Karsten Lauritzen: Derfor er tiden moden til at afskaffe forsvarsforbeholdet

DEBAT: Nato er udfordret, og den sikkerhedspolitiske fremtid er usikker. Det stiller Danmark i en situation, hvor vi skal vælge, om vi vil være en del af EU-forsvarssamarbejdet. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet virker oplagt, skriver Karsten Lauritzen.

Af Karsten Lauritzen (V)
Forsvarsordfører

Tiden er løbet fra forsvarsforbeholdet. Så simpelt kan det siges. Og derfor er tiden nok moden til at få det afskaffet. Af tre årsager især.

For det første har præsident Trump flere gange udtrykt betænkeligheder ved Nato-samarbejdet. For det andet er verden blevet mere usikker.

Eller rettere: Mere "normal" i den forstand, at magtpolitik igen dikterer førernationernes indbyrdes forhold. Når USA, Rusland og Kina påvirker verdens gang, sker det i mindst lige så høj grad på slagmarken som på diplomatiets bonede gulve.

Alternative sikkerhedsfællesskaber
At Nato knager i fugerne, og at stormagtspolitik igen er vor tids løsen, betyder, at Danmark må se sig om efter alternative sikkerhedsfællesskaber.

For på verdensscenen er vi desværre for små til at stå alene.

Og dette leder frem til det tredje: Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har netop udgivet en rapport, der viser, at Danmark ville stå stærkere inden for rammerne af et EU-forsvarssamarbejde – hvis altså forbeholdet afskaffes.

I 2017 lød startskuddet til et udvidet forsvarssamarbejde i EU.

Det bærer navnet Pesco (Permanent Structured Cooperation), og indtil videre er 25 af EU's 28 medlemslande med.

Pesco'en omhandler fælles militærtræning og -øvelser samt operationelt samarbejde og ressourcedeling. På grund af forbeholdet er Danmark dog ikke en del af samarbejdet. Også selv om det kunne være i vores nationale interesse.

Forsvarsforbeholdets konsekvenser
Som de fleste vil vide, fik Danmark fire EU-forbehold i 1993 med den såkaldte Edinburgh-aftale. Ét på det monetære område (vi står uden for euroen), ét på retsområdet, ét om unionsborgerskab og ét på forsvarsområdet.

Kigger man på DIIS-rapportens konklusioner, har forsvarsforbeholdet (haft) en række konsekvenser. Den klareste er, at Danmark mister indflydelse, fordi vi ikke "sidder med ved bordet".

I forhold til Danmarks rolle i EU er det en ældgammel traver. Men tabt indflydelse som følge af manglende deltagelse udgør stadig et solidt argument for at gøre op med forbeholdet.

Ifølge rapporten afhænger forbeholdets betydning af, hvordan verdenssituationen udvikler sig. Hvis Nato-alliancen svækkes, og Danmark står uden for det europæiske forsvarssamarbejde, vil det alt andet lige medføre, at Danmark står svagere international set.

Nato er udfordret
Hvad angår Nato, der er Danmarks sikkerhedspolitiske forsikringsordning og forhåbentligt vil være det fremover, er alliancen ikke så stabil, som den har været.

Med sin "America First"-dagsorden har Trump nemlig gjort det klart, at førsteprioriteten er USA og ikke Europa.

Desuden har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kaldt Nato for "hjernedød". Det skete i forlængelse af USA's beslutning om at trække sig ud af Syrien og lade Tyrkiet – et andet Nato-medlem – rykke ind. Vel at mærke uden de andre Nato-medlemmers vidende.

Trumps udenrigspolitik, Macrons kommentar og ikke mindst den amerikanske præsidents reaktion på sin franske pendants udmeldinger illustrerer, at Nato er udfordret.

Nok mest indadtil. Men så sandelig også udadtil. Blandt sidstnævnte udfordringer findes Rusland, terrorbevægelser i Mellemøsten og en stigende cybertrussel. Det skal dog understreges, at Nato ikke befinder sig i en decideret krise.

Det er i det lys, at et forsvarssamarbejde i EU giver mening – og i den kontekst, at det virker oplagt at afskaffe forbeholdet.

Rettidig omhu
Det er simpelthen udtryk for rettidig omhu, at Danmark lægger sine æg i flere sikkerhedspolitiske kurve end blot Natos.

Så meget desto mere, fordi der foregår kapacitetsopbygning i EU, herunder i Pesco'en og inden for cybersikkerhed. Det skal vi drage nytte af. Beklageligvis står forbeholdet i vejen.

Når man ovenikøbet medtænker, at Danmark betaler til EU's forsvarsfond, men i visse tilfælde er afskåret fra at præge de projekter, som finansieres via den, kan det medføre, at danske interesser bliver forbigået.

For eksempel kan danske virksomheder, der producerer forsvarsmateriel, gå glippe af ordrer. Alt sammen på grund af forbeholdet.

Vi skal gå med både livrem og seler
Summa summarum: Sikkerhedspolitisk er fremtiden umiddelbart mere usikker end tidligere. Nato er udfordret.

Og ledende medlemmer af alliancen er uenige om både kurs og gensidige forpligtelser.

Det stiller Danmark i en situation, hvor vi skal vælge. Ikke imellem noget. Men om noget – om vi vil være en del af et EU-forsvarssamarbejde såvel som af Nato.

Desværre kan vi ikke vælge EU til. Medmindre vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Og det ville være det mest fornuftige valg.

Sikkerhedspolitisk svarer det nemlig til at gå med både livrem og seler. Og i disse tider kan man ikke være for påpasselig.

Forrige artikel Bente Sorgenfrey: EU skal gøre den frie bevægelighed mere fair Bente Sorgenfrey: EU skal gøre den frie bevægelighed mere fair Næste artikel Europabevægelsen: Drop arrogancen og tal sagligt om forsvarsforbeholdet Europabevægelsen: Drop arrogancen og tal sagligt om forsvarsforbeholdet