Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Morten Lassen
Vibe Termansen

Historikere: Putin er godt i gang med at slette over 18 millioner Gulag-ofre fra historien 

Lukningen af det prisbelønnede Museum for Gulags historie i Moskva er det seneste tiltag i det russiske styres aktive glemselspolitik,&nbsp;skriver&nbsp;Morten Lassen og Vibe Termansen.<br>
Lukningen af det prisbelønnede Museum for Gulags historie i Moskva er det seneste tiltag i det russiske styres aktive glemselspolitik, skriver Morten Lassen og Vibe Termansen.
Foto: Vyacheslav Prokofyev/Reuters/Ritzau Scanpix
25. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Præsident Vladimir Putins Rusland lider af et akut hukommelsestab. Baltikum blev ikke besat i august 1940, men indlemmet i Sovjetunionen i overensstemmelse med internationale regler. Molotov-Ribbentrop-aftalen fra august 1939 findes ikke. Samarbejdet med Adolf Hitler og Nazi-Tyskland 1939-41 fandt ikke sted.

Anden Verdenskrig, i Rusland og Sovjet kaldet Den Store Fædrelandskrig, begyndte i juni 1941, da Sovjet blev invaderet, og ikke i september 1939, da Sovjet selv invaderede. Det var Sovjet alene, der befriede Europa fra nazisterne. Stalin var en alletiders leder. Og nu er Gulag (russisk forkortelse for Centralstyrelsen for forbedrings- og arbejdslejre) og mindst 18 millioner ofre så også på vej ud i glemslen:

Det prisbelønnede Museum for Gulags historie i Moskva fik 14. november besøg af brandmyndighederne, der øjeblikkeligt lukkede museet, da "brandsikkerheden udgjorde en trussel mod de besøgende", som der står på museets hjemmeside

Læs også

Lukningen er det seneste tiltag i det russiske styres aktive glemselspolitik, der tegner en lige linje fra det sovjetiske styres arrestation og udvisning af Aleksandr Solzjenitsyn, da hans bøger 'Gulag Øhavet' udkom i 1973.

Emsige brandteknikere

Det nu lukkede museum for Gulags historie er fra 2001. I 2015 rykkede det til andre lokaler under en ny, ung direktør, som kæmpede imod Kremls forsøg på at reducere Gulag til abstrakte og vage formuleringer som "nogle hårde år", "vi led alle" og "undertrykkelsen i 1930'erne".

Gulag var først og fremmest straffe- og arbejdslejre, ikke dødslejre på samme måde som nazisternes kz-lejre. Døden var altså ikke et mål i sig selv, det var bare noget, der skete. En af ti døde om året. En dom på ti år var altså, statistisk set, en dødsdom.

Lige siden Putin kom til magten, har han været optaget af at ensrette historien med en meget aktivistisk historiepolitik.

Morten Lassen og Vibe Termansen
Hhv. lektor og historiker

Museet dokumenterede lejrenes ufattelige rædsler og satte navn og ansigter på mange af ofrene.

I 2021 blev indsatsen belønnet med Europarådets museumspris for at "aktivere hukommelsen for at styrke modstandskraften i civilsamfundet" samt styrke modstanden mod "politisk undertrykkelse og krænkelser af menneskerettighederne i dag og i fremtiden".

Når man læser motiveringen i dag, fornemmer man, at det kun var et spørgsmål om tid, inden dette museum ville få besøg af særdeles overmåde emsige brandteknikere.

For den slags er der ikke brug for i Putins Rusland.

Gulag findes ikke mere

I 2014 blev direktøren for Gulag-museet Perm 36 fyret. Museet holdt til i et af de eneste tilbageværende autentiske eksempler på stalinismens dødslejre, men den nye ledelse gik straks i gang med at male og forskønne de historiske bygninger. Sådan kan et hukommelsestab også se ud.

I 2022, kort efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine, var det menneskerettighedsorganisationen Memorial, der blev lukket. Samme år modtog organisationen Nobels Fredspris sammen med en ukrainsk menneskerettighedsorganisation og en belarusisk menneskerettighedsadvokat.

I motivationen på Nobelkomiteens hjemmeside står, at de:

"i mange år har fremmet retten til at kritisere magten og beskytte borgernes grundlæggende rettigheder. De har gjort en enestående indsats for at dokumentere krigsforbrydelser, menneskerettighedskrænkelser og magtmisbrug. Sammen demonstrerer de civilsamfundets betydning for fred og demokrati."

Memorial blev dannet i 1987, under Gorbatjovs glasnost og perestrojka, for at dokumentere Stalintidens forbrydelser. Efter Sovjetunionens fald fortsatte organisationen med at undersøge brud på menneskerettighederne i det nye, "demokratiske" Rusland.

I Rusland er historie ikke længere et fag, men ren propaganda.

Morten Lassen og Vibe Termansen
Hhv. lektor og historiker

Men den slags har man heller ikke brug for i Putins Rusland.

Lederen af Memorials afdeling i Tjetjenien blev myrdet i 2009. I 2016 blev organisationen erklæret for en "fremmed agent". I 2021 bestemte Højesteret så, at Memorial skulle nedlægges, da den angiveligt har forsvaret personer med forbindelse til terrororganisationer.

Problemet er løst! Gulag findes ikke mere.

Aktivistisk historiepolitik

Lige siden Putin kom til magten, har han været optaget af at ensrette historien med en meget aktivistisk historiepolitik. I 2009 blev der for eksempel oprettet en historiekommission, der skulle afsløre det, styret kalder "falske" historiefortællinger, det vil sige de dele af historien, der ikke glorificerer Rusland.

Det var en slags Orwell'sk Sandhedsministerium. Blot tre ud af kommissionens 26 medlemmer var faghistorikere. Dens arbejde havde intet med historie at gøre. I Rusland er historie ikke længere et fag, men ren propaganda.

Historielærebøgerne blev skrevet om, sandheden (i ental) om Den Store Fædrelandskrig blev skrevet ind i forfatningen, og Stalin var tilbage som den store hærfører, der førte Sovjetunionen frem til en knusende sejr over nazismen og dermed frelste verden.

Det er som taget ud af George Orwells manuskript til den dystopiske roman 1984. Men det virker:

En undersøgelse fra 2023 af det russiske analyseinstitut Levada viser, at det er lykkedes Putin at påvirke den kollektive erindring. Således mente hele 61 procent af befolkningen, at Stalin "gjorde mere godt end dårligt", mens blot 17 procent mente det modsatte.

I 1994 var det omvendt. Men dengang behøvede man heller ikke at bruge eufemismerne "vi led alle" og "nogle hårde år" om de millioner af ofre for Stalins bevidst førte politik.

Med løgn skal land bygges

At der er brug for mere viden om stalintiden står også klart, når mere end 62 procent undervurderer omfanget af den store terror under Stalin 1937-38. Cirka halvdelen mener, at der var tale om et tal mellem nogle hundrede og så hundredetusind ofre. Det rigtige svar er flere millioner.

Med løgn skal land bygges. Brandsikkerhed, fremmede agenter, forbindelser til terrorister og brutale mord. Omskrivning af skolebøger, militærtræning af børn og den historiske sandhed som del af forfatningen.

Hukommelsestabet er ikke blot sanktioneret af staten. Det er bevidst påduttet af staten gennem et meget omfattende og ressourcekrævende program.

Morten Lassen og Vibe Termansen
Hhv. lektor og historiker

Det russiske styre har et omfattende program til det, den engelske historiker Jade McGlynn kalder "statssanktioneret amnesi". Men hukommelsestabet er ikke blot sanktioneret af staten. Det er bevidst påduttet af staten gennem et meget omfattende og ressourcekrævende program.

Hvis man skal forstå, hvad lukningen af Gulag-organisationerne ville sige i en vesteuropæisk sammenhæng, skal man forestille sig, at Tyskland fjerner Holocaust fra historiebøgerne og hylder Hitler for at have afskaffet arbejdsløsheden – efter at de har invaderet Frankrig.

Denne udradering af det negative (Gulag, Stalin) i den russiske historie har sammen med den massive overdosis af det glorværdige (sejren i Den Store Fædrelandskrig) ét formål: russisk imperialisme.

Historien er ikke støvet, behandlingen af den i dag er ikke ligegyldig, og imperialisme er ikke et abstrakt begreb – det har siden februar 2022 betydet drab på hundredtusindvis af mennesker.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026