Historiker: Afskaffelse af EU-forbehold fører til dødfødt debat

Af Louise Lindhagen
Selvstændig, cand.mag. i historie og EU-studier

Dansk Folkeparti hæfter sig stadig ved frygten for ”mere EU”. Socialdemokraterne vil have et opgør med den fri bevægelighed til fordel for fair bevægelighed. Regeringspartnerne i Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er skeptiske over for nye folkeafstemninger.

Louise Lindhagen
Selvstændig, cand.mag. i historie og EU-studier

Efter mange års blokade er en nuanceret dansk EU-debat ved at blive vækket til live. Årsagen er simpel: I mere end 25 år har Danmark været halvt gravid med EU.

Efter danskernes nej til Maastricht-traktaten i 1992 indgik syv partier i Folketinget et nationalt kompromis, der definerede de fire forbehold og lod Danmark blive i EU.

Siden har størstedelen af det politiske spektrum fået den danske EU-debat til at minde om et præventionsmiddel mod yderligere europæisk integration. Efter et par penible folkeafstemninger er det gået op for både højre- og venstrefløjen, hvilket misfoster der kommer ud af en halv graviditet.

Derfor er der stor risiko for, at en ny EU-debat vil ende som en spontan abort for ønsket om at afskaffe de danske forbehold. Nej-siden er for stærk, ja-siden for lunken.

Louise Lindhagen
Selvstændig, cand.mag. i historie og EU-studier

Danmarks indflydelse i EU røg ud med badevandet
De andre EU-lande rykker tættere sammen på de områder, hvor Danmark har kastet sin indflydelse ud med badevandet ved både at være inde og ude.

Den kommende debat er kærkommen, men hvis målet er afskaffelse af forbeholdene, risikerer debatten at være dødfødt fra begyndelsen. I stedet er der brug for et nyt nationalt kompromis mellem de største partier i Folketinget.

Det vil kunne sætte klare guidelines for, hvordan Danmark bør forholde sig, uanset om forbeholdene er afskaffet, og uanset hvilken farve den danske regering har, når de andre EU-lande uundgåeligt rykker tættere sammen.

Selvmål kostede ”nej” til retsforbehold
De danske forbehold har vist sig mere sejlivede, end deres fædre havde forestillet sig. Frygten for ”mere EU” har gennemsyret den danske EU-debat, der endte med ja-sidens selvmål ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015.

Hér stod danskernes valg mellem et ”nej” til EU eller et ”måske” ved en tilvalgsordning. De danskere, der ønskede et fuldt ja til den fælles EU-lovgivning på hele retsområdet, havde intet sted at sætte kryds.

Afstemningen om retsforbeholdet viste dermed en ja-side i den ultimative defensiv, der endte med endnu et nederlag.

Flertallet af danske partier tager fortsat afstand til EU
Den nye EU-debat bliver et friskt pust ved at fokusere på konsekvenserne af, at Danmark ikke deltager fuldt i de områder, hvor den europæiske integration går hurtigst. Men bagagen vejer tungt, og den generelle afstandtagen fra fuldhjertet deltagelse i EU har allerede sat sit præg på den kommende debat.

Dansk Folkeparti hæfter sig stadig ved frygten for ”mere EU”. Socialdemokraterne vil have et opgør med den fri bevægelighed til fordel for fair bevægelighed. Regeringspartnerne i Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er skeptiske over for nye folkeafstemninger.

Ny EU-debat skal skabe nationalt kompromis
Derfor er der stor risiko for, at en ny EU-debat vil ende som en spontan abort for ønsket om at afskaffe de danske forbehold. Nej-siden er for stærk, ja-siden for lunken.

I stedet bør den nye EU-debat have som mål at skabe et nyt nationalt kompromis for det danske EU-medlemskab, der kan være en ledetråd for kommende regeringer, uanset deres farve.

Et nyt nationalt kompromis af den karakter vil uundgåeligt bero på den laveste visionære fællesnævner – både for ja- og nej-siden.

Det er dog nødvendigt, hvis kompromiset skal være holdbart. Det er tid til at se i øjnene, at Danmark er endt i et europæisk samarbejde, der mest af alt er et nødvendigt onde: De færreste elsker det. De færreste tør undvære det.

Selv den mest glødende europæer bør kunne se behovet for en klar dansk EU-linje, når de andre EU-lande rykker tættere sammen for at skabe mere økonomisk, retslig og forsvarsmæssig sikkerhed.