Debat

Forening: Går et ja ud over demokratiet?

DEBAT: Spørgsmålet om, hvad en tilvalgsordning kommer til at betyde for demokratiet, er druknet i den forsimplede debat om retsforbeholdet, skriver Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening.

Den forsimplede debat om retsforbeholdet drukner demokratiaspektet, skriver Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening.
Den forsimplede debat om retsforbeholdet drukner demokratiaspektet, skriver Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening.Foto: retspolitik.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjørn Elmquist
Formand for Retspolitisk Forening

Når samarbejdet, som på retsområdet er overstatsligt, og der altså ikke kræves enstemmighed, er risikoen for helt at miste indflydelse betragteligt større end i den rent nationale kontekst.

Bjørn Elmquist
Formand for Retspolitisk Forening

I Danmark er vores demokrati repræsentativt, det vil sige, at befolkningen vælger sine repræsentanter til i Folketinget at lovgive og udpege, eventuelt afsætte, regeringer.

Fakta
Danskerne skal stemme om retsforbeholdet 3. december.

Altinget benytter anledningen og spørger et debatpanel: Hvad er henholdsvis fordelene og ulemperne ved at stemme "ja" eller "nej" til en tilvalgsordning? 

Er Danmark nødvendigvis udelukket fra Europol, hvis vi beholder retsforbeholdet? Og hvad med de 22 andre retsakter, vi også stemmer om? Giver det mening, at det netop er disse akter, vi skal tiltræde med et "ja"? Og hvad kommer det til at betyde for Danmark, hvis vi ikke tiltræder dem?

Du kan også deltage i debatten. Send dit indlæg til [email protected].

En del af disse opgaver er i de sidste årtier overdraget til EU, så der er tale om repræsentativitet i 2. og 3., ja i visse tilfælde endnu fjernere led. Ved folkeafstemningen 3. december skal vælgerne tage stilling til, om yderligere områder skal ”sendes samme vej”.

Ved folkeafstemninger udøves demokratiet direkte. Det sker ofte i et land som Schweiz, hvor emnerne også kan være meget konkrete. I Danmark har det de seneste år mest drejet sig om overdragelse af suverænitet til EU.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Hvad betyder tilvalgsordning for demokratiet?
Denne gang er der den særlige ”krølle på”, at regeringen og ja-partierne beder om, at Folketinget bemyndiges til at bestemme, hvilke områder af retspolitikken – et af kernepunkterne i den klassiske udøvelse af national suverænitet - der med bare simpelt flertal i Folketingets Europaudvalg skal overdrages til EU.

Om sådan en bemyndigelse overhovedet er tilladt efter grundlovens § 20, forekommer så tvivlsomt, at der i tilfælde af et ja 3. december må forudses en retssag, så Højesteret kan afgøre, hvad der er den korrekte fortolkning. I sådan en sag kommer det sikkert også op, om overdragelsen er uigenkaldelig, og ligeledes om det så kan lade sig gøre efter § 20.

Dette hindrer dog ikke nu og her en relevant og principiel diskussion om demokratibegrebet set i lyset af folketingsflertallets beslutning om at ophæve retsforbeholdet. Hvis vælgerne accepterer det, og retspolitikken i et eller andet omfang overdrages til EU, betyder det så mindre indflydelse for det danske vælgerkorps? Eller mere? Betyder det mindre demokrati eller mere?

Normalt lægger både politikere og vælgere her i landet stor vægt på nærhed og lydhørhed. De lokale vælgerforeninger og i princippet også de centrale partistrukturer ser det som en fornem opgave at sikre denne lokale forankring. Både ved opstillingen af kandidater, ved drøftelse af lovforslag med videre og ved fastlæggelse af ”politikken”.

Risikoen ved det er populisme, ”sognepolitik” og provinsialisme, der jo ret beset alle sammen harmonerer dårligt med EU-integrationen og den globalisme, som trænger sig på.

Demokrati-aspekt drukner i forsimplet debat
På den anden side: når kompetencen er overgået til EU, er distancen fra vælgeren til vedkommendes repræsentant, beslutningsdeltageren, i Ministerrådet eller Europa-Parlamentet forøget væsentligt, og vælgeren må dele sin tilknytning til og indflydelse på repræsentanten med markant mange flere vælgere. Hertil kommer, at når samarbejdet, som på retsområdet er overstatsligt, og der altså ikke kræves enstemmighed, er risikoen for helt at miste indflydelse betragteligt større end i den rent nationale kontekst.

Hvilken af disse to former for repræsentativt demokrati, man foretrækker, må man hver for sig gøre op med sig selv. Det gælder nok også i et vist omfang vurderingen af, hvilken af dem der giver de for samfundet bedste løsninger.

Det bør dog påpeges, at den officielle amerikanske målestok for, om der er demokrati i et land, er, hvorvidt befolkningen dér kan skifte sin regering ud. I sine årlige rapporter om lande, der har problemer med at overholde menneskerettighederne, gør det amerikanske udenrigsministerium (State Department) altid en bemærkning om, hvorvidt og i hvilken grad denne mulighed to change one’s government forefindes.

Med den overforenkling og alt for spidse vinkling af argumenterne, som ja/nej-debatten har været præget af, risikerer dette aspekt helt at drukne, og så lades vælgerne i stikken!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjørn Elmquist

Fhv. MF (V og R), fhv. advokat (H)
cand.jur. (Københavns Uni. 1963)

0:000:00