Jeppe Kofod: EU er lukket land for borgerne

Af Jeppe Kofod
Udenrigsminister (S)

EU er en vækst-, velstands- og velfærdsgenerator.

Over 500.000 danske arbejdspladser er knyttet til det indre marked. Fælles EU-regler har åbnet et købedygtigt marked på over 450 millioner potentielle kunder for danske virksomheder. En lind strøm af legoklodser, bacon, vindmøller og energirigtige termostater er igennem tiden flydt ud af Danmark.

Retur har vi fået eksportindtægter og -arbejdspladser, som udgør et fundament for vores velfærdssamfund.

Det er simpelthen værdien, både i kroner og øre, men også i overført betydning, af de beslutninger, som vi træffer i fællesskab i EU. Vores EU-samarbejde er altså helt grundlæggende et kæmpe gode for Danmark og for os danskere.

Men at noget er godt, er ikke ensbetydende med, at det ikke kan blive bedre. Og det er heller ikke ensbetydende med, at der ikke også kan være problemer. Det gælder bestemt også for EU. For der er vitterligt store problemer, som vi i EU er nødt til at stå sammen om at løse.

Det er for ofte uklart, hvordan en given beslutning er blevet truffet. Beslutningsgrundlaget, processen eller ansvarsfordelingen kan fremstå uklart og grumset. Dét skal vi gøre op med.

Jeppe Kofod
Udenrigsminister (S)

Der er på nogle områder ikke truffet de rigtige beslutninger set med mine og med regeringens øjne.

EU-samarbejde så klart som danskvand
Det gælder for eksempel i forhold til ræset mod bunden på selskabsskat, social dumping, international skatteunddragelse og manglende klimahandling. På alle de områder arbejder regeringen aktivt for at bevæge EU i en mere retfærdig og handlekraftig retning. Kort sagt: for bedre beslutninger.

Og det handler også om selve måden, der træffes beslutninger på i EU.

Det er for ofte uklart, hvordan en given beslutning er blevet truffet. Beslutningsgrundlaget, processen eller ansvarsfordelingen kan fremstå uklart og grumset. Dét skal vi gøre op med. Der er gennem årene – ikke mindst fra dansk side – gjort en indsats for at skabe større åbenhed i EU-samarbejdet. Men vi er langt fra i mål endnu.

Jeg mener, at EU-samarbejdet bør være klart som en danskvand. Der er simpelthen brug for, at både medier og menigmand får et bedre indblik i, hvordan beslutninger bliver taget af de 27 EU-lande og de tre EU-institutioner, Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Europa-Kommissionen.

Netop problemet med manglende åbenhed i EU er noget af det, som jeg har brugt mest tid på i mit politiske virke. Der kan selvfølgelig være gode grunde til, at nogle dokumenter i en periode ikke er offentligt tilgængelige, hvis de reelt indeholder følsomme oplysninger. Men der skal være gode grunde til det, og de skal gøres offentlige, så snart de gode grunde ikke længere eksisterer.

Dokumenter tilbageholdes per automatik
Da jeg var medlem af Europa-Parlamentet, var jeg derfor med til at presse på for, at vi fik større åbenhed omkring EU’s forhandlinger om frihandelsaftaler. Og Europa-Parlamentet var med til at sikre, at EU’s forhandlingsmandater gøres offentlige, så snart de mest følsomme spørgsmål om EU’s ambitioner er klappet af. Det giver større mulighed for, at borgerne kan følge med i processen.

Det er særligt vigtigt, fordi handel har så stor betydning for vores velstand og for vores muligheder for at påvirke for eksempel forbrugersikkerhed, miljø og arbejdstagerforhold i andre lande.

Men jeg har desværre også oplevet, at der kan være en tendens til at holde dokumenter tilbage – også længe efter at det er nødvendigt. Og jeg har også oplevet en tendens til at tilbageholde dokumenter nærmest per automatik uden at forholde sig til, om borgerne og offentligheden har et berettiget krav på at kunne få adgang til informationerne.

Den kultur må laves om.

Som hovedpennefører for Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg fik jeg ekstraordinært adgang til en række ellers hemmeligholdte dokumenter. Der blev jeg meget overrasket over at se, hvor gamle mange af dokumenterne var. Vi skal derfor arbejde for, at dokumenter ikke forbliver utilgængelige for offentligheden længere, end det er nødvendigt.

Borgere skal vide, hvordan deres regeringer forhandler
Men det er heller ikke nok, at dokumenter kun bliver lagt frem, efter at forhandlinger er afsluttet. Hvis borgere, civilsamfundet og nationale parlamenter reelt skal have mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og vide, hvordan deres regeringer forhandler i Rådet, skal de selvfølgelig kunne følge med i lovgivningsprocessen, mens den er i gang.

Det er klart, at der – også i EU – skal være plads til et vist fortroligt forhandlingsrum, ligesom vi kender det fra dansk politik. Der kan opstå situationer, hvor det er i Danmarks interesse at kunne opretholde fortrolighed om visse dokumenter eller forhold. Det må enhver ansvarlig udenrigs- og europaminister vedstå, og det gør jeg selvsagt også.

Men – og det er et meget stort ”men” – der skal være en balance mellem et konkret behov for fortrolighed og borgernes ret til at vide, hvad der sker undervejs i forhandlingerne. Og den balance bør være i borgernes og offentlighedens favør.

Dén balance er der dog ikke altid i EU-samarbejdet i dag. Desværre har jeg selv erfaringer med, at det – selv for et medlem af Europa-Parlamentet – kan være svært at følge beslutningsprocessen, ikke mindst i Rådet.