Fuglsang til Weiss: I modarbejder Paris-aftalen med jeres lave ambitioner

Af Niels Fuglsang
Medlem af Europa-Parlamentet (S)
EU’s kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, fremlagde forleden sit forslag til en ny klimalov. Forslaget er dog langtfra ambitiøst nok, og der er behov for, at Europa-Parlamentets store grupper arbejder sammen for at forbedre den. Desværre er den store konservative gruppe og dens danske spidskandidat, Pernille Weiss, godt i gang med at sjofle klimaet.
Klimaloven handler om, at EU skal være klimaneutral i 2050. Så langt, så godt. Men det er et langsigtet mål, som gør det muligt at udskyde handlingen, hvis man ikke også har mål for eksempelvis 2030. Og det har klimaloven ikke.
Derudover er målet om klimaneutralitet overordnet for hele EU og ikke for de enkelte lande. Det betyder, at nogle lande bliver klimaneutrale før 2050 (det har Finland eksempelvis planer om), så kan andre lande som Polen udskyde deres indsats.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Vi skal selvfølgelig hjælpe lande som Polen og Ungarn, der har meget kul og gas, med at komme i en grønnere retning. Af samme grund har vi lagt op til en fond på det store EU-budget til at støtte sårbare regioner med omstillingen. Men det er helt uholdbart, hvis man samtidig lader dem udskyde indsatsen til efter 2050.
Vi har i stedet brug for at sende et signal til alle lande om, at indsatsen skal sættes på turbo.
Kære Pernille Weiss, hvornår vågner du og dit parti op og forstår, at det er alvor, og at hvis vi ikke øger ambitionsniveauet i EU, så når vi ikke Parisaftalens målsætninger om at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader celsius?
Niels Fuglsang
Medlem af Europa-Parlamentet (S)
Svært at se det grønne i Weiss
Heldigvis har vi i Europa-Parlamentet mulighed for at fremsætte ændringsforslag og rette op på det lave ambitionsniveau. Her må de to store grupper, socialdemokraterne og de konservative, stå sammen. Kan vi finde enighed om en grøn linje?
I valgkampen sagde konservative Pernille Weiss, at man skulle stemme på hende, fordi hun var grøn og kunne påvirke den store konservative gruppe som en ”afgørende stemme”. Det er indtil videre svært at se. Indtil videre har hun med resten af sin gruppe stemt imod, at EU skal hæve sin CO2-reduktion til 70 procent i 2030, og at EU-Kommissionen bør stoppe med at subsidiere fossil energi. Dermed modarbejder hun Parisaftalen.
I forhold til den nye klimalov skriver Pernille Weiss på Twitter, at min kritik af klimaloven svarer til at råbe ”ild og røg”, og at et mål på 70 procent for EU i 2030 for alle i EU er ”helt ude i hampen”. Men kære Pernille Weiss, hvornår vågner du og dit parti op og forstår, at det er alvor, og at hvis vi ikke øger ambitionsniveauet i EU, så når vi ikke Parisaftalens målsætninger om at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader celsius?
Vi har brug for et progressivt konservativt parti i forhandlingerne om den nye klimalov. Det er på tide, at Pernille Weiss og hendes kollegaer viser sig som den afgørende stemme for klimaet, som de postulerede at være i valgkampen, frem for at blive ved med at sjofle klimaet som hidtil.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid



















