Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jens Stoltenberg
Mark Rutte

Hollands premierminister interesseret i posten som Natos generalsekretær

Rutte, der er Hollands længst siddende premierminister nogensinde, planlægger at forlade hollandsk politik efter det hollandske valg til november.
Rutte, der er Hollands længst siddende premierminister nogensinde, planlægger at forlade hollandsk politik efter det hollandske valg til november.Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix
29. oktober 2023 kl. 09.31

Hollands afgående premierminister, Mark Rutte, er interesseret i at blive Natos generalsekretær, når Jens Stoltenbergs mandat udløber næste år. 

I et radiointerview med Den Haag FM lørdag signalerede Rutte, at han gerne vil være generalsekretær, hvis muligheden opstår.

Her udtalte Rutte blandt andet, at han betragtede posten som generalsekretær i Nato som ”meget interessant”.

Den hollandske premierminister var dog skeptisk omkring hans chancer for at blive valgt. Givet det politiske landskab vil jobbet med al sandsynlighed gå til en ”europæisk kvinde”, udtalte Rutte.

Rutte, der er Hollands længst siddende premierminister nogensinde, planlægger at forlade hollandsk politik efter det hollandske valg til november.

Jens Stoltenberg har været generalsekretær i Nato siden 2014 og forventes at træde ned i oktober 2024. 

Hans mandat blev for fjerde gang forlænget i juli, hvor alliancens 31 medlemslande besluttede midlertidigt at fortsætte med en erfaren leder i lyset af krigen i Ukraine.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026