Hegelund og Mose: Fem lobbytrends i 2016

MANDAGSTRÆNEREN: For den ambitiøse interessevaretager bliver den politiske sæson ikke blot ”mere af det samme”. Mandagstræneren udpeger i årets første klumme fem centrale udfordringer samt tilhørende muligheder i ”grænsebommens år”.

I lyset af den altoverskyggende flygtningekrise vil det i de kommende måneder blive sværere for traditionelt arbejdende organisationslobbyister at sætte de gængse reform-dagsordener inden for strukturproblemer, vækst og job. Allerede i den forløbne uge måtte Dansk Metal sande, at en formandskronik i Jyllands-Posten ikke skabte den sædvanlige opmærksomhed på Christiansborg.

Formålet med den slags skriveri er ikke at få sit foto i avisen, men at massere meningsdannelsen og i sidste ende skabe lydhørhed i regeringskontorerne. Derfor må det have været en kold januar-dukkert for smedene, at de ikke fik medløb med indlægget ”Sidste udkald for at få flere faglærte”, spækket med tal og fremskrivninger. Den samfundsøkonomisk vigtige 2030-prognose for Danmarks uddannelsesmæssige balanceproblemer druknede i grænsekontrol og reportager fra landets grænser mod syd og øst. 

Prognose 1: Bidrag til integration
Det er en påmindelse om, at ”grænsebommens år” vil kræve nye former for agenda-setting – også for erhvervsorganisationerne – i takt med, at den dominerende samfundsagenda flytter sig: I årevis har det været ”ansvarlig” interessevaretagelse at argumentere for, at medlemmerne fik bedre rammebetingelser via skattelettelser og reformer inden for arbejdsmarked og uddannelse. Det ville angiveligt rykke landet ud af krisen og skabe vækst, eksport og flere job.

Nu vil politikerne afkræve nye svar: Hvordan vil I bidrage til, at ikke-vestlige indvandrere og flygtninge kommer i beskæftigelse? Ikke bare i ord, men i handling. Ellers bliver der hverken råd til nedsat skat eller nogenlunde velfærd.

DBU greb klogt bolden i en kronik i Berlingske i weekenden, hvor direktør Claus Bretton-Meyer i et ”nytårsforsæt” lovede, at en af de baner, DBU skal sejre på i 2016, er at integrere flere unge.

Mange andre organisationer er efter nytår vågnet op til en politisk virkelighed, hvor de bliver nødt til at ny-kalibrere deres interessevaretagelse. Nu skal der et løsningsorienteret integrationselement med i mødepakken til politikerne og i kommunikationen, hvis man vil gøre sig relevant.

Første alvorlige test bliver de kommende trepartsforhandlinger, lod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skinne igennem i sin nytårstale. En NGO-organisation åbnede ballet allerede sidste år, da Dansk Flygtningehjælps Andreas Kamm lancerede ønsket om en særlig indslusningsløn for at få gang i integrationen; samme synspunkt har Cepos længe haft.

Prognose 2: Budgetbisser udfordres
Dele af organisationsverdenen har gennem de senere år opbygget en samfundsøkonomisk analysekraft, der ad visse stræk kan matche budgetbisserne i Finansministeriet. Det vil friste til at så tvivl om, hvorvidt embedsmændenes tal holder.

To organisationer forsøgte sig før jul: Først slog Akademikerne til med et voldsomt angreb på beregningerne bag fremdriftsreformen, der angiveligt var ”grænsende til manipulation”. En næsten uhørt tal-offensiv fra den normalt så pæne hovedorganisation.

Mest held havde Ældre Sagen dog, da Danmarks største lobby-organisation var i stand til at genåbne finansloven på grund af en overset detalje i pensionisters boligstøtte: Forligspartierne med Dansk Folkeparti i spidsen blev klædt af med fakta, men mon ikke også én og anden embedsmand i Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet sidder tilbage med tal-forslået ryg.

Ældre Sagen opnormerer i disse uger sin sekretariatsbestykning med yderligere en økonom for at kunne gennemskue eventuelle benspænd fra Finansministeriets side. Mandagstrænerens vurdering er, at andre organisationer følger trop og styrker analysekraften, om end de kan støde mod en barriere: Der er rift om de dygtigste økonomer.

Prognose 3: Bredere politisk netværk
Under alle omstændigheder handler det om at give den fuld lobbyskrue over for Folketinget: Med den smalle mindretalsregering er en lidt større bid af indflydelsen flyttet fra embedsapparatet og over til Christiansborg, hvad lobbyorganisationer og andre interessenter bør tage notits af.

Dermed har den dygtige interessevaretager – trods flygtningekrise, grænsekontrol og øget værdipolitisk fokus – gode, lavpraktiske muligheder for indflydelse, men det skal ske via en helt anderledes bredspektret strategi på Christiansborg end tidligere.

Den mindre dygtige, derimod, risikerer at blive efterladt forvirret på bagperronen: Det kan være svært at overskue alle de parlamentariske muligheder efter Løkkes valgsejr, hvis man ikke har eller formår at etablere det nødvendige netværk.

Prognose 4: Kamp om medlemmer
Den indædte organisations-konkurrence om at fastholde og kapre medlemmer fortsætter i 2016, også blandt toneangivende erhvervsorganisationer. Der blev jublet i Børsbygningen sidste forår, da Dansk Erhverv opsigtsvækkende snuppede redningskoncernen Falck fra DI, arvefjenden på Rådhuspladsen.  Endnu et hak i bæltet i kampen om at være Danmarks førende erhvervsorganisation fik lillebror-organisationen i efteråret, da GN Store Nord-koncernen smækkede med døren over for DI og meldte sig ind i Dansk Erhverv.

En agil organisation skal være skarp på hele to bundlinjer: Den ene er at give mening for medlemmerne. Den anden er at blive opfattet som politisk relevant blandt beslutningstagerne. At kunne levere på den dobbelte bundlinje vil også i 2016 være et ledelsesmæssigt indsatsområde.

Organisationsverdenen slås således med de samme udfordringer som de politiske partier: Det er en daglig udfordring at fastholde medlemstallet; omkostningsbevidste virksomheder og brancher shopper i stigende grad mellem de etablerede organisationer. Hvis disse ikke leverer den rette service, er der et marked for nye organisationsdannelser.

Prognose 5: Tempo i vejret
Det handler imidlertid ikke alene om at slippe helskindet gennem ovenstående fire udfordringer: Det hektiske påvirkningstempo vil få yderligere et nøk opad. Endnu flere interessevaretagere vil agere lynhurtigt, eksempelvis på beslutningstager-mediet Twitter.

De frie købmænds cheflobbyist – John Wagner – er eksemplet på en organisationsmand, der straks hugger til på Twitter, hvis han hører ”mislyde” i det politiske landskab. Som tidligere journalist falder det ikke Wagner svært at skrue et hurtigt tweet sammen, en kommunikationsdyd, ikke alle topinteressenter selv besidder. Vi vil se et udskilningsløb: De personlige indspark, der går i maven. Og de standardiserede fra kommunikationsafdelingerne, ofte uden X-factor.

I den forløbne uge supplerede Wagner sin Twitter-indsats med en kronik i Berlingske: ”Sæt planloven til folkeafstemning”.  Skønt de liberaliserings-lystnes hadeobjekt nummer 1, Svend Auken, blev rost i kronikken, fik heller ikke den kronik det store medløb.

Måske manglede der – også her – lige noget med, hvordan købmændene kan gøre en forskel for integrationen af indvandrere og flygtninge i grænsebommens år. Men mon ikke Wagner hitter på det inden længe?

 

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

Forrige artikel Hegelund og Mose: Projekt Ny Løkke Hegelund og Mose: Projekt Ny Løkke Næste artikel Hegelund og Mose: Erhvervsspidser i lobby-top Hegelund og Mose: Erhvervsspidser i lobby-top
Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde

Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde

INTERVIEW: Den menneskelige og økonomiske krise, som Europa befinder sig i lige nu, rammer så bredt og vilkårligt, at gamle dages holdninger til, hvad der kan gøres for at hjælpe lande i nød, må lægges til side, mener Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager.