Fra prestigemøde til krisemøde

Ambitionerne var store forud for EU-topmødet i Bruxelles torsdag og fredag. EU's konkurrenceevne skulle forbedres og økonomien igen på fode igennem vedtagelsen af den såkaldte europagt og forhøjede budgetmidler i EU's krisefond, samt vedtagelse af en ny, permanent krisefond efter 2013.

Men med regeringskrisen i Portugal, der betød, at landets premierminister, Jose Socrates, trådte tilbage onsdag aften, efter at parlamentet havde forkastet en spareplan fra hans mindretalsregering, er der opstået stor usikkerhed omkring, hvilke formelle aftaler, der kan indgås på topmødet. Dermed kan der indgås politiske aftaler, men ikke juridisk bindende aftaler.

Portugal spænder ben for beslutninger
Portugal er nemlig formelt nu uden regering, men vil dog være repræsenteret på topmødet ved Jose Socrates, som nu er leder af et såkaldt forretningsministerium. Det vil han dog ikke være særlig længe, og Portugal vil ikke kunne give sit samtykke til større EU-beslutninger, før en ny formel regering er dannet.

Og da de store beslutninger i eurozonen skal have opbakning fra alle 17 eurolande, kan man nok opnå enighed, men flere af de formelle beslutninger vil blive udskudt til topmødet i juni. Det vurderer Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

"Jeg vil forvente, at man ikke tager afgørende beslutninger før efter et nyvalg i Portugal. Det er jo svært at vedtage et forslag, når Portugal er uden en fungerende regering," siger Peter Nedergaard.

Uenighed om krisefonde
En af de beslutninger, som det ser ud til ikke vil lykkes at indgå formel aftale omkring på dette topmøde, er krisefonden.

Foruden problemerne i forhold til den portugisiske regering har den finske regering nemlig meldt ud, at de ikke vil stemme for en forstørrelse af budgettet i EU's midlertidige krisefond før efter parlamentsvalget i Finland i april. Det skyldes, at det stærkt EU-kritiske parti True Finns, der står til at blive valgt ind i det finske parlament med et stor mandattal, samt andre dele af oppositionen på forhånd har afvist at stemme for flere hjælpepakker til kriseramte EU-lande.

Hertil har også i Tysklands regeringen erklæret, at den vil have store problemer med at få parlamentet til at støtte etableringen af den permanente krisefond (ESM) i den nuværende form - derfor har man til irritation blandt flere eurolande ønsket at diskutere, om finansieringen af den permanente krisefond kan udsættes en smule. Det forventes at blive vedtaget, da Tyskland er den primære EU-donor til krisefonden.

Naturlig reaktion
Dette overrasker ikke Peter Nedergaard, der mener, det er udtryk for en naturlig reaktion.

"Der er ved at være en udbredt følelse i Nordeuropa, at man er træt af at betale for en fejlslagen økonomisk politik i Sydeuropa. Og det er jo ikke kun i Finland og Tyskland, den følelse er fremherskende. Mange vil mene, at det er tid til, at Sydeuropa selv bidrager noget mere til krisefondene," siger Peter Nedergaard.

Der er ved at være en udbredt følelse i Nordeuropa, at man er træt af at betale for en fejlslagen økonomisk politik i Sydeuropa.

Peter Nedergaard
Professor i Statskundskab, Københavns Universitet

Han vurderer dog ikke, at det vil få de store konsekvenser for EU, at beslutningerne om krisepakkerne bliver udskudt til et senere topmøde.

"Risikoen er jo, at finansmarkederne vil reagere negativt. Men jeg tror dog ikke, der vil ske det store ved at skyde beslutningen et stykke tid frem i tiden. Alt tyder på, at disse beslutninger vil modvirke finansielle svingninger, og de skal nok blive vedtaget før eller siden," siger Peter Nedergaard.