Da Gunilla Roijer i starten af 90'erne kom til det endnu ret nye TV 2 på Christiansborg, hed statsministeren Poul Schlüter.
Gennem mange år har hun været TV 2's faste anker i Folketinget, hvor hun eksempelvis ofte har været live igennem klokken 22 for at indvie befolkningen i den seneste politiske udvikling.
TV 2 holder tirsdag 27. august klokken 13 en reception på Christiansborg, hvor stationen håber at se kollegaer, venner, samarbejdspartnere og kilder. Trods sit kendte ansigt fra skærmen har Gunilla Roijer traditionelt ikke ønsket virak omkring sin person – men det undgår hun næppe tirsdag.
At det blev til hele 28 år på Christianborg er ingen tilfældighed:
"Politik er mit ét og alt. Det indeholder ikke kun drama og spænding, men også et menneskeligt aspekt, der vedrører os alle. Det handler om danskernes vilkår og betingelser i hverdagen, og om at man via de politiske beslutninger kan måle et samfunds kvalitet," forklarede hun i 2004 til tv2.dk.
Hun stammer fra Hillerød og er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1980.
I årene 1984-90 var Gunilla Roijer også kendt som den gyldne stemme i DR's morgenradioavis og 18.30-udgaven, hvor hun var udsendelsesleder, da radioaviserne havde et millionlyttertal. Radioavisens første kvindelige udsendelsesleder – og den yngste.
"Stemmen er ikke trænet eller sådan noget – den har jeg altid haft. Jeg var god til at læse op i klassen, og ros husker man jo," siger hun.
Gunilla Roijer debuterede i 2006 som forfatter med 'Borgens Dronninger', der portrætterer nogle af Folketingets markante kvindelige politikere.
Gunilla Roijer er bredt respekteret for sin nyhedssans, høje integritet og kollegiale venlighed.
Det er ikke hende, der plejer privat omgang med politikere. Alligevel er der næppe tvivl om, at de på tværs af partierne kommer til at savne den vedholdende politiske journalist. Det er et af medieskovens store træer, der takker af.
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Sirið Stenberg58 årI dag
Lagtingsmedlem (Tjóðveldi), Fhv. Landsstyrekvinde for udenrigs- og miljøanliggender, Færøernes Landsstyre
Britta Riis63 årI dag
Direktør, Dyrenes Beskyttelse, bestyrelsesmedlem, World Federation for Animals, bestyrelsesmedlem, Økologisk Landsforening
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Forhandlingsekspert: Danmark begår klare fejl i forsvaret mod Trumps krav på Grønland
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig















