Debat

Jens Nymand: Danmarks nye EU-alliance er allerede vingeskudt

DEBAT: Den danske tilgang til EU's budget har i årenes løb virket visionsløs, nærmest som en bogholderøvelse, og det mindsker vores magt og indflydelse, skriver Jens Nymand. 

Danmark har opbygget en ny sparsommelig EU-alliance, der består af Holland, Sverige, Østrig og til dels Finland. "Under ledelse af Holland har vi sammen kunne forhindre og beskære nogle ting, men Danmarks placering forekommer alligevel svækket," skriver Jens Nymand. 
Danmark har opbygget en ny sparsommelig EU-alliance, der består af Holland, Sverige, Østrig og til dels Finland. "Under ledelse af Holland har vi sammen kunne forhindre og beskære nogle ting, men Danmarks placering forekommer alligevel svækket," skriver Jens Nymand. Foto: Francois Walschaerts Ritzau/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Nymand Christensen
Seniorrådgiver i Cross Culture Project Association og forhenværende vicegeneraldirektør i EU-Kommissionens generaldirektorat for Uddannelse og Kultur.

Efter lange og til tider meget hårde forhandlinger endte EU's stats- og regeringschefer i slutningen af juli med at lave en aftale om en kæmpe finansiel corona-nødpakke og en budgetramme for de syv kommende år.

Alle kom som forventet til at give sig på væsentlige punkter.

Set med danske øjne var det især positivt, at indsatsen omkring klima blev væsentligt styrket. Men allerede for et par år siden var der tegn på, at Danmarks tilgang til selve budgettet slet ikke lå indenfor skiven, underforstået at den danske tilgang under mange af møderne blev anset som alt for restriktiv.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Hvor andre lande, selv dem som vi senere skulle danne fælles front med, var forsigtige og afventende, meldte Danmark tidligt og bastant ud med synspunkter, som stort set alle andre vidste slet ikke ville ligge i nærheden af slutresultatet.

Der var personer i Danmark, som hævdede, at da Det Europæiske Råd beslutter med enstemmighed, kunne Danmark jo bare sige nej. Alle, der har observeret lignende forhandlinger i årenes løb kunne se, at Danmark var ved at tale sig meget langt op i et træ, og at det kunne blive uhyre svært at komme ned, mens den danske og internationale presse så på.

Glem London, de er yesterdays news, og brug tid og kræfter på især Berlin.

Jens Nymand Christensen
Seniorrådgiver i Cross Culture Project Association og forhenværende vicegeneraldirektør i EU-Kommissionens generaldirektorat for Uddannelse og Kultur

Heldigvis blev den danske holdning opblødt betydeligt i ugerne op til selve mødet i Det Europæiske Råd. Kompromisset blev salgbart, også for en dansk statsminister.

Læs også

I læ af Tyskland
Budgetforhandlinger ender altid med en aftale, som hver enkelt statsminister eller præsident vil betegne som et godt resultat. Sådan er realiteterne.

Alligevel er der grund til nu at overveje, om Danmark i dag ligger rigtigt i EU? 

Kredsen af såkaldte sparelande var formentlig med til at styrke Danmarks position i den givne situation. Men fremadrettet kan den ikke bruges til ret meget.

Under ledelse af Holland har vi sammen kunne forhindre og beskære nogle ting, men Danmarks placering forekommer alligevel svækket. Det har kostet at støtte hollænderne så langt. I mange år kunne vi ligge i læ af Storbritannien. Og efter Brexit har vi i en vis grad ligget i læ af Tyskland.

Men med det holdningsskift, som senest er sket i Berlin, ikke kun omkring EU's budget, men også omkring for eksempel konkurrencepolitik og store europæiske industrigiganter, står vi tilbage i en vingeskudt gruppe, der slet ikke har kræfter eller visioner til at præge den europæiske dagsorden.

Danmark svigter de unge 
Den danske tilgang til EU's budget har i årenes løb virket visionsløs, nærmest som en bogholderøvelse, som især har mindsket vores indflydelse på, hvad EU bruger sine mange milliarder af euro på.

Kompromisset fra juli betyder, at områder, der burde være danske topprioriteter, herunder forskning, sundhed og uddannelse, slet ikke fik det løft, som Kommissionens forslag ellers havde stillet i udsigt. Støtten til landsbrugspolitikken er nok engang blevet skåret kraftigt ned, men de fremadrettede politikker blev i sidste ende svigtet efter pres fra blandt andre Danmark.

I en tid, hvor alle taler om at styrke den fælles forskningsindsats, for eksempel i forbindelse med covid-19, er den lavere prioritering af EU's forskningsbudget helt uforståelig og forfejlet.

Det er også helt uforståeligt, at et forslag til et styrket sundhedsprogram skulle beskæres så meget på krav fra blandt andre Danmark.

Vi ved også, at millioner af studerende indenfor EU, der har været på et Erasmus-studieophold i et andet EU-land, har bedre jobmuligheder, og at de oftere starter deres egen virksomhed. Disse unge får nogle personlige og faglige kompetencer, der gør, at de trives i en globaliseret verden.

De får kompetencer, som de ikke kan få ved for eksempel alene at studere i Danmark. Det uambitiøse Erasmus-budget er en rigtig dårlig nyhed, også for danske studerende.

Vi hævder, at vi er et lille åbent land i en globaliseret verden, men her har vi svigtet netop de unge, der skal være med til at sikre Danmarks fremtidige udvikling.

Vi må håbe, at Europa-Parlamentet, som også skal godkende budgettet, kan rette op på resultatet.

Brug for ny europapolitisk strategi 
Hvis vi erkender, at vores venner fra budgetkampen ikke kan bruges til at skaffe Danmark indflydelse på de kommende års udvikling indenfor EU, så bør vi nu bruge lejligheden til at overveje, hvor vi skal placere os rent strategisk. 

En del af svaret ligger i Berlin, hvor der generelt set er stor velvilje overfor Danmark. Tyskland er altid en nøglepartner i EU, men vi må tage bestik af de ændringer, der finder sted i Tyskland og løbende tilpasse os en ny realitet.

Vi må undgå at låse os fast i holdninger og synspunkter, som udviklingen løber fra. Det kræver stor fleksibilitet blandt danske politikere og et langt større kendskab til overvejelserne, der gøres i regeringskontorerne i Berlin.

Glem London, de er yesterdays news, og brug tid og kræfter på især Berlin. Man kunne håbe, at medierne og især DR og TV2, også opdager dette skift på et tidspunkt.

Men hvis vi skal gøre os håb om at være med til at forme EU, så må vi også bruge tiden nu på at opbygge en ambitiøs dansk dagsorden for EU.

Vi skal ikke blot være de andres ideer minus ti procent. Vi skal vise, at vi virkelig vil noget med Europa, at vi tænker langsigtet og har ideer, der kan løse mange af tidens store udfordringer. Ikke kun for os selv, men også for andre medlemslande, hvor EU netop har nøglen til løsningerne.

Det er derfor på tide, at vi starter en debat, der skal føre frem til en ny europapolitisk strategi, som placer Danmark centralt indenfor samarbejdet. Man må håbe, at vi har både viljen og evnerne til at gøre dette.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Nymand Christensen

Seniorrådgiver, Creative Business Network, fhv. vicegeneraldirektør, Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, EU-Kommissionen 2014-18
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 1979)

0:000:00