Fagudvalg skal forpligtes til EU-debat

Af Claus Larsen-Jensen. 
Tidl. Formand for Folketingets Europaudvalg og medlem af Europa Parlamentet (S).

Det er prisværdigt og rigtigt, at Formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V), gør et nyt forsøg på at øge og systematisere Folketingets Fagudvalgs inddragelse i beslutningsprocessen om Danmarks EU-politik. Det har været forsøgt mange gange før, også da jeg var formand for Folketingets Europaudvalg frem til 2005. Mine efterfølgere på formandsposten forsøgte også at følge op, og nu er det Eva Kjer Hansen, der presser på.

Desværre er det min erfaring, at det er ret meget op ad bakke at få fagudvalgene engagerede heri.
Det undrer mig dybt. For med den betydning, EU har i forhold til langt de fleste politiske områder, burde det være helt indlysende, at EU-dimensionen skal fylde langt mere i fagudvalgene. Det er min opfattelse, at folketingsmedlemmer, som ikke har EU-politikken med indover arbejdet i fagudvalgene, reelt ikke passer deres arbejde tilfredsstillende.

Folketingsmedlemmer mangler EU-interessen

Årsagerne til den manglende interesse er efter min mening:

• At alt for mange folketingsmedlemmer har et alt for lille kendskab til EU og EU-politik og bliver fjerne i blikket, når talen falder herpå.
• Lokal- og nationalpolitik er det, som de fleste vælgere er optaget af, og mange folketingsmedlemmer finder, som mange vælgere, at EU er langt væk og ofte konfliktfyldt. Folketingsmedlemmer burde efter min mening i stedet integrere EU-spørgsmål naturligt i deres arbejde og debat med vælgerne og gøre det lige så relevant at diskutere som det hjemlige. For tingene hænger sammen, og det er man som folkevalgt nødt til at forholde sig aktivt til.
• EU-beslutninger kan ofte tage lang tid, fordi der er mange lande, institutioner og interesser, som er ind over beslutningsprocessen. Denne proces er netop en garanti for, at der tages hensyn til mest muligt og de forskelligheder, der er i landene. Men som folketingsmedlem opleves det som svært at formidle. Aktørerne er mange, og det er ikke lige så let at forklare, som når der er tale om dansk lovgivning, hvor man kan fortælle, hvem der er imod og for og hvorfor. Et folketingsmedlem sagde på et tidspunkt, da vi talte herom, at der simpelthen var for lidt presseomtale i EU-politik, til at det var interessant.

Fokus på fagudvalg er ikke nok 
Jeg husker møder i fagudvalgene, hvor EU-spørgsmål var sidst på dagsordenen. Mange forlod mødet, når man nåede hertil i dagsordenen, for det blev ikke opfattet som så relevant. Det har igennem årene været foreslået, at hvis fagudvalgene gav mandatet til ministrene i stedet for Europaudvalget, så ville interessen stige. Jeg er lodret uenig. Konsekvensen ville efter min mening være, at så ville Folketingets indflydelse på regeringen blive markant mindsket, fordi der ikke længere ville være et samlet og koordineret overblik over dansk EU-politik, som der er i dag. Og risikoen, er det min erfaring, er, at så ville der gå indenrigspolitisk sandkasseleg i EU-politikken, hvad der er dybt skadeligt for at varetage danske politiske interesser i EU.

Når jeg læser Altingets beskrivelse af konklusionerne fra konferencen om fagudvalgene og EU-politikken, så efterlader det hos mig et indtryk af, at der endnu engang er sat fokus på nødvendigheden af fagudvalgenes aktive rolle, men at ingen forpligter sig til noget, og at der så reelt ikke sker noget, som kan løfte fagudvalgenes rolle markant. Jeg tror desværre, at det er nødvendigt, at det gøres til en pligt, at fagudvalgene forholder sig til EU-politikken.

Claus Larsen-Jensen
Formand for Folketingets Europaudvalg og MEP (S).

Når jeg læser Altingets beskrivelse af konklusionerne fra konferencen om fagudvalgene og EU-politikken, så efterlader det hos mig et indtryk af, at der endnu engang er sat fokus på nødvendigheden af fagudvalgenes aktive rolle, men at ingen forpligter sig til noget, og at der så reelt ikke sker noget, som kan løfte fagudvalgenes rolle markant. Jeg tror desværre, at det er nødvendigt, at det gøres til en pligt, at fagudvalgene forholder sig til EU-politikken. Kommissionens arbejdsprogram gør det muligt for fagudvalgene at pege de områder ud, hvor der er behov for en behandling af sager. Danner fagudvalgene sig overblikket over dette og følger de konkrete forslag, så giver det jo også et overblik, så de naturligt løbende kan følge og påvirke Danmarks holdning til disse områder. 

Parterne koordinerer internt mellem EU-ordførere og fagudvalgsordførere forud for møder i Europaudvalget for at sikre en sammenhæng. Det er der fortsat brug for. Men fagudvalgene skal langt mere på banen.