Lektor: Hvor er den danske kritik af udskældt københavnererklæring?

Af Anne Albinus 
Lektor emeritus, cand.mag. i fransk og italiensk

Regeringens første udkast til en københavnererklæring, der kunne bruges til at tryne Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med, har spillet fallit.

Udkastet er ved at blive skrevet helt om, efter at mere end halvdelen af medlemslandene i Europarådet er kommet med kritiske kommentarer. 

Dette er tilsyneladende gået hen over hovedet på direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, og juraprofessor Mikael Rask Madsen, Københavns Universitet, der begge har rost udkastet.

I Europarådets Ministerkomité var der kun ét land, der støttede regeringsudkastet, og der har været masser af kritik fra udenlandske forskere.

For eksempel skrev de norske juraprofessorer Geir Ulfstein og Andreas Føllesdal i en kronik i Klassekampen 27.2. "Autoritære stater, gled dere!":

Bekymringen går blandt andet på den opfattelse af subsidiaritetsprincippet, der gennemsyrer hele udkastet, og den suverænistiske holdning med hensyn til at ville mindske Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols rolle i beskyttelsen af menneskerettigheder.

Anne Albinus
Lektor emeritus

"Det danske formannskapet i Europarådet vil reformere den europeiske menneskerettighetsdomstolen (EMD). Forslagene lyder uskyldige: Mer delt ansvar og en bedre dialog mellom domstolen og statene.

Men i realiteten ønsker den danske regjering å begrense domstolens overvåking og øke regjeringenes politiske kontroll, særlig over saker knyttet til asyl og immigrasjon. 

Forhandlingene om utkastet startet i forrige uke. Mange stater og menneskerettighetsorganisasjon er advarer mot å vingeklippe domstolen.” 

Menneskeretsinstitut uddeler ros 
Dansk Institut for Menneskerettigheder vurderede straks 6. februar, at regeringens udkast til københavnererklæringen kan styrke det europæiske menneskerettighedssystem.

En måned senere udsendte Instituttet en nyhedsmail med enslydende ros. 

Man kan derfor med rette spørge, hvorfor Instituttet bliver ved at udsende samme opbakning til udkastet med en måneds mellemrum og foregiver at være uvidende om kritikken i Ministerkomitéen og blandt internationale forskere?

Det franske nationale institut for menneskerettigheder, CNCDH, er uenig med Dansk Institut for Menneskerettigheders vurdering. 

I sit høringsnotat til den franske regering udtrykker instituttet sin dybe bekymring over det danske udkast.

Bekymringen går blandt andet på den opfattelse af subsidiaritetsprincippet, der gennemsyrer hele udkastet, og den suverænistiske holdning med hensyn til at ville mindske Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols rolle i beskyttelsen af menneskerettigheder.

Sammenfattende er det franske menneskerettighedsinstitut meget bekymret over københavnererklæringen, der er præget af, at der bliver sat spørgsmålstegn ved Domstolens myndighed, dens interventionsområde og omfanget af dens retspraksis.

En sådan retning kan vise sig meget skadelig, skriver instituttet.

Udkastet har problematisk indhold 
Også det europæiske netværk af nationale menneskerettighedsinstitutioner advarer mod at svække konventionssystemet. De finder, at udkastet har problematisk indhold.

Blandt andet skriver netværket: "The intention to limit the Court’s review in cases relating to asylum and immigration is a totally unacceptable attempt to curtail the Court’s independence and should be deleted in its entirety."

Juraprofessor Mikael Rask Madsen har som Jonas Christoffersen støttet regeringens udkast og kaldt det "realistisk" i Politiken. 

Og i P1 Orientering Europa 5. november henviste han til præsident Macrons tale til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 31. oktober 2017 og sagde: 

"Altså hvis man kigger på det konkret, så må man konstatere, at Macron så sent som i den forgangne uge meldte meget klart ud på det her punkt. Dybest set støtter han op omkring den dagsorden, som er også lidt den danske. Berlin er også med på galejen, det er Merkel. Og briterne vil naturligvis også støtte det, fordi det er sådan set en forlængelse af deres eget reformprogram."

Macron er uenig med Danmark
Rask Madsens henvisning er bemærkelsesværdig, for Macron har en helt anden holdning til Domstolen end den danske regering. 

Macron sagde blandt andet til Domstolen – hvilket kan tages som et vink med en vognstang til Danmark, der ønsker at smutte uden om Domstolen (min oversættelse):

"Frankrig ønsker at være et eksempel for andre, for kun sådan kan vi styrke og gøre en international institution som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol effektiv. Det letteste er at smutte udenom og gøre det halvhjertede. Nogle opfordrer os af og til til at gøre det."

"Men I sidste ende vil det medføre, at Domstolens autoritet undermineres, at den kompromitteres og ødelægges, og det vil være uansvarligt."

"Jeg ved, der er nogle, der gerne vil trække os i den retning, som godt vil have os til kynisk at vælge den strategi, der består i at stå med det ene ben ude og det andet inde."

"Under den franske valgkamp blev der rejst forslag om at kræve, at Frankrig ikke skal være bundet af Domstolens domme, og nogle gange endda gå længere.”

Danskerne er alt for ukritiske 
Også direktør for Institut for Menneskerettigheder brugte Macrons tale til Domstolen i DR Deadline 2. november 2017 – inden det danske Europarådsformandskab overhovedet havde taget sin begyndelse – til støtte for det danske formandskab.

Jonas Christoffersen sagde, at præsident Macrons tale til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol var "et fremragende delresultat for det danske formandskab".

Både Jonas Christoffersen og Mikael Rask Madsen har oplyst, at de har været regeringens rådgivere i forbindelse med Europarådsformandskabet, hvilket måske kan forklare deres noget ukritiske holdning til det første udkast til københavnererklæringen. 

Fra det danske forskningsmiljø er der til dags dato ingen, der har udtalt kritik af regeringens udkast til københavnererklæring.