Bliv abonnent
Annonce
Debat

Magten skal tilbage til de nationale parlamenter

29. oktober 2013 kl. 22.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rina Ronja Kari
Talsperson og spidskandidat til EP-valget, Folkebevægelsen mod EU

Så fik vi også holdt landsmøde i Folkebevægelsen mod EU. Og vi har valgt et stærkt hold med 20 kandidater, der i sandhed er en tværpolitisk opstilling.

Da vi jo opstiller til et parlament, der skal forholde sig til ganske mange ting, kan det muligvis være svært at se, hvorfor vi gerne vil stille op - og hvordan det gøres i en tværpolitisk organisation.

Og netop for at løse den problemstilling har vi udarbejdet et ganske langt og fornuftigt opstillingsgrundlag. Her skriver vi f.eks. "Når Folkebevægelsen stiller op til valget til EU-Parlamentet, er det ikke kun for at markere vores modstand mod EU. Vi gør det også for at kæmpe for de værdier, vores bevægelse står for: Folkestyre, bæredygtighed, social retfærdighed og folkenes selvbestemmelsesret".

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til andersen@altinget.dk 

På vores landsmøde i weekenden deltog ca. 200 EU-modstandere, hvoraf mange også er medlemmer af et politisk parti, nogle er tidligere medlemmer, og andre har ikke noget parti-tilhørsforhold. Fælles er, at vi er EU-modstandere, men også, at vi kan samles på et grundlag, hvor det giver mening at stille op til EU-Parlamentet - både for at markere vores EU-modstand og for at kæmpe for vores værdier.

På vores kandidatliste har vi:

- Folk i alle aldre (fra 22-årige Victoria Risbjerg Velásquez til 69-årige Helge Rørtoft-Madsen).
- Folk fra de fleste dele af landet.
- Folk fra mange forskellige partier (fra Enhedslisten over Radikale Venstre og Retsforbundet til en tidligere Konservativ).
- Folk med meget forskellige erhvervserfaringer og uddannelser.

Hvordan stemmer man lige tværpolitisk ved spørgsmål, hvor EU allerede har overtaget magten, og hvor man ikke kan få lov til at stemme for, at magten kommer tilbage til de nationale parlamenter?

Rina Ronja Kari
Talsperson, Folkebevægelsen mod EU

Med andre ord en utrolig spændende liste, men som er samlet på et fælles grundlag og med et fælles mål. Du kan se den fulde længde her.

Når vi så sidder i EU-Parlamentet, ja, så bruger vi vores mandat. Og det betyder, at vi deltager i afstemningerne, at vi stiller ændringsforslag og så videre. Det betyder naturligvis, at vi også bliver udfordret - hvordan stemmer man lige tværpolitisk ved spørgsmål, hvor EU allerede har overtaget magten, og hvor man ikke kan få lov til at stemme for, at magten kommer tilbage til de nationale parlamenter?

Hvor skal snittes skæres? 
Ja, det kan være kompliceret. Det er vist, fra tid til anden, kompliceret for alle, der sidder i EU-Parlamentet. Men det er derfor, at vi har lavet et opstillingsgrundlag, og det er klart, at vi har en løbende dialog om, hvor snittet skal skæres.

Udgangspunktet er, at magten skal tilbage, men dernæst tager vi udgangspunkt i, at vi ønsker at beskytte den skandinaviske velfærdsmodel.

En stemme på Folkebevægelsen mod EU er altså en stemme på den klare stemme imod EU - og en stemme på et forsvar for demokrati, velfærd og international solidaritet. Dét er vigtigt for os!

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026