Ungarsk tænketank: Parlamentets yderfløje må inddrages, hvis EU skal modarbejde Kina og Rusland

Ny forskning fra Political Capital Institute tyder på, at ECR sandsynligvis vil forblive den mest kritiske af Rusland og Kina blandt de ekstreme grupperinger, eftersom to af dens nøglemedlemmer, Italiens premierminister Giorgia Melonis Brødrene af Italien og Jarosław Kaczyńskis Lov og Retfærdighedsparti (PiS) i Polen, konsekvent har støttet næsten alle resolutioner, der fordømmer Kreml og Beijing.

Den højreradikale ESN, ledet af AfD, er mere autoritærvenlig og stærkt pro-Kina.

Patrioterne, under ledelse af Jordan Bardella fra National Samling, er derimod splittet, primært på grund af Viktor Orbans tilstedeværelse, som har søgt at styrke båndene mellem sin regering og Beijing gennem et 'all-weather-partnerskab'.

I den anden ende af spektret er den radikale Venstrefløjsgruppe i Europa-Parlamentet, som inkluderer Jean-Luc Mélenchons La France Insoumise, usandsynligt modtagelig over for kommissionsforslag fra begge sider og vil næsten helt sikkert forsøge at ændre parlamentets hårde linje over for Kina, da gruppens medlemmer historisk set har været ukritiske i deres støtte til Beijing.

Man kan finde støtte til fælles front mod Beijing

Omkring Rusland-Ukraine-konflikten har det nye parlament allerede givet et indblik i sin stemmeafgivelse med hensyn til konflikten.

Det står klart, at mainstream-partier endnu ikke har opdaget en mirakelkur til at modvirke fremkomsten af ekstreme politiske bevægelser på både højre- og venstrefløjen, og at pro-russiske og pro-kinesiske holdninger fortsat vil brede sig

Péter Krekó, Richárd Demény og Csaba Molnár

Under sin første plenarsamling vedtog lovgiverne en resolution, der med overvældende flertal bekræftede nødvendigheden af fortsat EU-støtte til Ukraine.

En nærmere undersøgelse af stemmemønstrene viser, at ECR-gruppen opretholdt sin stærkt kritiske holdning til Rusland og forblev den mest Rusland-kritiske af de ekstreme, højreradikale og venstreradikale grupper.

Den mest bemærkelsesværdige overraskelse var, at mens et stort flertal af Patrioterne, herunder National Samling og Fidesz – som længe har været blødsøden overfor Rusland, hvilket ses i deres tilgang til EU-sanktioner og støttepakker til Kyiv – stemte imod eller undlod at stemme, skiftede nogle af gruppens andre medlemmer (Lega og ANO) fra deres tidligere Kremlin-kritiske holdning til en bredere tilpasning med resten af gruppen.

Dette antyder en samling inden for Patrioterne mod en mere samlet pro-russisk holdning. I Venstregruppen hersker derimod splittelse. Trods det mest indflydelsesrige parti i denne gruppe, FI, støttede resolutionen, fulgte andre ikke trop. For eksempel stemte Italiens Femstjernebevægelse imod den, selvom de tidligere har støttet Rusland-kritiske resolutioner i det forrige parlament.

Resultaterne af vores studie og den forandringsvilje, som nogle partier allerede har udvist, tyder på, at der, trods splittelser inden for visse grupperinger, kan være større potentiale for samarbejde på tværs af det politiske spektrum, end man tidligere havde troet. Dette er, hvad Von der Leyen og hendes kolleger bør fokusere på.

For eksempel vil de sandsynligvis finde støtte til at udvikle en fælles front mod Beijing fra ECR og visse fraktioner i Patriot-gruppen, og de kan muligvis trække stemmer fra venstrefløjen i spørgsmål, der vedrører Ukraine-krigen. I begge tilfælde vil disse partiers ambitioner og deres dybt rodfæstede mistro til Bruxelles dog gøre dem til farlige samarbejdspartnere.

Succes afhænger af navigation blandt grupperinger

Det står klart, at mainstream-partier endnu ikke har opdaget en mirakelkur til at modvirke fremkomsten af ekstreme politiske bevægelser på både højre- og venstrefløjen, og at pro-russiske og pro-kinesiske holdninger fortsat vil brede sig.

Von der Leyen og hendes kommissions succes afhænger af deres evne til at navigere det komplekse netværk af stemmer, der nu eksisterer i Europa-Parlamentet, uden at bringe Beijing og Moskva tættere på Bruxelles.

Hvis de formår at løfte denne opgave og vise sig som ledere, der kan tage fat på emner, som betyder noget for vælgerne, kan de meget vel skabe en model for de enkelte medlemsstater til at håndtere og begrænse radikale politiske strømninger i løbet af de næste fem år.