Forbrugerrådet Tænk: EU skal ind i kampen på forbrugernes side

Af Lars Pram
Direktør, Forbrugerrådet Tænk

I efteråret vedtog EU-kommissionen, hvordan håndhævelsen af forbrugerrettigheder kan styrkes.

I vedtagelsen stod blandt andet, at “forbrugerorganisationer spiller en essentiel rolle i forhold til at informere forbrugerne om deres rettigheder […] og beskytte deres interesser”.

Den udfordring vil vi som forbrugerorganisation gerne tage op på tærsklen til EU's næste budgetperiode og pege på en række sager, der viser et akut behov for, at EU tager behovet for at komme stærkere ind i kampen på forbrugernes side med ind i budgetovervejelserne for de kommende år.

Globale virksomheder skal også overholde reglerne
I 2015 var vi vidner til en af vor tids største forbrugerskandaler, da det kom frem, at VW havde udstyret omkring 91.000 biler i Danmark – og 11 millioner biler i verden – med software, der skulle sløre bilernes reelle forureningsniveau.

En række VW-kunder i USA og Canada er efterfølgende blevet tilbudt kompensation netop på grund af misvisende markedsføring.

Hvis vi forbrugere skal kunne stole på, at de varer, vi køber, er sikre – og det skal vi naturligvis – er der brug for bedre markedskontrol, især af varer, der kommer ind i EU fra tredjelande.

Lars Pram
Direktør, Forbrugerrådet Tænk

Men VW har meldt klart ud, at det ikke kommer på tale i Europa. Baggrunden for kompensationen i USA er ellers den samme som i Europa.

Sagen viser, at der er brug for stærkere myndigheder i EU, så europæiske forbrugere har bedre muligheder, når store virksomheder snyder. 

Sagen viser også, at der er brug for bedre muligheder for, at forbrugerorganisationer kan føre gruppesøgsmål på vegne af alle forbrugere.

Det kan faktisk godt lade sig gøre for EU at komme efter globale virksomheder, der ikke overholder reglerne.

Tidligere i år stak konkurrencekommissær Margrethe Vestager en bøde på 18 milliarder ud til internetgiganten Google, der manipulerede med søgeresultater og favoriserede egne produkter.

Google er desværre ikke alene om at have demonstreret et afslappet forhold til konkurrencereglerne.

Apple har eksempelvis nægtet at rette sig efter et EU-direktiv om, at alle smartphones skal kunne bruge samme opladerstik. 

Det er en adfærd og en tilgang, der ødelægger konkurrencen og rammer os forbrugere. Konkurrencekommissæren får derfor brug for endnu flere muskler til at holde øje med, at store globale spillere ikke svækker konkurrencen.

En af forbrugernes udfordringer ved den grænseoverskridende markedsplads er virksomheder, der fra deres gemmesteder i andre EU- eller tredjelande bevidst og løbende bryder national lovgivning.

I Danmark har vi set hjemmesider, der tilsyneladende tilbyder gratis vurdering af forbrugerens brugte bil, men efterfølgende sender store regninger og inkassotrusler.

Firmaet hører hjemme i Estland, og selv om Sø- og Handelsretten har erklæret firmaets krav mod forbrugerne for ugyldige, har firmaet fortsat sin lyssky forretning. Og der findes desværre flere eksempler på virksomheder med samme forretningsmodel og mangel på moral.

Det er ikke nogen enkel sag at løse for hverken EU eller de nationale myndigheder. Men det er ødelæggende for forbrugernes retsfølelse, hvis der ingenting sker.

Forbrugernes sikkerhed skal kontrolleres i EU
En anden udfordring ved den globale markedsplads er forbrugernes sikkerhed.

I RAPEX-systemet, hvor de nationale myndigheder advarer om farlige produkter, er der en overvægt af importerede kinesiske produkter, og også i vores arbejde støder vi på importerede varer, der kan være farlige at bruge.

Senest fandt vi to modeller af de populære fidgetspinnere, der indeholdt bly over den tilladte grænseværdi. Bly er giftigt for både mennesker og miljø. Det ophober sig i kroppen og kan skade nervesystemet særligt hos fostre og børn.

Hvis vi forbrugere skal kunne stole på, at de varer, vi køber, er sikre – og det skal vi naturligvis – er der brug for bedre markedskontrol, især af varer, der kommer ind i EU fra tredjelande.

I september lancerede kommissionsformand Juncker initiativet ”New Deal for consumers”.

Baggrunden var blandt andet VW-skandalen og Ryanairs mange pludselige aflysninger i 2017. Kommissionen har blandt andet varslet, at man, som en del af initiativet, vil rundt i medlemslandene og møde forbrugerne for at få en bedre fornemmelse af, hvad der er vigtigt for dem.

Det arbejde hilser vi velkomment, men hvis Kommissionen vil være mere populær hos forbrugerne, handler det først og sidst om at levere løsninger på forbrugernes udfordringer.

Det er der, som det fremgår, masser af muligheder for i den kommende budgetperiode. Men sagerne, især mod de globale giganter, er ekstremt ressourcekrævende. Og skal det ikke være en gratis omgang – ja, så er det ikke gratis.

I de europæiske forbrugerorganisationer står vi klar til at hjælpe.