aner en tilfreds stemme i den anden ende af telefonlinjen, hvor EU’s ombudsmand befinder sig i et DSB-tog på tværs gennem Danmark.

Tilfredsheden kan skyldes, at irske Emily O’Reilly befinder sig i det land, hvor Hans Gammeltoft-Hansen tidligere trådte sine arbejdssko som Folketingets Ombudsmand i 25 år, en mand hun nærer stor faglig respekt for.

Men først og fremmest skyldes det de positive fremskridt, hun har oplevet den senere tid, hvor EU-Kommissionen på flere områder har indvilliget i mere åbenhed og gennemsigtighed.

Det glæder Emily O’Reilly, der siden 2013 har fungeret som borgernes uafhængige vagthund.

“Kommissionen virker til at være kommet til en erkendelse af, at vi faktisk kan hjælpe dem med at vise veje til at arbejde med nogle af de her problemer med gennemsigtighed. De anerkender ikke alle de problemer, vi påpeger, men generelt virker de til i højere grad at værdsætte det arbejde, vi gør,” siger ombudsmanden.

Emily O’Reilly var mandag og tirsdag i Danmark for at mødes med den nuværende danske ombudsmand, men også for blandt andet at tale til jurastuderende i København og til lokaljournalister samlet i Aarhus.

Sværere at skifte job
For blot 14 dage siden kunne Emily O'Reilly med glæde notere sig, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker fremlagde et nyt adfærdskodeks for kommissærer og fulgte op på et tidligere forslag om at udvide karensperioden for kommissærer fra de nuværende 18 måneder til to år, mens perioden øges til tre år for kommissionsformænd.

I karensperioden skal kommissærerne underrette Kommissionen, inden de tiltræder et nyt job. I tilfælde, hvor der er risiko for interessekonflikt, skal et nyt uafhængigt etisk udvalg først høres.

Samtidig vil kommissærerne være underlagt begrænsninger for visse aktiviteter, såsom lobbyarbejde over for medlemmer af eller ansatte i Kommissionen.

Tiltagene kommer i kølvandet på medieskandalen sidste år, hvor den tidligere kommissionsformand José Manuel Barroso skiftede til en stilling i banken Goldman Sachs.

Skærpet kontrol med særlige rådgivere
Det er ikke de eneste fremskridt.

Tidligere i år langede Emily O’Reilly ud efter EU-Kommissionen for ikke at tage tilstrækkelige forholdsregler til at modgå, at kommissærernes særlige rådgivere kan misbruge deres fortrolige viden.

De særlige rådgivere ansættes for kortere eller længere perioder til at bibringe en særlig ekspertviden, som Kommissionen skal gøre brug af til at lave ny regulering på for eksempel et meget teknisk område.

Problemer med interessekonflikter vil blandt andet kunne opstå, når en rådgiver samtidig har et job i den private industri, der vil være berørt af reguleringen.

“Vi kiggede på det her, fordi Kommissionens arbejde har en enorm indflydelse på også den private industri, så det er meget vigtigt, at insiderviden ikke bliver misbrugt til at fremme et enkelt firma eller enkeltindivider,” siger Emily O’Reilly.

Ombudsmandens undersøgelse mundede ud i ti konkrete anbefalinger til at sikre mere gennemsigtighed og en bedre praksis. Allerede inden ombudsmandens arbejde var færdigt, gik Kommissionen dog i gang med at indføre forbedringer, såsom bedre tjek på rådgiverne, inden de bliver ansat.

“Kommissionen har tilkendegivet, at de vil være mere proaktive og i det hele taget være mere åbne omkring det her,” siger Emily O’Reilly.

Stærkere krav om åbenhed
Selvom Barroso-sagen har givet megen negativ omtale af Kommissionen, så ser Emily O’Reilly også, at der kom meget godt ud af sagen.

“Sommetider er timing vigtig, og der var jo en enorm offentlig interesse og bekymring for denne her sag, og det betød, at der ikke kun var fokus på Barroso-sagen, men at sagen fik folk til at interessere sig mere generelt for, hvad der foregik,” siger hun.

Emily O’Reilly oplever generelt en stigende opmærksomhed fra medier og borgere på, at tingene skal gå ordentligt til i EU-systemet.

“Derfor vil Kommissionen gerne acceptere anbefalinger om de særlige rådgivere, fordi de kan se, at presset ikke bare kommer fra kontoret og mig, men også fra folk som jer,” siger hun.

Mere fokus på konflikter med svingdøre
Kommissionen har også været i gang med at styrke tiltag over for mulige problemer med de såkaldte svingdørs-embedsmænd.

Blandt andet har Kommissionen og øvrige EU-institutioner inden for de senere år offentliggjort rapporter over topembedsmænd, hvor der har været bekymringer om interessekonflikter med nye job, eksempelvis i den private sektor. Det vil typisk være, hvis embedsmanden i sit EU-job har siddet med særligt følsomme oplysninger.

Og Kommissionen skal i princippet sikre sig, at tidligere højtstående embedsmænd ikke i det første år efter at have forladt deres stillinger bliver ansat i lobbyvirksomhed eller i et advokatfirma med emner, der direkte relaterer sig til deres tidligere arbejde.

Emily O’Reilly er i gang med at følge op på, om Kommissionen og de øvrige institutioner har implementeret de eksisterende bestemmelser på tilstrækkelig vis, ligesom hun er kommet med yderligere forslag til at styrke og forbedre procedurerne.

“Vi ser gerne, at det går lidt hurtigere og at Kommissionen går videre endnu, men jeg synes faktisk, at der er sket lidt af et gennembrud her, og jeg oplever, at Kommissionen kan se, at de selv har et ansvar for at være åbne omkring deres embedsmænd og tilfælde, hvor der kan være risiko for svingsdørsproblematikker,” siger hun.

Borgerne skal følge forhandlinger tættere
Emily O’Reilly ser desuden et “ret radikalt skifte” i EU-systemets åbenhed, når det kommer til forhandlinger om eksempelvis frihandelsaftaler.

“Da vi undersøgte det her helt i begyndelsen af TTIP-forhandlingerne (frihandelsaftale mellem EU og USA, red.) var Rådet ikke engang villig til at offentliggøre sit forhandlingsmandat, og nu efter få år ser vi Juncker sige i sin State of the Union-tale, at gennemsigtighed vil være en kerne i EU’s fremtidige handelsforhandlinger,” siger Emily O’Reilly.

I sin årlige tale om unionens tilstand 13. september i år understregede Jean-Claude Juncker, at forestående handelsforhandlinger med Australien og New Zealand skal foregå i den størst mulige åbenhed. At åben handel skal gå hånd i hånd med åbenhed i EU-systemets beslutningsprocesser.

“Kommissionen vil fra nu af fuldt ud offentliggøre alle de udkast til forhandlingsmandater, som vi fremlægger for Rådet. Borgerne har ret til at vide, hvad Kommissionen foreslår. Slut med manglende gennemsigtighed. Slut med rygter og uafbrudt stillen spørgsmål ved Kommissionens motiver. Jeg opfordrer Rådet til at gøre det samme, når det vedtager sine endelige forhandlingsmandater,” sagde kommissionsformanden.

Unødvendig næring til EU-skeptikere
Den stigende EU-skepsis kan sammen med udviklingen med sociale medier være medvirkende årsager til, at Kommissionen er begyndt at åbne mere op og langt oftere tager ordet gennemsigtighed i sin mund, mener Emily O’Reilly.

Blandt andet har EU-skeptikerne vist sig yderst effektive til at tage sager med potentielle interessekonflikter op og bruge det mod systemet.

Emily O’Reilly husker ikke mindst et tilfælde med den tidligere britiske partileder Nigel Farage, der stod i spidsen for det EU-skeptiske parti UK Independence Party, UKIP.

Efter Jean-Claude Junckers State of the Union-tale sidste år lykønskede Nigel Farage på ganske sarkastisk vis Barroso med hans “højtbetalte job”. Og på Twitter kaldte han jobskiftet for “global korporatisme!”. Det blev retweetet mere end 1.350 gange.

“Jeg tror, Kommissionen har indset, at de her negative sager kan stille Kommissionen i et dårligt lys og give næring til en bredere EU-skepsis. Derfor giver det Kommissionen et større ansvar for at sikre, at de har strukturer på plads til at undgå sager som disse, fordi det ultimativt skader folks opfattelse af EU. Og vi har alle set, hvad det kan medføre,” siger Emily O’Reilly.

Forrige artikel Bye Bye Roundup: Hver anden dansker vil forbyde glyphosat Bye Bye Roundup: Hver anden dansker vil forbyde glyphosat Næste artikel Martin Merrild: Det er en uhyggelig tendens, at man vil lukke sig om sig selv Martin Merrild: Det er en uhyggelig tendens, at man vil lukke sig om sig selv
Skal EU til at drive imam-skoler?

Skal EU til at drive imam-skoler?

RADIKALT: Efter den seneste tids brutale islamistiske terrorangreb på europæisk jord efterlyser EU-formand en europæisk imamuddannelse. Ideen mødes med en del skeptisk, men kan være en rigtig god idé, mener forsker. Socialdemokraterne er ikke afvisende.