L&F: Britiske misforståelser tager danske virksomheder som gidsler

DEBAT: Briterne tror, at varernes frie bevægelighed kan klares med en frihandelsaftale. Det er en misforståelse, som holder danske virksomheder som gidsler, indtil der er afklaring om Brexit, skriver Frank Øland.

Af Frank Øland
Områdedirektør og cheføkonom i Landbrug & Fødevarer

Briterne vil ud af EU. Det vil de, fordi EU er blevet noget andet end det EF, de meldte sig ind i for 45 år siden. Det har briterne for så vidt ret i, men de har nok desværre misforstået, hvordan EU er blevet anderledes.

Det væsentligste skifte var, da vi fik det indre marked for 25 år siden. Med det indre marked kan varer og arbejdskraft bevæge sig i et nærmest grænseløst EU.

Britisk misforståelse
Med det indre marked kan varer bevæge sig i et nærmest grænseløst EU. Det indre marked har gjort hele EU til et stort hjemmemarked for mange virksomheder.

Produktionen kan planlægges på tværs af EU uden hensyntagen til, hvor mange grænser varen skal krydse på vejen fra råvarer til færdigt produkt. Det er blevet så naturligt, at store virksomheder knapt tænker over, hvor mange gange i værdikæden varen sendes frem og tilbage over de europæiske grænser.

Desværre har briterne vist ikke helt forstået, hvor meget det betyder. De tror tilsyneladende, at varernes frie bevægelighed kan klares med en frihandelsaftale. Men det er en misforståelse. Certifikater og kontrol vil gøre, at virksomhederne ikke længere kan ignorere, hvor mange landegrænser varerne krydser. Selv med en frihandelsaftale risikerer Storbritannien at blive taget ud af de europæiske værdikæder. 

Danske gidsler
I det spil er danske virksomheder lige nu taget som gidsler. Skal værdikæder, hvor Storbritannien indgår, klippes over? Skal produktion flyttes fra Storbritannien til Polen? Skal eksporten fra Danmark til de britiske virksomheder skaleres ned, og skal der satses mere på hjemmemarkedsproduktion i Storbritannien?

Så længe vi ikke ved, om det ender med en toldunion på den anden side af 2020 eller et ”hårdt Brexit” om mindre end et halvt år, så er det umuligt at planlægge og foretage fornuftige investeringer. Der kan godt laves planer og scenarier, men der kan ikke eksekveres. Det kan efterhånden godt aflæses i britisk økonomi.

Det tyder på, at Brexit allerede har kostet op imod 2,5 procent af Storbritanniens BNP. På samme måde ser vi, at danske fødevarevirksomheders eksport til Storbritannien faldt med 1 milliard kroner fra 2015 til 2017.

De mange små og mellemstore danske virksomheder, der kun eksporterer inden for EU, står med en særlig udfordring. For dem kan det blive første gang, de skal eksportere til et tredjeland med alt den ekstra dokumentation, som det kan kræve.   

Usikkerhed om aftalen
Både store og små virksomheder har brug for politisk afklaring. Derfor er det et stort ønske, at der laves en aftale snarest muligt. Det skal også meget gerne være en god aftale. En god aftale for de danske virksomheder, så Storbritannien også i fremtiden kan være en af den danske fødevareklynges vigtigste eksportmarkeder.

Det må også meget gerne være en god aftale for Storbritannien. En aftale i Bruxelles er nemlig ikke meget værd, hvis den ikke kan få flertal i London. Der er desværre en reel risiko for, at Theresa May ikke kan få opbakning til den aftale, hun har med hjem. Derfor vil usikkerheden også vare ved et stykke tid endnu. 

Forrige artikel Friis Bach: EU’s værdier lider skibbrud i samarbejdet med Libyen Friis Bach: EU’s værdier lider skibbrud i samarbejdet med Libyen Næste artikel Greenpeace: Dansk overfiskeri bør være en død sild Greenpeace: Dansk overfiskeri bør være en død sild