Debat

Lars Aslan: Politikernes egocentrisme skabte den britiske tragedie

DEBAT: Storbritanniens politikere har udvist total mangel på ansvar og strategi gennem hele Brexit-forløbet. De skal stoppe med at lyve og se længere ud i fremtiden, skriver Lars Aslan Rasmussen (S).

Politikerne bør altid være forberedt på, hvordan de mulige udfald af en afstemning skal håndteres, mener Lars Aslan Rasmussen. 
Politikerne bør altid være forberedt på, hvordan de mulige udfald af en afstemning skal håndteres, mener Lars Aslan Rasmussen. Foto: PR-foto
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lars Aslan Rasmussen (S)
Næstformand i Europaudvalget

Udtrykket om, hvorvidt man skal grine eller græde, passer om noget på den uendeligt lange tv-serie, vi kan følge hver aften under navnet ”Brexit”. Man kan enten more sig over den groteske teaterforestilling i det britiske parlament eller tude over den totale mangel på ansvar og strategi, som de såkaldt ansvarlige politikere i Storbritannien udviser.

Skylden ligger først og fremmest hos David Cameron, der spillede hasard med landets fremtid, da han udskrev en folkeafstemning. Ikke om et eventuelt forbehold for EU-medlemskabet, men om hvorvidt landet skulle trække sig helt ud. Kun en statsleder uden nogen sans for ansvar over for sit land gør noget så uoverlagt.

I den daværende valgkamp spillede Labours leder, Jeremy Corbyn, rollen som kylling, der ikke én eneste gang fortalte, hvor han selv stod.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Brexit-politikere er kortsynede kaosskabere
Valgkampens helt store lystløgner, Boris Johnson, der advokerede for at forlade EU, er nu endt med at blive premierminister, hvilket er så absurd som noget. Hvordan forestiller man sig, at en mand, der får Donald Trump til at virke som sandheden selv, oprigtigt vil kunne løse noget som helst.

Der er som udgangspunkt ikke noget galt med folkeafstemninger. Men de, som synes, at afstemninger er helt fantastiske, selv i meget store spørgsmål, bør selvfølgelig overveje en strategi, alt efter hvilket udfald der kommer.
Og den strategi havde brexitfløjen jo tydeligvis ikke.

Brexit er det ultimative svigt fra en gruppe egocentriske politikere, der end ikke evner at tænke bare få dage ud i fremtiden – og hellere kaster deres land ud i kaos fremfor at tænke langsigtet og se, at verden hænger sammen.

Lars Aslan Rasmussen (S)
Næstformand i Europaudvalget

Præcis ligesom herhjemme, hvor hverken den yderste højrefløj eller venstrefløj nogensinde er kommet med et troværdigt bud på, hvad Danmark skulle uden for EU. Det er nok også derfor, de er så tavse omkring deres tidligere ønske om en dansk folkeafstemning.

Brexit er det ultimative svigt fra en gruppe egocentriske politikere, der end ikke evner at tænke bare få dage ud i fremtiden – og hellere kaster deres land ud i kaos fremfor at tænke langsigtet og se, at verden hænger sammen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aslan Rasmussen

Fhv. MF (S)
lærer (Blågaard Seminarium 2005)

0:000:00