Kronik

Jacob Mchangama: Censur på sociale medier overgår selv den katolske kirke

KRONIK: EU's nye censurregime for sociale medier gør op med de europæiske grundværdier og legitimerer censur i illiberale stater som Rusland og Tyrkiet, skriver Jacob Mchangama, direktør i Justitia.

Selvom der er forskel på omfanget og indholdet af
de ytringer, som henholdsvis EU, Rusland og Tyrkiet
vil have sociale medier til at fjerne, slører den europæiske tilgangsvinkel
den vigtige forskel mellem liberale demokratier og autokratier, skriver Jacob
Mchangama.
Selvom der er forskel på omfanget og indholdet af de ytringer, som henholdsvis EU, Rusland og Tyrkiet vil have sociale medier til at fjerne, slører den europæiske tilgangsvinkel den vigtige forskel mellem liberale demokratier og autokratier, skriver Jacob Mchangama.Foto: Jean-Francois Badias/AP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Mchangama
Direktør i Justitia

12. september holdt EU-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, sin årlige State of the Union-tale i Strasbourg.

Blandt de tiltag, som Juncker annoncerede, var ny bindende lovgivning, der forpligter sociale medie-platforme i EU til at fjerne terrorpropaganda indenfor en time. I modsat fald risikerer platforme som Twitter og Facebook enorme bøder.

Kommissionens tiltag er en eskalering i forhold til nuværende tiltag mod for eksempel hadefuld tale og disinformation, der er baseret på frivillige aftaler mellem Kommissionen og techfirmaer.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Dog har Kommissionen hele tiden advaret om muligheden for bindende foranstaltninger, som man altså nu har fået indført. Det skridt tog Tyskland allerede tidligere i år, da loven NetzDG trådte i kraft, hvorefter Facebook, Twitter med videre er forpligtet til at fjerne ”ulovligt indhold” indenfor 24 timer eller risikere store bøder på op til 50 millioner euro.  

Principielle problemer med EU’s tiltag
Men hvad er problemet med en sådan ordning? Hvis nettet flyder med had, terrorpropaganda og falske nyheder, hvorfor så ikke tage hårdhændede metoder i brug og få ryddet op?

Selvom ekstreme ytringer under visse omstændigheder kan føre til skadelige handlinger og radikalisering, risikerer begrænsninger af ytringsfriheden altså at forværre situationen.

Jacob Mchangama
Direktør, Justitia

Der er dog både praktiske og principielle problemer med EU's tiltag.

På den ene side viser et nyligt studie en sammenhæng mellem højreekstremes brug af Facebook og voldelige hadforbrydelser mod flygtninge. På den baggrund kan man mene, at det er helt oplagt, at tyske og europæiske myndigheder bør slå ned på hadsk tale.

Men et andet nyligt studie af højreekstrem terror i Vesteuropa konkluderer, at meget tyder på, at begrænsninger af ytringsfriheden fører til mere højreekstrem vold, fordi man derved lukker for ytringsfrihedens rolle som en sikkerhedsventil.

Danmark og Sverige er i den forbindelse interessante størrelser. Sverige er suverænt det nordiske land, der har oplevet mest højreekstrem vold. Men det er også det land, der har ført den mest restriktive debat om indvandring og migration, og ifølge dette studie hænger de to ting sammen.  

I forhold til terror viser et israelsk studie, at demokratier ikke blot oplever færre, men også mindre blodige terrorangreb, og peger på, at netop muligheden for at lufte ekstreme holdninger kan forklare en del af denne tendens.

Så selvom ekstreme ytringer under visse omstændigheder kan føre til skadelige handlinger og radikalisering, risikerer begrænsninger af ytringsfriheden altså at forværre situationen.

Censuren overgår den katolske kirkes
Det er også værd at notere sig, at omfanget af de sociale mediers ”censur” af egne platforme er ganske omfattende.

Facebook fjerner hver måned 288.000 kommentarer med videre, der strider mod platformens forbud mod hate speech. Dermed overgår omfanget af Facebooks censur på én måned langt, hvad den katolske kirkes 'Index' over forbudte bøger formåede at censurere fra 1559 til 1966, hvor indekset formelt blev ophævet.

Jo mere pres der lægges på sociale medier for at fjerne indhold, jo større en risiko for at man derved griber ind i de debatter, som almindelige mennesker fører om emner, som optager dem, og som på trods af en ofte hård og brutal tone siger noget om, hvad der optager befolkningerne rundtomkring i Europa.

En række studier tyder også på, at såkaldt counterspeech udgør et langt mere liberalt og effektivt middel mod ekstreme ytringer end egentlig censur. 

EU udhuler grundværdier
På det principielle plan udhuler EU ikke blot en af det demokratiske Europas grundværdier ved at oprette nye censurregimer for sociale medier. Man legitimerer også censur i illiberale stater, herunder Rusland og Tyrkiet.

Rusland har eksempelvis kopieret den tyske NetzDG-lov, således at ”falske nyheder” skal fjernes af platforme i Rusland. Det vil naturligvis gå ud over kritikere af Putin og hans regime.

Ligeledes har Tyrkiet ikke blot tyet til at blokere Wikipedia med henvisning til ”national sikkerhed”. Dusinvis af journalister, akademikere med videre er fængslet for ”terror” alene på grund af deres modstand mod Erdogans styre.

Det er også Rusland og Tyrkiet, der på globalt plan suverænt står for flest krav til Twitter om at blokere indhold og fjerne brugerkonti. Hele 85 procent af sådanne krav stammer fra disse to lande.  

Selvom der er afgørende forskel på omfanget og indholdet af de ytringer som henholdsvis EU og europæiske lande som Tyskland, og Rusland og Tyrkiet vil have sociale medier til at fjerne, slører den europæiske tilgangsvinkel denne vigtige forskel mellem liberale demokratier og autokratier.

Teknologier skræmmer magthavere
Det har altid skræmt magthavere, når nye kommunikationsteknologier opstår og udfordrer de strukturer, der har kunnet kontrollere informationsstrømmen, og ”demokratiseringen” af den offentlige debat har været et særligt skrækscenarie i århundreder.

Det katolske indeks blev netop indført på grund af kombinationen af trykpresse og Reformationen, der spredte Luther og andre reformatorers ideer med en hidtil uhørt fart og rækkevidde og dermed truede den katolske kirkes position. Men i protestantiske stater var man lige så intolerante, og i lutherske stater forbød man ikke blot skrifter fra katolikker, men også fra andre protestantiske reformatorer som Zwingli og Calvin.

Men på trods af alle de omvæltninger, revolutioner og krige, som trykpresse, pamfletter og bøger har skabt grobund for, er det nok de færreste europæere, der mener, det havde været bedre, hvis man i Europa – som i Osmannerriget – havde forbudt trykpressen eller opretholdt de omfattende censurregimer, som karakteriserede Europa helt frem til det 19. århundrede.

Men det er netop i den retning, EU trækker, når sociale medier underlægges bindende regler om at fjerne indhold.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Mchangama

Direktør, grundlægger, Justitia
cand.jur. (Københavns Uni. 2003), master i menneskerettigheder og demokratisering (Venedig og Strasbourg, 2004)

0:000:00