L&F: Så er jagtsæsonen gået ind – skyd på landbruget

Af Niels Lindberg Madsen
EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer

Til maj kommer Europa-Kommissionen med sit forslag til, hvordan EU’s budget skal se ud fra 2021 og syv år frem.

Og én ting kan vi være sikre på: Mange vil pege på landbrugsbudgettet som et område, hvor man kan skære en ordentlig luns af udgifterne. 

Samtidigt betyder Brexit, at briterne ikke længere vil være en del af EU fra marts næste år. Dermed bortfalder også briternes store nettobidrag til EU’s budget, hvilket betyder, at der venter en stor udfordring med at skaffe nye indtægter eller begrænse udgifterne – herunder til landbruget.

Brexit skal ikke koste landbrugets budget
Landbrug & Fødevarer er uenige med kritikerne og mener, at det nuværende landbrugsbudget skal opretholdes. 

Dels for at forhindre en renationalisering af landbrugsstøtten og dels for at sikre, at europæiske landmænd kan opretholde konkurrenceevnen samtidigt med, at de lever op til de ambitiøse samfundskrav på blandt andet fødevaresikkerhed, dyrevelfærd samt miljø- og klimaområdet.

EU's fælles landbrugspolitik med et stærkt budget er den bedste sikkerhed for, at der er et velfungerende indre marked for landbrug og fødevarer i EU.

Niels Lindberg Madsen
EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer

Alternativet til en stærk landbrugspolitik i EU er ikke et ustøttet landbrug på rene markedsvilkår. Men derimod tyder alt på, at en lang række lande i givet fald vil sikre deres eget landbrug ved at indføre nationale støtteordninger.

Dermed vil man se en renationalisering af landbrugsstøtten, der vil skabe konkurrenceforvridning og ramme dansk landbrug.

Med andre ord: EU's fælles landbrugspolitik med et stærkt budget er den bedste sikkerhed for, at der er et velfungerende indre marked for landbrug og fødevarer i EU.

Bæredygtighed i landbruget kræver stærkt budget
Et andet væsentligt argument for en stærk fælles landbrugspolitik er den lange række af reguleringer, som danske og europæiske landmænd lever med – ikke mindst på miljøområdet.

Krav om øget fokus på bæredygtighed i fødevareproduktionen vil sandsynligvis øges i de kommende år. 

Hvis danske og europæiske landbrug skal kunne imødekomme disse krav, er det nødvendigt med et stærkt landbrugsbudget, der kan være med til at dække en del af de ekstra omkostninger, som kravene vil føre med sig.

Det vil understøtte, at europæiske fødevarer fortsat er konkurrencedygtige sammenlignet med de lande, hvor kravene og produktionsomkostningerne er væsentlig lavere end i EU. 

Dermed sikrer man sig også, at den fælles landbrugspolitik lever op til det, Landbrug & Fødevarer ser som et af de væsentligste mål med EUs landbrugspolitik, nemlig at sikre at det fortsat er de bæredygtige, europæiske fødevarer, der er det foretrukne valg hos langt hovedparten af de europæiske forbrugere.

Men det danske landbrugs- og fødevareerhverv er selvfølgelig helt klar over, at der er stor politisk efterspørgsel efter flere midler til politikområder så som flygtninge, immigranter og fælles forsvar – og at budgettet samtidigt kommer under et voldsomt pres som følge af Brexit.

Men vi mener ikke, det er rimeligt, at landbruget skal være hovedkilden til finansiering af nye politikområder eller de økonomiske konsekvenser af Brexit.

Det må være samfundet bredt, der bærer den opgave.

Set på den baggrund er det også værd at notere sig, at Europa-Kommissionen ifølge formanden, Jean-Claude Juncker, lægger op til, at medlemslandene skal betale et lidt større bidrag til EU’s budget. 

I stedet for voldsomme beskæringer af landbrugsbudgettet opfordrer Landbrug & Fødevarer til, at man fortsætter den løbende tilpasning af landbrugspolitikken, så den understøtter forbrugere, skatteyderes og landmænds behov for henholdsvis at spise, finansiere og producere bæredygtige og konkurrencedygtige landbrugs- og fødevarer.

Det tror vi godt, at alle EU-borgere vil betale et par euro for hver uge.