Grønne organisationer: EU’s klimakrav til landbruget er for uambitiøse

Forhandlingerne om EU's store klimapakke 'Fit for 55' er godt i gang og har nu nået sin endelige fase. Klimapakken skal bringe EU i mål med en 55 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030. Særligt når det gælder landbruget, som alt for længe har fået fripas, er der brug for at stramme gevaldigt op - også i dansk klimapolitik. 

Som klimaforkæmpere anbefaler vi at støtte Europa-Parlamentets position, som forsøger at trække EU-Kommissionens oprindelige forslag i en mere ambitiøs retning og undgå de udvandinger og smuthuller, som Ministerrådet på en række områder forsøger at indføre.

Vi anbefaler at fastsætte delmål for reduktion af udledninger af metan og lattergas. At holde fast i absolutte mål for CO2-optag i arealsektoren. At afvise de mange bud fra Ministerrådet på, hvordan medlemslandene kan slippe for at indfri deres forpligtelser om CO2-optag i arealsektoren gennem nye fleksibilitetsmekanismer.

Der er brug for en ny regulering, men ikke en der fortsætter med at give landbruget fripas til at udlede drivhusgasser

Anne-Sofie Sadolin Henningsen, Daniel Hauberg mfl.

Og at begrænse brug af fleksibilitet mellem sektorer, særligt med sektoren for arealanvendelse, da det undergraver incitamenter for konkrete reduktioner i udledninger, der i stedet kompenseres gennem optag i især skovsektoren.

Optag kan ikke stå i stedet for de helt nødvendige og omfattende reduktioner af drivhusgasudledning, der skal ske i alle sektorer. Det slår den seneste IPCC-rapport fast med syvtommersøm.

Konkrete målsætninger for landbruget

Derfor støtter vi Europa-Parlamentet og Ministerrådets afvisning af EU-Kommissionens forslag om efter 2030 at lægge landbrugets metan- og lattergasudledninger ind under reguleringen for arealanvendelse i en samlet landsektor.

Landbruget leverer i øjeblikket ikke sin andel af reduktioner af drivhusgasudledninger, og der er i den nuværende regulering og 'Fit for 55'-pakken ikke meget, der tyder på, det vil ændre sig nævneværdigt. Der skal sættes meget konkrete målsætninger for reduktionen af landbrugets udledninger.

Der skal sættes separate målsætninger for, hvornår landbrugets fossile udledninger går i nul og for reduktioner i landbrugets biogene udledninger (fra husdyrproduktion og dyrkning af marken). Og der skal sættes målsætninger for, hvor meget CO2-optag landbruget skal bidrage med.

Kun hvis sådanne separate målsætninger er på plads og tilstrækkeligt ambitiøse, kan det komme på tale at etablere en samlet landsektor efter 2030.

Som Europa-Parlamentet foreslår, bør det desuden vurderes, som en af flere muligheder for en alternativ regulering af landbrugets drivhusgasudledninger. For der er brug for en ny regulering, men ikke en der fortsætter med at give landbruget fripas til at udlede drivhusgasser. 

'Fit for 55'-pakken er omfattende, og den har potentiale til at give et enormt løft til EU’s klimahandling. Men det kræver, at vores folkevalgte Europa-Parlamentarikere, klimaministre og EU-Kommissionen står fast på ambitiøs klimahandling og ikke bukker under for medlemslande og kommercielle interessers forsøg på at udvande reguleringen, der samlet set kan true den overordnede ambition om 55 procent reduktion af EU's samlede drivhusgasudledninger i 2030 og klimaneutralitet i 2050.