Lene EspersenLene Espersen bliver formand for Aalborg Universitet
Bestyrelsen for Aalborg Universitet har udpeget den tidligere konservative formand og minister Lene Espersen som ny formand.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Lene Espersen, der efter 20 år i dansk politik satte et punktum for den del af sin karriere for at blive direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder i 2014, blev optaget som et nyt eksternt medlem af Aalborg Universitets bestyrelse i april. Nu overtager hun stolen for bordenden efter Lars Bonderup Bjørn, hvis otte år lange medlemskab af bestyrelsen udløber 30. juni. Selv har hun plads i bestyrelsen frem til 2020 med mulighed for en genudpegning for yderligere fire år, men formandsposten er i første omgang blot hendes de næste to år.
Og hun er klar til at tage fat med det samme:
"Vi går jo et efterår i møde, hvor der vil ske meget på den uddannelsespolitiske front. Der kommer en bevillingsreform, og der er fokus på, hvordan universiteterne skal fungere i fremtiden. Her kan jeg bidrage med mit kendskab til de politiske processer og viden om universitetets rolle i Nordjylland," siger Lene Espersen, der selv er nordjyde, i pressemeddelelsen.
Netop Lene Espersens indsigt og erfaring med politiske beslutningsprocesser har været afgørende for valget af hende som ny formand, fortæller den afgående mand på posten.
"Derudover har hun betydelig erfaring med ledelse i erhvervslivet, indgående kendskab til den statslige organisation og et omfattende netværk både inden- og uden for landets grænser. Med Lene Espersen som bestyrelsesformand vil Aalborg Universitet stå stærkt både nationalt og internationalt," siger han i pressemeddelelsen.
Lene Espersen var medlem af Folketinget i 20 år og formand for Det Konservative Folkeparti fra 2008 til 2010. I løbet af VK-regeringens 10 år ved magten nåede hun at være først justitsminister, siden økonomi- og erhvervsminister og også udenrigsminister i et enkelt år.
I Aalborg Universitets bestyrelse kommer hun til at stå i spidsen for i alt 11 medlemmer. Seks af dem er eksterne og udpeges af et såkaldt udpegningsorgan. De øvrige fem medlemmer vælges af og blandt universitetets ansatte og studerende.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem


















