Forsker: EU-diplomaternes skærmkultur vækker tre alvorlige bekymringer

Men den evige brug af skærme i Bruxelles rejser en række nye og ubesvarede dilemmaer:

Hvornår bør diplomaten lægge skærmen fra sig af hensyn til personlig trivsel, og hvornår skal diplomaten lægge skærmen fra sig af hensyn til institutionel sikkerhed?

I perioden 2018 til 2023 fulgte jeg som forsker en række anonymiserede embedsfolk i EU, som indvilligede i at dele deres skærmerfaringer fra hverdagen med mig. Når jeg fulgte dem til møder eller drak kaffe med dem i pausen, var der næsten altid en tredje deltager i midten:

Deres smartphone.

Én fod på Schuman og to tæer online

I min forskning så jeg først på, hvordan offentlige institutioner bruger sociale medier til at kommunikere som en del af deres diplomatisk agenda, men jeg indså hurtigt, at brugen af skærme rækker meget længere end EU-institutionernes strategiske kommunikation til omverden.

Når man meget af tiden har sin skærm fremme for med få fingerstrøg at læse chefens seneste mail, redigere et dokument og se vennernes Instagram-opslag på en og samme skærm, kan det få konsekvenser for sikkerheden.

Kristin Anabel Eggeling
Gæsteforsker, DIIS

Samlet set viser mine forskningsdeltageres betragtninger og adfærd nemlig, at skærmene langsomt, men sikkert, forandrer arbejdsgangene i Bruxelles, både hvad angår diplomatkorpsets arbejdsliv, truslen fra spionage og adgangen til EU's ellers så lukkede forhandlingsrum.

At skærmene er allestedsnærværende, får man bekræftet, så snart man træder ind på Schuman-metrostationen, som er en af Bruxelles' hovedveje for embedsmænd- og kvinder på vej på arbejde. 

På Schuman har mange blikket limet til skærmen, og inden de fysisk møder ind på kontoret, er de for længst tjekket ind mentalt, hvor de ombord på metroen læser mails, noter, talepapirer, rapporter eller udkast til strategier.

For EU's embedsværk er skærmen en uundværlig del af arbejdsdagen, og som én diplomat formulerede det, så "Skal man for at navigere og lykkes i Bruxelles-boblen have én fod på Schuman og to tæer online."

Telefonen kan ikke lægges væk for lang tid ad gangen, hvis man vil noget med sin karriere.

Vækker bekymringer

Denne adfærd vækker mindst tre bekymringer:

For det første fortalte flere diplomater, hvordan deres stressniveau og generelle mistrivsel var stigende, fordi de hele tiden skulle være tilgængelige og holde sig opdaterede.

For det andet kan den konstante brug af arbejdsskærme i det offentlige rum øge risikoen for, at følsomme beskeder, samtaler og informationer opsnappes enten digitalt eller fysisk af aktører, der ikke arbejder i EU's interesse.

Når man meget af tiden har sin skærm fremme for med få fingerstrøg at læse chefens seneste mail, redigere et dokument og se vennernes Instagram-opslag på en og samme skærm, kan det få konsekvenser for sikkerheden.

Spørg blot den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, som må forventes at have sat vandtætte skotter op mellem sit professionelle og private skærmforbrug, efter hans nære familiemedlemmer og sågar en journalist indgik i en tråd på app'en Signal, hvor Hegseth og andre diskuterede dybt fortrolige militæroperationer mod militante grupper i Yemen.

Den tredje bekymring taler ind i diplomatiske arbejdsvaner og indflydelseshierarkier, som først blev udfordret under corona-pandemien og de store nedlukninger, som også ramte Bruxelles. Meget af EU's arbejde rykkede online og gennem skærmen, og herfra er der opstået en tendens til, at hovedstæderne involverer sig løbende i beslutningsprocesserne i Bruxelles.

Breaking news i forhandlingslokalet

Det har den konkvens, at når alle i forhandlingsrummet sidder med deres smartphones i hånden og konstant modtager instruktioner fra deres respektive ministerier i Budapest, Berlin, eller København, fjernes fokus fra de vigtige instrukser og baggrundspapirer, diplomaterne traditionelt set får stukket i hånden op til møder og forhandlinger.

Mine forskningsdeltagere delte deres bekymringer om at blive overtaget af stemmer 'derhjemme', og de oplevede, at deres kompetencer og forhandlingsevner blev påvirket negativt.

Skærmene er også rykket med i de ellers så lukkede forhandlingsrum på en anden måde. Hvor diplomatiet samstemmende plejer at bruge sociale medier til at fortælle ventende journalister eller baglandet derhjemme om, at en løsning er lige på trapperne, indgår nyheder via skærmen nu i forhandlingerne som en form for positionering:

Jeg fik gengivet en episode, hvor en ambassadør blokerede for en sag om fiskeri og efterfølgende blev presset af kolleger fra de andre lande. 

To timer inde i forhandlingerne tikkede et nyhedstelegram ind fra mediet POLITICO, der beskrev forløbet – med et billede af seancen taget af en ukendt person inde fra forhandlingsrummet. Ifølge diplomaten var der faktuelle fejl i nyheden, men telegrammet havde tjent sit formål og sendt et budskab til personerne inde i forhandlingsrummet og til oververdenen udenfor døren.

Endelig udstiller skærmene, hvordan faste procedurer må vige, fordi man i Bruxelles stadig er ved at lære, hvor grænserne går for brugen af skærme. Tommelfingerreglen i EU lyder, at jo mere betydningsfulde personer, der deltager i et møde, desto højere skal sikkerheden være for at undgå læk af følsomme informationer.

Det er derfor medlemmer af Bruxelles boblen bruger ordet 'eskalerer', når en fil under forhandling i Rådet rykker op i mødehierarkiet fra tekniske arbejdsgrupper gennem det diplomatiske corps op til ministrene og statsoverhovederne. Til mange af topmøderne skal skærme af enhver art nu holdes ude af forhandlingsrummet og låses inde i sikrede skabe.

Konfronterer ikke Macron

Men som en diplomat fortalte, er der ingen, der står i kø for at fortælle eksempelvis Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at han skal aflevere sin telefon i et skab. Især ikke, hvis det er en fransk præsident, som under mødet kan foretage et enkelt opkald fra sin egen telefon for at løsne op for en tilsandet forhandlingssituation.

Frygten for at gøre sig upopulær blandt det politiske hierarkis top gør, at sikkerheden må ryge. Måske du tænker, "Nå ja, skærmen har også ændret mit liv."

Men der er alligevel grund til at tage diplomaternes beretninger om personlig mistrivsel, forandringer i arbejdshierarkier og digital sikkerhed alvorligt – for slet ikke at tale om de ændrede spilleregler i EU's forhandlingsrum.

For modsat skærmene i din og min hverdag, påvirker skærmene hverdagen for en stor gruppe mennesker, der går på arbejde for at sikre fremtiden for et kontinent og dets 450 millioner borgere.