Forsikring & Pension: Samling af cybertiltag i EU skal rumme forskelle

Af Peder Herbo
Underdirektør for it og digitalisering, Forsikring & Pension
Risikoen for at blive udsat for et cyberangreb er desværre blevet en del af dagligdagen for mange virksomheder og borgere i Danmark.
I dag er cyberangreb en af de mest alvorlige trusler mod det danske samfund. Et angreb kan i værste fald medføre, at vores samfund ikke kan fungere i længere perioder.
Derfor er det også positivt, at EU-Kommissionen har præsenteret deres tanker om en fælles strategi, der skal øge modstandsdygtigheden over for cyberangreb i den finansielle sektor i hele EU.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Formålet er at skabe en robust og sikker finansiel sektor med ensartet regulering på tværs af EU – til gavn for erhvervslivet og borgerne.
Samling af eksisterende lovgivning
Kommissionens udspil Digital Operational Resilience (Dora) går tæt på cybermodstandsdygtigheden i hele den finansielle sektor.
Det er også vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på, hvordan angreb mod finansbranchen kan true den finansielle stabilitet
Peder Herbo
Underdirektør for it og digitalisering, Forsikring & Pension
EU vil samle den eksisterende regulering, så der kommer én samlet tilgang til regler og lovgivning på området for cyber- og informationssikkerhed på det finansielle område. Det er gode tanker, da det vil styrke den finansielle sektor generelt ved at løfte robustheden på tværs af landegrænserne.
Derfor støtter de danske forsikrings- og pensionsselskaber de europæiske tanker, da det vil bidrage til at øge modstandsdygtigheden over for cyberangreb i den finansielle sektor.
Vi repræsenterer en branche, som bliver mere og mere digitalt afhængig og forbundet på tværs af en lang række enheder og tjenester. Derfor er vi store tilhængere af Kommissionens fokus på at sikre finansiel stabilitet.
Forskel på forsikring og bank
Samtidig er det også vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på, hvordan angreb mod finansbranchen kan true den finansielle stabilitet.
Der er eksempelvis forskel på forsikring og bank. Hele samfundet er meget afhængige af, at banksektoren konstant er tilgængelig.
Derfor er det vigtigt, at Dora anvender proportionalitetsprincippet i forhold til forskellige dele af den finansielle sektor, så den afspejler, at sikkerhedsniveauet er tårnhøjt, men forskelligt fra forsikring til bank. For det handler om at bruge ressourcerne der, hvor det giver bedst beskyttelse og reel risikoreduktion.
Forebyggelse er en hovedprioritet
Men samlet set giver det god mening at harmonisere reglerne på cyberområdet.
Ud over det høje sikkerhedsniveau i de enkelte forsikrings- og pensionsselskaber er der i dag en tæt koordinering og videndeling i branchen.
Vi arbejder for at sikre den samlede finansielle sektor i et tæt samarbejde med myndighederne, herunder særligt sammen med Nationalbanken i FSOR (Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed).
For i forsikrings- og pensionsbranchen er det hovedprioritet at forebygge cyberhændelser og værne om borgernes følsomme data.
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem


















