L&F: Hvorfor skal landbruget bøde for Brexit?

DEBAT: Det ser ud til, at en stor del af omkostningerne ved Brexit bliver trukket fra landbrugsstøtten i det kommende EU-budget. Men den idé vil skade EU’s konkurrenceevne på det globale marked, skriver Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Af Martin Merrild
Formand for Landbrug & Fødevarer

Som forventet endte sidste uges budgetforhandlinger i Bruxelles med et sammenbrud. Sammenbruddet skyldes især slagsmålet om brexit-regningen. EU kommer til at mangle op mod hundrede milliarder kroner. Skal det løses ved, at medlemslandene betaler 1,1 procent eller 1,2 procent af BNP til EU frem for 1 procent som i dag? Eller skal det løses ved at beskære store poster som landbrugsstøtten?

Danmark er blevet kendt som en af ”de sparsommelige fire” sammen med Holland, Østrig og Sverige. Vi skal ikke over den ene procent, lyder det med eftertryk. Mette Frederiksen virker ligefrem stolt. Den danske regerings holdning er vi uforstående over for.

Sparsommelighed har vi som landmænd stor respekt for – men vi taler om et budget, der udgør én procent af de samlede offentlige udgifter. Vi er på mange måder afhængige af det europæiske fællesskab, og der er mange vigtige opgaver, der bedst løses i fællesskab, lige fra handels- til grænsepolitik.

Den fælles landbrugspolitik er stadig en af EU’s helt store opgaver, og der er nye, store forventninger til, at landbrugspolitikken skal håndtere både klima, bæredygtighed og beskæftigelse. Det er ikke her, vi skal spare. I så fald bliver EU’s såkaldte Green New Deal en omgang symbolik. 

En dyr nedskæring
Det er også værd at fokusere på det rent finansielle. På sigt har vi i dansk landbrug altid været positive over for en markedsgørelse. Men så længe resten af verden øger støtten til deres landbrug, vil det forvride markedet og koste os dyrt, hvis EU ensidigt kører grønthøsteren over den europæiske landbrugsstøtte.

Det kompromisforslag, politikerne fredag aften hældte ned ad bordet, ville betyde en reduktion i landbrugsstøtten på 13 procent i løbet af perioden. Det er noget bedre end de 17 procent, EU-Kommissionen spillede ud med.

Men det er stadig et voldsomt tab. Nu fortsætter budgetprocessen, og det er helt afgørende, der ikke sker en yderligere udhuling af støtten. Mette Frederiksen taler om at opgive de nuværende kompromisforslag og begynde helt forfra.

Det kan være måden at få de fastlåste fronter til at bevæge sig. Men det ændrer ikke vores holdning til prioriteterne. Vi fortsætter den kamp for gode rammevilkår, stabilitet og grøn udvikling balanceret med sund økonomi og arbejdspladser, vi har kæmpet for under de seneste to års budgetkamp.

Danmark kan tabe indflydelse
Den hårde danske holdning risikerer at koste indflydelse i forhandlingerne, hvor vi og regeringen ellers har flere fælles mål i den landbrugspolitik, der senere forhandles på fundamentet af budgetforhandlingerne. Vi står særligt sammen om et dansk forslag, som for at styrke naturen og gøre livet lettere for landmændene vil bløde op på kravene til den generelle hektarstøtte.

I dag kan natur etableret i en del af marken betyde, at landmanden ikke får hektarstøtte til den del af arealet. Her foreslår Danmark sammen med en lang række lande at gå ud fra landmandens samlede markareal ved støtteperiodens start og udbetale støtte til det areal gennem hele perioden – uanset om noget af det bliver til natur. Dermed vil vi slippe for bøvlede opmålinger.

Vi bakker op om forslaget. Det gavner både landmænd og natur. Men gennemførelsen kræver, at vi ikke rundbarberer budgetterne.

Forrige artikel Tænketank: Alle lande skal rykke sig for et budgetkompromis – også Danmark Tænketank: Alle lande skal rykke sig for et budgetkompromis – også Danmark Næste artikel DF: EU's teknokrater skal ikke blande sig i den danske barsel DF: EU's teknokrater skal ikke blande sig i den danske barsel