Concito: EU’s grønne omstilling besluttes nu – Danmark har oplagt mulighed for at gå forrest

I de seneste par år har den politiske energi i EU kredset om den enorme Fit for 55 pakke, der har til opgave at oversætte EU’s klimamål om mindst 55% reduktioner i 2030 fra vision til virkelighed.

Men inden pakken for 2030 overhovedet er færdigforhandlet, er diskussionen om EU’s næste klimamål og fremtidige klimaarkitektur allerede ved at tage til. EU-Kommissionen forventes at åbne en offentlig høring allerede i marts, hvor interessenter og borgere kan komme med input til, hvilket ambitionsniveau EU bør sætte for 2035 og 2040.

Danmark kan blive klimaneutralt i 2040

Såfremt Danmark fremskynder klimaneutralitetsmålet yderligere, vil det ikke blot placere os i fortroppen, det vil også positionere os godt til den kommende diskussion i EU

Jens Mattias Clausen
EU-programchef, Concito

Her har Danmark en oplagt mulighed for at præge diskussionen om EU’s fremtidige klimamål. Regeringen har fremrykket målet for, hvornår Danmark skal være klimaneutral til 2045. Men det kan faktisk ske endnu tidligere. Concito har for nylig fremlagt et scenarie, der gennem fremtidsbilleder på sektorniveau anviser en vej til et klimaneutralt Danmark allerede i 2040. Det er muligt, hvis der tilrettelægges en hurtigere grøn omstilling indenfor energi, industri, transport og landbrug.

Concitos scenarie er blot ét bud på, hvordan omstillingen kan se ud, men i scenariet identificerer vi også hvilke langsigtede beslutninger, politikerne bør træffe allerede nu, hvis vi skal i mål.

EU’s løsningsleverandør

Såfremt Danmark fremskynder klimaneutralitetsmålet yderligere, vil det ikke blot placere os i fortroppen af lande på den dimension, det vil også positionere os godt til den kommende diskussion i EU.

Alle sektorer skal bidrage fremadrettet, der er ikke længere nogen fribilletter

Jens Mattias Clausen
EU-programchef, Concito

Det vil give Danmark øget pondus og legitimitet til at stille sig i spidsen for en koalition af lande, der kræver høje ambitioner, men det kan også i mere praktisk forstand vise vejen på sektorniveau. Hvilke virkemidler og hvilke løsninger kan levere den nødvendige omstilling i den nødvendige hastighed? Det vil også understøtte den rolle som løsningsleverandør, som Danmark skal påtage sig i EU.

Sikkert er det, at jo tidligere vi kommer i gang, des bedre for klimaet – men også for de virksomheder, der i praksis skal levere en stor del af den grønne omstilling, og som behøver klare rammevilkår og investeringssikkerhed.

Landbruget – den gordiske knude

Men måske lige så vigtig er diskussionen om, hvilken arkitektur, der skal bygges, for at EU kan blive verdens måske første klimaneutrale kontinent. De rammer og de virkemidler, der driver omstillingen nu, er ikke nødvendigvis de samme, der skal få os helt i mål. Efterhånden som vi nærmer os et krav om (netto)nul udledninger af drivhusgasser, så ændrer både udfordringer og løsninger karakter.

Mens det overordnet set går den rette vej på energisiden, selvom der mangler både skala og tempo, så har særligt landbruget hidtil været en gordisk knude af dimensioner. Sådan er det også i Danmark, men her begynder vi med den kommende CO2-afgift på landbruget at se konturerne af en brugbar model.