EU's ungdomsarbejdsløshedsproblem

EU-DEBATTEN: EU's indflydelse i beskæftigelsespolitikken er begrænset, og derfor risikerer de mål, som er blevet sat for at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, at blive en papirtiger. Det skriver professor Bent Greve i EU-Debattens første indlæg om unges fremtid i EU.

Der er også brug for en aktiv understøttelse af, at unge kommer ind på arbejdsmarkedet gennem en struktureret aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Bent Greve
Professor, Roskilde Universitet
Fakta
EU-Debatten på Altinget | EU Startskuddet til forårets debatrække på Altinget | EU har lydt. Professorer, politikere, lobbyister og andre centrale aktører debatterer aktuelle emner. Hvert emne løber over tre uger og debatteres af tre aktører, hvorefter et nyt emne og panel tager over.

Af Bent Greve
Professor, Roskilde Universitet

EU har lanceret en 2020-plan med et mål om at 75 procent i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse. Det var et af de mål der skulle afløse Lissabon-planerne, der i forlængelse af den Europæiske beskæftigelsesstrategi startet i Luxembourg i 1998, også havde som mål at reducere ledighed, øge beskæftigelsen og sikre en større grad af social sammenhængskraft i de Europæiske lande.

Risiko for langvarig ledighed
De seneste tal (Eurostat 31. maj, 2011) viser at ledigheden i april 2011 i EU-27 nu er på 9.4 procent, hvilket i sig selv er en høj ledighedsgrad. Men endnu højere er ledigheden for unge under 25 år med en sæsonkorrigeret ledighed på omkring 20 procent - altså hver femte ung. Spanien har den højeste med godt 44 procent, og i Danmark er det hver ottende unge under 25 år, som er ledig.

Unge, som går ledige i lang tid, og som ikke kommer ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, risikerer langvarigt at stå uden for arbejdsmarkedet og endvidere at opleve, at de kompetencer og kvalifikationer, de har, ikke bliver brugt. Det kan give livslange problemer i forbindelse med deltagelse på arbejdsmarkedet og i relation til den sociale integration.

0:000:00