Kandidatstuderende: Kreml intensiverer sit tovtrækkeri med EU frem mod valget i Moldova

Kampen om Moldova er særlig aktuel med det kommende parlamentsvalg i 2025, der kan afgøre landets fremtidige kurs.

Set i perspektiv til Georgien, der i stigende grad anses som tabt til prorussiske kræfter, har Danmark og EU valgt at øge støtten til Moldova for at forhindre en lignende skæbne. Denne indsats understreger, hvor strategisk vigtigt det er at sikre Moldovas europæiske orientering i en tid, hvor Rusland intensiverer sin politiske krigsførelse i regionen.

Fordækte politiske alliancer

En central del af Ruslands strategi er etableringen af politiske alliancer med pro-russiske aktører i Moldova. Disse alliancer skabes ikke blot med traditionelle diplomatiske forbindelser, men indebærer ofte skjulte forbindelser og fordækt økonomisk støtte til politiske ledere og partier, der arbejder for at fremme Ruslands interesser.

Det kommende parlamentsvalg i 2025 bliver afgørende for Moldovas fremtidige kurs. Hvis pro-russiske kræfter får større indflydelse, kan det forpurre landets EU-ambitioner.

Caroline Andreasen
Praktikant, Forsvarsakademiet

Siden Moldovas uafhængighed fra Sovjetunionen har Rusland fokuseret på at styrke pro-russiske aktører, især blandt den russisktalende befolkning.

Tidligere præsidenter som Igor Dodon har modtaget direkte støtte fra Kreml, som en undersøgelse fra RISE Moldova og the Dossier Center har kortlagt, mens oligarken Ilan Shor i dag spiller en nøglerolle i destabiliseringen af Moldovas pro-europæiske regering.

Shor er kendt for at organisere omfattende protester og finansiere pro-russiske kandidater, hvilket underminerer tilliden til de demokratiske institutioner – vel at mærke i et postsovjetisk land, hvor den demokratiske forankring endnu er svag.

Energi som pressionsmiddel

Moldova har været afhængig af den russiske, statslige energimastodont Gazprom for sine gasleverancer, hvilket har givet Rusland en betydelig fordel.

Ved pludselige prisstigninger, reduktioner i eller helt udeblivende leverancer og krav om betaling af omstridte gældsposter har Rusland skabt en konstant usikkerhed omkring Moldovas energiforsyning.

Et eksempel på dette er leveringen af gratis gas til den autonome region Transnistrien, som ifølge en finansiel revisionsrapport har oparbejdet en gæld på over ni milliarder dollars til Gazprom. Denne gæld bruges af Rusland som et pressionsmiddel til at fastholde kontrol over Moldovas energisektor.

Fortsat støtte er afgørende, hvis Moldova skal modstå Ruslands politiske krigsførelse.

Caroline Andreasen
Praktikant, Forsvarsakademiet

Moldova har dog taget væsentlige skridt til at reducere sin afhængighed af russisk gas. Landet har styrket forbindelserne til Rumænien og synkroniseret sit elnet med EU, hvilket giver mulighed for at importere gas fra andre kilder.

Men udfordringen forbliver, da europæisk energi er væsentlig dyrere, hvilket skaber pres på befolkningens opbakning til de pro-europæiske reformer.

Valgmanipulation

Rusland har forsøgt at manipulere valg i Moldova for at styrke pro-russiske kandidater.

Ved det seneste præsidentvalg i 2024 blev der rapporteret om omfattende stemmekøb og organiseret transport af vælgere til og fra valgstederne, hvilket er forbudt ifølge moldovisk lov. Ilan Shor og hans netværk skal ifølge flere kilder have kanaliseret millioner af dollars til at påvirke valgresultaterne.

Til trods for Ruslands indblanding lykkedes det den pro-europæiske præsident Maia Sandu at vinde valget i 2024. Men det kommende parlamentsvalg i 2025 bliver afgørende for Moldovas fremtidige kurs. Hvis pro-russiske kræfter får større indflydelse, kan det forpurre landets EU-ambitioner.

Valgindblanding er en del af Ruslands bredere strategi i regionen. Det seneste præsidentvalg i Rumænien, hvor mistanke om russisk indblanding førte til at den rumænske forfatningsdomstol annullerede valget, skaber yderligere bekymring i Moldova.

En pro-russisk præsident i Rumænien, Moldovas nærmeste allierede, kan øge presset på landets pro-europæiske kurs og styrke Ruslands regionale indflydelse.

Propagandakrig

Efter invasionen af Ukraine blev russiske narrativer hurtigt dominerende i Moldovas informationsrum som en del af Ruslands strategi for at påvirke landet.

Propagandaen bygger både på hvid propaganda, hvor sandfærdige, men selektive narrativer bruges til at fremme prorussiske dagsordener, og sort propaganda, der indebærer bevidst falske narrativer designet til at bedrage modtageren.

Et eksempel på brugen af hvid propaganda er fremstillingen af præsident Sandu og hendes regering som en trussel mod Moldovas neutralitet og som ansvarlige for de stigende gaspriser – et narrativ, der har haft stor gennemslagskraft blandt moldovere, der i forvejen er skeptiske over for EU.

Moldova er blevet en frontlinjestat i kampen mod Kremls forsøg på at undergrave demokrati og stabilitet i regionen.

Caroline Andreasen
Praktikant, Forsvarsakademiet

Sort propaganda ses i tilfælde som en viral video, der hævdede, at Rumænien havde samlet tropper ved Moldovas grænse. Videoen, der viste sig at være gamle optagelser fra en parade, skabte alligevel stor opmærksomhed og bekymring. Sociale medier bruges aktivt til at sprede sådanne narrativer, der skaber frygt og usikkerhed blandt befolkningen.

Regeringen har forsøgt at modvirke den russiske påvirkning ved at forbyde flere pro-russiske medier, men mange af dem er fortsat aktive online.

En kamp om Moldovas fremtid

Moldova står ved en skillevej: Landet kan enten fortsætte sin vej mod EU og demokratiske reformer eller blive trukket tilbage i Ruslands interessesfære. Præsident Maia Sandu har gjort det klart, at hun ønsker Moldova tættere på EU, men presset fra Rusland er massivt.

EU har allerede hjulpet Moldova med at styrke energisektoren og bekæmpe desinformation for at frigøre landet fra russisk kontrol, men fortsat støtte er afgørende, hvis Moldova skal modstå Ruslands politiske krigsførelse.

Denne kamp mellem Øst og Vest har store konsekvenser for Europas fremtidige sikkerhed. Moldova er blevet en frontlinjestat i kampen mod Kremls forsøg på at undergrave demokrati og stabilitet i regionen.

Hvis EU og Vesten, herunder Danmark, fortsætter med at støtte Moldova, kan landet måske undslippe Ruslands greb og sikre en fremtid som en del af det europæiske fællesskab.

Moldovas fremtid vil således ikke alene forme landets egen kurs, men også teste EU og Danmarks evne til at håndtere politisk krigsførelse og beskytte de værdier, som danner grundlaget for EU.