Forsker: Ligestilling på universiteterne kræver effektive handlingsplaner

DEBAT: Nye tiltag, der fordrer handlingsplaner på institutionsniveau, kan bidrage til at adressere udfordringer med ligestilling i forskningsverdenen, skriver Evanthia K. Schmidt.

Af Evanthia K. Schmidt
Lektor, Institut for Statskundskab, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

Det nylige opråb fra de kvindelige forskere om sexisme og diskriminering i forskningsverdenen viste de kulturelle og strukturelle problemer i forskning i Danmark, når det kommer til forskelsbehandling af kvinder.

Årsagerne til disse problemer er langt fra at være adresseret.

Debatten handler ikke kun om at bekæmpe grænseoverskridende adfærd, men også om mangel på en systematisk tilgang til modvirkning af diskriminerende adfærd.

Kvinder avancerer i mindre grad
Der er i dag cirka dobbelt så mange mandlige som kvindelige forskere på danske universiteter, og andelen af kvinder falder, jo længere frem man i et typisk akademisk karriereforløb kigger.

På trods af en mangeårig ligestillingsindsats på universiteterne er der en stor andel af de kvindelige forskere, der ikke avancerer i systemet. Kvinder udgør omkring 56 procent af de færdige kandidater og 50 procent af de færdige ph.d.er, men kun 23 procent af professorerne.

I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i Danmark og udlandet.

Akkrediteringsinstitutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser kan give et dårligere undervisningsmiljø og frafald, ringere uddannelseskvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.

Det er ofte de uddannelser med skæve kønsfordelinger, der er mangel på i arbejdsmarkedet.

Begrænsede effekter af ligestillingsarbejdet i hele Europa
Noget tilsvarende gør sig gældende i resten af Europa, hvor årtiers ligestillingsarbejde kun har haft begrænset effekt. Ligesom i Danmark er der samlet set i EU flere kvinder end mænd på de højere læreanstalter, der færdiggør en kandidatuddannelse, nærmere bestemt 58 procent.

Men i de efterfølgende trin frem mod professorniveauet udgør kvinder en stadig mindre andel, fra 48 procent af de færdige ph.d.er til 24 procent af professorerne.

Den faldende andel af kvindelige forskere og kvinder i lederstillinger på universiteterne skyldes blandt andet, at mange europæiske universiteter mangler værktøjer til at bekæmpe ubalancer.

Det kan for eksempel være handlingsplaner, der fokuserer på strukturelle og kulturelle bias i forskningsmiljøerne. Også derfor har EU-Kommissionen nyligt i en bekendtgørelse stillet forslag om at yde en systematisk indsats for bedre at udnytte både de mandlige og kvindelige ressourcer i forskning.

Det er ikke alene et demokratisk problem, at kvinder er underrepræsenterede i forskning. Ligestilling er også centralt for forskningens kvalitet, eftersom diversitet blandt forskere fører til diversitet i forskningsoutput.

Det er for eksempel påvist, at forskningsgrupper med større diversitet er mere innovative. Hvis Europa skal producere forskning af højeste kvalitet, er det derfor afgørende, at institutionerne skaber gode rammer for alle forskere.

Horizon Europe og handlingsplaner
Horizon Europe er EU’s nye forsknings- og innovationsrammeprogram med et foreløbigt budget på 81 milliarder euro for perioden 2021-2027.

I forberedelserne af det program har man blandt andet set på spørgsmålet om udnyttelse af den samlede talentmasse, det vil sige, hvorledes der kan ske en styrkelse af inklusion og ligestilling.

Det tegner til, at en af de muligheder, man vil gå videre med, er at åbne op for at tilskynde forsknings- og uddannelsesinstitutionerne at udforme ligestillingshandlingsplaner.

Særligt for lande der ikke er vant til at arbejde med kønsubalanceproblematikker, kan der i det nye rammeprogram blive tale om ændringer.

Det vil fremme diversiteten af forskningen i de europæiske lande, hvor ligestillingshandlingsplaner har været fraværende, eller hvor effekterne af eksisterende handlingsplaner er begrænsede på grund af ineffektiv implementering.

Det betyder også, at fokus i handlingsplanerne flyttes fra den enkelte kvindelige forsker, som mange af de eksisterende initiativer er målrettet mod, til institutions- og systemniveauet.

Betydeligt skridt i den rigtige retning
Initiativer som disse er et forsøg på at mobilisere forskningsinstitutionerne omkring mere aktivt at adressere tabet af kvindelige forskningsressourcer og styrke inklusion og diversitet.

Særligt for de medlemslande i EU, der ikke har tradition for strukturelle tiltag og lande, hvor ligestillingsarbejdet er gået i stå, såsom i Danmark, kan sådanne initiativer være af stor betydning for inklusionen og diversiteten i miljøerne samt kvaliteten i uddannelserne og i forskningens indhold.

Forrige artikel Højskoleelever: EU's handelsaftale med Sydamerika er en katastrofe for klimaet Højskoleelever: EU's handelsaftale med Sydamerika er en katastrofe for klimaet Næste artikel Pernille Weiss: Danmark og EU skal steppe gevaldigt op i Arktis Pernille Weiss: Danmark og EU skal steppe gevaldigt op i Arktis