Debat

L&F: Nyt EU-budget svækker landmændene på det globale marked

DEBAT: EU's planlagte reduktion af landbrugsstøtten giver europæiske landmænd ulige vilkår på det globale marked. Det kan komme til at koste på klimateknologi, skriver formanden for Landbrug & Fødevarer. 

Danske og europæiske landmænd vil få sværere ved at klare sig over for landmænd fra andre eksempelvis USA og Canada, når EU reducerer landbrugsbudgettet med 10 procent, skriver Landbrug & Fødevarers formand.
Danske og europæiske landmænd vil få sværere ved at klare sig over for landmænd fra andre eksempelvis USA og Canada, når EU reducerer landbrugsbudgettet med 10 procent, skriver Landbrug & Fødevarers formand.Foto: /ritzau/Lærke Posselt/
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Merrild
Formand, Landbrug & Fødevarer

Der er som udgangspunkt altid grund til at glæde sig, når de – nu desværre kun – 27 lande i EU laver store aftaler.

EU har været og er fortsat af uvurderlig betydning for dansk erhvervsliv, ikke mindst landbrugs- og fødevaresektoren, og dermed for mulighederne for at sikre den danske velfærd.

Derfor er det selvfølgelig også grundlæggende positivt, at der forleden kom et nyt budget på plads. Det er en afgørende forudsætning og byggesten for en række andre nødvendige beslutninger, blandt andet på landbrugs- og fødevareområdet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Landmænd mister konkurrenceevne
At aftalen også indeholder en genopretningsfond på 5.600 mia. kr. til at sætte gang i de europæiske økonomier igen efter covid-19, som forhåbentligt snart er under kontrol, er også værd at hilse velkommen.

For den store danske eksport fra fødevareklyngen, som udgør mere end 160 mia. kr. om året, er det vigtigt, at økonomierne i de hårdest ramte lande ikke får lov at synke ned i en dyb og længerevarende recession.

Det er en ærgerlig blanding af historieløshed og mangel på udsyn, for den fælles landbrugspolitik i EU er dels slet ikke enestående, og dels eksisterer den af helt andre årsager.

Martin Merrild
Forman, Landbrug & Fødevarer

Når det er sagt, så er der også elementer i den nye aftale, som vi ser på med stor bekymring.

Et af de elementer er en reduktion af landbrugsstøtten med cirka 10 procent.

Det er en meget farlig vej at gå i forhold til landmændenes konkurrenceevne på de globale markeder.

Historieløs kritik
Lad mig i den forbindelse benytte lejligheden til at aflive en myte, som man jævnligt hører – også fra folk, der burde vide bedre, nemlig at landbrugsstøtte er et særligt EU-fænomen, som holder ikke-konkurrencedygtige landmænd i gang.

Det er en ærgerlig blanding af historieløshed og mangel på udsyn, for den fælles landbrugspolitik i EU er dels slet ikke enestående, og dels eksisterer den af helt andre årsager.

Historisk havde den fælles landbrugspolitik, som blev indført helt tilbage i 1962, til formål at sikre en større fødevareproduktion, overkommelige priser for forbrugerne og rimelige indkomster til landmændene.

Hovedelementet var garanterede mindstepriser til landmændene. I 1992 reformerede EU så landbrugspolitikken. Prisgarantierne blev afskaffet, fødevarerne skulle nu handles til verdensmarkedspriser.

Støtte giver lige vilkår
For at kompensere landmændene for den dramatiske omlægning blev hektarstøtten indført.

Mange tror, at en sådan støtte kun eksisterer i EU, men sådan forholder det sig slet ikke.

Ser man ud i verden er landbrugsstøtte meget udbredt. Når man måler støtten til de danske landmænd i forhold til produktionsværdien, så er den på niveau med, hvad amerikanske og canadiske landmænd får.

Støtten giver således ikke de europæiske landmænd en fordel, men sikrer dem blot lige vilkår at konkurrere på i forhold til landmænd fra andre regioner.  Og at det er vigtigt at have en velfungerende, lokal fødevareproduktion, har vi i corona-tiden fået bevist med al tydelighed.

Kan koste klimatiltag
En reduktion i støtten på 10 procent vil alt andet lige gøre landbrugsbedrifterne mindre robuste og dermed reducere råderummet til at tage initiativer og satse på ny teknologi, som kan hjælpe os på vejen til at nå de klimamål, som vi bliver afkrævet.

Det kan ikke være den rette vej at gå i en tid, hvor der stilles så voldsomme krav til et erhverv.

Derfor er vi også stærkt bekymrede for et andet element i aftalen. Nemlig muligheden for at de enkelte lande kan flytte 40 procent af støtten til landdistriktspolitikken. Det vil kunne forvride konkurrencen og true fællesskabet i den fælles landbrugspolitik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Merrild

Fhv. formand, Landbrug & Fødevarer, fhv. borgmester (V), Struer Kommune
agraøkonom (1977), merkonom

0:000:00