Lektor: Lov om telelogning er en krænkelse af grundlæggende rettigheder

Politiet, Justitsministeriet og et flertal af Folketingets medlemmer ønsker at benytte danskernes glæde ved mobiltelefoner til at lagre oplysninger om vores bevægelser og kontakter.

Der argumenteres med, at det er vældig nyttigt at have oplysninger om, hvor alle borgerne har været på alle tidspunkter.

Oplysningerne kan bruges, når politiet skal efterforske lovovertrædelser. Information om, hvem vi har kommunikeret med, og hvornår vi kommunikerede, er tilsvarende praktisk at have ved hånden. Også efterretningstjenesterne kan have fordel af adgang til detaljerede oplysninger om vores bevægelser og vores omgangskredse.

På grænsen til et overvågningssamfund
En række af organisationer har samlet sig og spurgt, om vi har bevæget os over den magiske grænse, hvorved Danmark blev et overvågningssamfund? Organisationerne har formået at skabe opmærksomhed omkring, at telelogning betyder, at der systematisk masseindsamles og lagres oplysninger om alle borgeres færden og kommunikationsmønstre. En indsamling der begrundes med, at politi og efterretningstjenester måske engang får brug for en lille del af de enorme mængder af oplysninger.

EU-Domstolen har slået fast, at det danske Justitsministeriums krav om telelogning er en krænkelse af borgernes grundlæggende rettighed

Hanne Marie Motzfeldt
Lektor i Digital Forvaltning, Københavns Universitet

Organisationerne har også italesat, hvad salig landsdommer Holger Kallehauge forsøgte at gøre vores folkevalgte repræsentanter på tinge opmærksomme på. Vores danske domstolskontrol er ikke en besværgelse, der på magisk vis heler brud på grundlæggende rettigheder, ligesom domstolene sjældent vil være en egentlig garant mod misbrug eller glidebaner.

Vores dommere er jurister, der i grove træk er hensat til at nikke, når politi eller efterretningstjenester oplyser, at dette eller hint er en trussel for statens sikkerhed, eller at adgang til teledata har umådelig stor betydning for en given efterforskning.

Krænkelse af borgernes grundlæggende rettigheder
De to fronter i den nuværende debat er uenige på næsten alle punkter. Der er dog ét punkt, hvor de er enige. Det er EU-Domstolens skyld. EU-Domstolen har slået fast, at det danske Justitsministeriums krav om telelogning er en krænkelse af borgernes grundlæggende rettighed.

En så omfattende indsamling og lagring af oplysninger om almindelige menneskers færden og omgangskreds, som vi bruger i Danmark, må ikke være en hverdagsforeteelse. Det er kun, når der er en akut fare, når skuddene i Krudttønden lyder, at en europæisk regering må trykke på den store røde masseindsamlings- og masselagringsknap. Og selv i den situation skal borgerne have reel adgang til at gå til domstolene og få ført effektiv kontrol med myndighedernes databrug.

Østrigsk eksempel på sag om telelogning
Er dette nyt? Nej. Den første af EU-Domstolens domme om telelogning er helt tilbage fra 2014. Og den sag, der af de stridende parter kaldes Digital Rights Ireland, er værd at genbesøge, når man synes, at debatten bliver en smule skinger.

En så omfattende indsamling og lagring af oplysninger om almindelige menneskers færden og omgangskreds, som vi bruger i Danmark, må ikke være en hverdagsforeteelse

Hanne Marie Motzfeldt
Lektor i Digital Forvaltning, Københavns Universitet

Digital Rights Ireland var en såkaldt forenet sag. Det vil sige, at EU-Domstolen tog stilling til to sager med samme dom. Men det er i virkeligheden ikke den sag, der blev rejst af Digital Rights Ireland, som man bør interessere sig for, hvis man vil have en lidt dybere forståelse for, hvorfor telelogning er et problem i Europa. Det er den østrigske sag.

Den østrigske sag var rejst af delstaten Kärnten sammen med ikke mindre end 11.130 borgere. De mente, at telelogningen var i strid med den østrigske forfatning, og østrigerne stod ikke alene i Europa. I mange lande bad borgerne domstolene tage stilling til, om telelogningen var i strid med deres hjemlige forfatninger. Rundt omkring i Europa svarede ganske mange domstole, sammen med EU-Domstolen, at staters masseindsamling og masselagring af oplysninger om uskyldige borgere er et angreb på de demokratiske og retsstatslige værdier.

Dyrekøbte erfaringer fra 2. verdenskrig
Hvorfor råbte de danske borgere så ikke op om grundlovssikrede rettigheder? Jo, Danmarks forfatning er rent ud sagt tudsegammel. Grundlovsfædrene tog forståeligt nok ikke højde for de bitre erfaringer, som mange andre europæiske lande gjorde sig under 2. verdenskrig under diktaturerne i Grækenland, Spanien og Portugal og under de kommunistiske styreformer bag den kolde krigs jerntæppe.

I disse lande har befolkningerne dyrekøbte erfaringer med, hvordan en statsmagts detaljerede viden om borgernes færden og omgangskreds kan skade oplevelsen af at være et frit individ. Statslig masseindsamling af oplysninger om borgernes færden og omgangskreds ses ikke som særlig befordrende for lysten og modet til at være en del af et levende, aktivt og udviklingsdygtigt demokrati med tilhørende virvar af meninger i den offentlige debat, farverige demonstrationer og dannelse af et utal af foreninger.

Vil Danmark virkelig insistere på, at Polen og Ungarn skal respektere retten til uafhængige domstole, fri presse og LGBT+ rettigheder, men selv smyge os udenom at efterleve tilsvarende fælles rettigheder?

Hanne Marie Motzfeldt
Lektor i Digital Forvaltning, Københavns Universitet

EU er et fællesskab, hvis fundament er støbt af Europas samlede historiske erfaringer. De historiske erfaringer har været med til at forme de regler, som EU-Domstolen værner om med sine domme om telelogning, nemlig Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Vil Danmark virkelig insistere på, at Polen og Ungarn skal respektere retten til uafhængige domstole, fri presse og LGBT+ rettigheder, men selv smyge os udenom at efterleve tilsvarende fælles grundlæggende rettigheder?