Debat

Forsker: USA som Europas garant for evig fred eksisterer ikke længere

Vil Europa sikre stabilitet i eget nærområde, må man øge den militære kapacitet. Det vil tage tid og koste mange euro at opbygge en militær infrastruktur, der tillader Europa at agere mere selvstændigt. Men det er nødvendigt, for USA som garant for ’evig fred’ eksisterer ikke længere, skriver Christine Nissen.

von der Leyen understregede i sin ’state of the union’-tale, at EU må styrke sin uafhængighed fra USA. Kigger man på reaktionerne fra Europæiske hovedstæder de seneste uger, ser det ud til, at man har forstået alvoren, skriver Christine Nissen.
von der Leyen understregede i sin ’state of the union’-tale, at EU må styrke sin uafhængighed fra USA. Kigger man på reaktionerne fra Europæiske hovedstæder de seneste uger, ser det ud til, at man har forstået alvoren, skriver Christine Nissen.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Christine Nissen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det amerikanske exit fra Afghanistan kom som et chok for Europa, til trods for at præsident Biden siden sin tiltrædelse har lovet at trække USA helt ud af evighedskrigen, og at han desuden er den tredje præsident i træk, der bekræfter USA's dalende villighed i at engagere sig i fjerne krige.

Afghanistans tragiske skæbne er et hjerteskærende, men helt logisk udfald af en allerede etableret sandhed om amerikansk engagement og lederskab i verdenen.

Temadebat

Bør Danmark sløjfe forsvarsforbeholdet efter Afghanistan-kaos?

Kabuls pludselige fald og amerikanernes kaotiske exit fra Afghanistan kom bag på de fleste. Hvor efterlader det europæisk og dansk forsvars- og sikkerhedspolitik? Det har Altinget spurgt en række debattører om, der i en ny debatserie vil svare på spørgsmål som:

  • Indvarsler Vestens exit fra Afghanistan en ny verdensorden, hvor vi ikke længere kan stole på USA som verdens politimand?
  • Bør EU søge større forsvarsmæssig uafhængighed fra USA og opbygge egen forsvarskapacitet og udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Ursula von der Leyen efterspurgte i sin State of the Union-tale?
  • Og bør det i så fald få Danmark til at skille sig af med forsvarsforbeholdet og eventuelt også retsforbeholdet?

Vil du deltage i debatten? Send dit indlæg til [email protected]

Det vil tage lang tid og koste mange euro

Det er ikke fordi Afghanistan-exit betyder, at USA er blevet et isolationistisk land, der kun kigger indad, som så mange overskrifter disse uger konkluderer. USA's militære tilstedeværelse over hele verdenen er forsat enorm med mere end 400 militærbaser spredt over hele kloden.

Europa og EU meget langt fra at være en samlet enhed, og bliver det aldrig. Ikke mindst når det kommer til sikkerheds- og forsvarspolitik, har EU-landene forskelligartede interesser.

Christine Nissen
Ph.d., forsker i udenrigspolitik og diplomati, DIIS

USA vil også fortsat være en god allieret, ikke mindst i Nato-regi, som aktivt og effektivt forsvarer sine interesser. Disse interesser er dog i stigende grad ikke de samme som Europas.

Steder som Vestafrikas Sahel-region eller Østeuropa, som er afgørende for Europas sikkerhed, opfattes ikke som amerikanske sikkerhedsinteresser. Det betyder, at hvis Europa fremover vil sikre stabilitet i eget nærområde, må man øge kapaciteten til at være til stede, herunder militært og med begrænset eller ingen amerikansk støtte.

Det vil tage lang tid og koste mange euro at opbygge militære instrumenter og en infrastruktur, der tillader Europa at agere mere selvstændigt i verdenen. Ikke desto mindre er det nødvendigt, for USA som Europas garant for ’evig fred’ eksisterer ikke længere.

Kigger man på reaktionerne fra europæiske hovedstæder de seneste uger, ser det ud til, at man har forstået alvoren. Kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede i sin ’state of the union’ tale, at EU må styrke sin uafhængighed fra USA, EU’s udenrigschef Josep Borrell vil etablere en 5000-mand EU-styrke, der kan rykke hurtigt ud, og selv vores egen, EU-skeptiske statsminister, har nævnt, at EU må levere efter Kabuls fald.

En kampvogn bygges ikke på en eftermiddag

Der er da også sket mere på styrkelsen af EU's forsvarspolitik de seneste fem år, end nogensinde før i EU's historie (der dog siger mest om at EU forsvar var et temmelig begrænset fokus indtil da). Den styrkelse er primært gået på de indre linjer.

Det har blandt andet handlet om at adressere Europas fragmenterede forsvarsindustri, og lave interne samarbejder blandt medlemslande og europæiske virksomheder, hvor man indgår i fælles forsvarsrelaterede projekter, for eksempel udvikling af militære instrumenter som en drone eller en kampvogn.

Dog bygges en kampvogn ikke på en eftermiddag; sådanne projekter er i sin spæde begyndelse, og det vil kræve årtier førend deres succes kan konkluderes. Lige sådan er Europa og EU meget langt fra at være en samlet enhed, og bliver det aldrig. Ikke mindst når det kommer til sikkerheds-og forsvarspolitik, har EU-landene forskelligartede interesser om både hvor - geografisk set - EU skal koncentrere sine kræfter, og med hvilke midler.

Danmark uden for samarbejdet

Det er dog alt andet lige et nybrud at EU-landene nu indser nødvendigheden af, at skulle gøre mere selv uden at kunne forlade sig på USA. For første gang i ti år  tales der i disse uger om, at EU bør styrke sin operationelle evne – også militært - til at agere på den internationale scene.

Danmarks sikkerhedspolitik er som bekendt tæt knyttet til USA og Nato, og Danmark står uden for EU's militære samarbejde. Såfremt EU gør alvor i at opgradere også den operationelle del af sin forsvarspolitik, må Danmark deltage mindre aktivt i at sikre sikkerheden af Europas nærområde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

Josep Borrell Fontelles

Vicepræsident, EU-Kommissionen

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

0:000:00