Historisk aftale for briterne blev en gyser for Danmark

BRUXELLES: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var tæt på at stikke en kæp i hjulet for den aftale om nye vilkår for det britiske medlemskab af EU-klubben, som premierminister David Cameron efter intensive forhandlinger fik tilkæmpet sig i Bruxelles sent fredag aften.

Selv om den danske statsminister har været en af de nærmeste allierede i den britiske premierministers kamp for at få en såkaldt ”særstatus for Storbritannien inden for EU”, blev den danske statsminister også en af de EU-ledere, der stædigst stod fast på sine egne mærkesager under det 30 timer lange forhandlingsforløb mellem stats- og regeringscheferne.

Det skete, fordi der næsten til det sidste var kamp om, hvorvidt en ny mulighed for at indeksere børnepenge efter omkostningsniveauet i det land, de udbetales til, kun skulle gælde briterne eller skulle udbredes til andre lande.

Østeuropæernes sidste chance
Da lederne satte sig til forhandlingsbordet torsdag eftermiddag, var udkastet, at det skulle kunne gælde for alle, der ønskede at gøre brug af det. Men ifølge flere insidere ved topmødet udviklede børnepengespørgsmålet sig til et af de mest betændte udeståender, fordi særligt de såkaldte Visegrad-lande, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, stod stejlt på, at det kun skulle gælde for Storbritannien.

Det britiske folk må nu bestemme, om de vil blive i et reformeret Europa, eller de vil forlade det.

David Cameron
Britisk premierminister

Det betød hårde forhandlinger til det sidste, hvor Lars Løkke Rasmussen blandt andet sent i forløbet måtte i enrum med Cameron og gøre klart, at den var han ikke med på.

Kompromiset bliver en løsning, som vil være åben for alle lande, der ønsker at gøre brug af den. Til gengæld vil EU-arbejdstagere, der allerede i dag befinder sig i en anden medlemsstat, ikke blive omfattet af indekseringen før tidligst i 2020.

Samtidig skal der i omregningen tages højde for børnepengeniveauet i den pågældende medlemsstat, så de indekserede børnepenge ikke bliver til mindre, end hvad der gives nationalt. Det var et krav fra den nye polske regering, der påtænker at hæve den lokale børnecheck betydeligt inden for den nærmeste fremtid.

Dansk tilfredshed
Selv om eksperter vurderer, at det kommer til at dreje sig om relativt symbolske beløb, der kan spares i de enkelte statskasser, kalder statsminister Lars Løkke Rasmussen det ”et meget flot resultat”.

”Det er yderst tilfredsstillende for Danmark. Det betyder, at en sag, der har martret os i flere år, nemlig spørgsmålet om den danske børnecheck, nu er blevet løst,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Samtidig glæder han sig over en række andre elementer i aftalen, som han også mener, er gavnlige for Danmark. Det gælder mere fokus på konkurrenceevne og på mindre bureaukrati. En styrkelse af ikke-eurolandenes stilling i det økonomiske samarbejde, nationale parlamenters nye mulighed for at sende et rødt kort til ny lovgivning fra EU samt ikke mindst en omgørelse af den såkaldte Metock-dom fra 2008, som plagede Venstre, sidst de var i regering.

Det er den dom, der gav EU-borgere ret til familiesammenføring med en ægtefælle fra et tredjeland, hvis de bosatte sig i et andet EU-land i en periode.

”Det er jo en kendt dansk problemstilling, der gav os grå hår i hovedet for få år tilbage. Nu ruller vi retstilstanden tilbage til det, den var, inden dommen blev afsagt,” siger Løkke.

Trak tænder ud
Danmark og østeuropæerne var dog langtfra de eneste problembørn i forhandlingerne.

Den franske præsident brugte en stor del af natten mellem torsdag og fredag på at skændes med Cameron om, hvordan landene inden og uden for euroen kunne forblive ligestillede på det indre marked for finansielle tjenester.

Særligt belgierne var kede af de forsøg på at udvande traktaternes sprog om EU som ”en stadig snævrere union”, som det nu ender med, at briterne får en eksplicit undtagelse fra. Belgierne insisterede også på, at der blev skrevet en såkaldt ”selvudslettelsesklausul” ind i aftalen, der gør, at alle elementer bortfalder, hvis briterne ved en folkeafstemning siger nej til fortsat medlemskab af Unionen.

Vrede over Cameron
Samtidig var der en udbredt frustration over, at den britiske premierminister ikke var til at rokke på en række af sine krav. Tværtimod gjorde han alle vrede ved tidligt i forhandlingerne næsten at fordoble sine ønsker til varigheden af en særlig nødbremse for udbetaling af en række sociale ydelser til lavtlønnede arbejdere fra andre EU-lande skræddersyet til briterne.

Da lederne gik til forhandlingerne, var det godt nok uden at have et konkret tal i teksterne. Men det skete med en forståelse af, at det magiske tal ville være omkring de syv år, fordi det sås som kompensation for, at briterne åbnede sine arbejdsmarkeder for de ti nye EU-lande tilbage i 2004. Syv år før, de var forpligtiget til det.

Det var også der, lederne endte. Men først bad Cameron om 13 år, hvilket den tjekkiske europaminister, Tomas Prouza, over for Financial Times kaldte ”cirka lige så midlertidigt som udstationeringen af sovjetiske tropper i Tjekkoslovakiet”.

Vil kæmpe for Storbritannien i EU
David Cameron gik ud af forhandlingslokalet og direkte ind i en valgkampagne for et ja til den folkeafstemning, han forventes at udskrive, efter han lørdag morgen har konsulteret sit regeringskabinet og mandag har optrådt i det britiske parlament.

Han kaldte den nye aftale ”det bedste af begge verdener”.

”Vi vil være med i de dele af EU, som fungerer for os, og hvor vi har indflydelse på de beslutninger, som har betydning for os,” sagde Cameron og understregede i samme åndedrag, at man vil være ude af de dele af Europa, ”som vi ikke ønsker nogen del i”, og at ”Storbritannien aldrig bliver del af en europæisk superstat”.

”Det britiske folk må nu bestemme, om de vil blive i et reformeret Europa, eller de vil forlade det,” sagde Cameron, der kalder aftalen ”historisk”.

”Det er en mulighed for at forme vores lands skæbne, som kun kommer en enkelt gang i en generation,” understregede den britiske statsminister.