SF: Alle skal bidrage til Europas forsvar – også de superrige

Wammens skrivebordsskuffe

I SF tager vi gerne den debat. Vi har allerede foreslået et progressivt sikkerhedsbidrag til at finansiere investeringer i forsvaret.

Regeringen lader til at sætte sin lid til, at finansminister Wammens skrivebordsskuffe aldrig løber tør for råderum. Men i resten af Europa er situationen langt mere presset – og prisen for oprustning og uafhængighed langt højere. 

På kort sigt er fælles europæiske lån den eneste realistiske løsning.

Kira Marie Peter-Hansen og Sigurd Agersnap (SF)

En ny rapport fra tænketanken Bruegel vurderer, at det vil koste 250-300 milliarder euro om året at erstatte USA's sikkerhedsgaranti med europæisk kapacitet.

Dertil kommer det investeringsbehov på 750 milliarder euro til grøn omstilling, digitalisering og innovation, som Draghi-rapporten peger på i perioden 2025-2026.

Alt i alt en regning på omkring 7.500 milliarder kroner – cirka syv gange Danmarks statsbudget. 

På kort sigt er fælles europæiske lån den eneste realistiske løsning. Midler, der skal gå til et mere koordineret europæisk forsvar, så vi kan effektivisere ved at købe fælles udstyr, frem for at hvert land skal klare sig selv. 

Men lån skal betales tilbage, og de nye investeringer kommer også med faste driftsomkostninger. Hvis ikke vi finder en varig og retfærdig finansiering, vil det gå ud over velfærden.

Og hvis budskabet til borgerne er, at sikkerhed koster ringere liv og mindre velfærd, mister oprustningen hurtigt opbakning. 

Europa er et meget rigt kontinent

Men det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi kan finde pengene – for Europa er et meget rigt kontinent. 

Det er alene et spørgsmål om politisk vilje.

I årtier har mange EU-lande – herunder Danmark – deltaget i et internationalt skatteræs mod bunden og sænket skatterne for dem, der har allermest: de højeste indkomster, kapitalindkomst og store virksomheder. 

Det frie Europa skal kunne forsvare sig mod tyranni og trusler.

Kira Marie Peter-Hansen og Sigurd Agersnap (SF)

Men de allerrigestes frikvarter må være forbi. Når byrderne til forsvaret bliver tungere, må de bredeste skuldre bære mere. 

Her kan EU spille en afgørende rolle. For at kunne beskatte de rigeste mere, må vi også samarbejde om at forhindre, at de flytter deres formuer til lande med lavere beskatning. 

Derfor bør vi hæve bunden for selskabsskatten i EU til over de nuværende 15 procent. 

Vi bør indføre den finansielle transaktionsskat på 0,1 procent, der har ligget på bordet siden finanskrisen – men som blandt andre Margrethe Vestager blokerede for som økonomiminister under Helle Thorning. 

Og vi bør tage nye idéer alvorligt: Den franske økonom Gabriel Zucman har foreslået en europæisk minimumsskat på 2-3 procent på superriges formuer. Forslaget er allerede vedtaget i det franske parlament (om end ikke i senatet endnu). 

Træk det på skattekortet

I mange EU-lande betaler de rigeste en lavere effektiv skattesats end almindelige lønmodtagere. En formueskat kan rette op på den uretfærdighed ved at sikre, at de yder et rimeligt – og stadig beskedent – bidrag til fællesskabet. 

Ifølge Zucman kan en formueskat på bare 3 procent give et årligt provenu på 121 milliarder euro – næsten halvdelen af, hvad der skal til for at finansiere oprustningen.

Et stærkt og sikkert Europa kræver et mere retfærdigt, progressivt og velfungerende skattesystem. 

Kira Marie Peter-Hansen og Sigurd Agersnap (SF)

EU-landene bør derfor indføre en sådan minimumsskat i alle medlemslande – og lukke de skattely, der i dag gør det muligt at unddrage sig det fælles ansvar. 

Historisk har Europa finansieret oprustning gennem en kombination af lån og progressive skatter. Det frie Europa skal kunne forsvare sig mod tyranni og trusler.

Det er en bunden opgave – og en regning, der skal betales. 

Hvis vi lader velfærden og de mest udsatte betale, mister vi befolkningernes opbakning – og står forsvarsløse mod russisk aggression og uden styrken til at stå vagt om en regelbaseret verdensorden. Det må ikke ske. 

I SF står vi fast: Et stærkt og sikkert Europa kræver et mere retfærdigt, progressivt og velfungerende skattesystem.