Løkke: Selvfølgelig har jeg ikke gjort noget ulovligt

For første gang siden Frihedsbrevet kunne afsløre den hemmelige lydfil, hvor Lars Løkke Rasmussen tilbyder Mike Fonseca knap 370.000 kroner for at forlade Folketinget, har Moderaternes formand nu kommenteret sagen.
I et interview med Søren Lippert på TV 2 News afviser han, at der skulle være foregået noget ulovligt.
"Selvfølgelig er der ikke noget ulovligt i det her overhovedet," lød det fra Lars Løkke Rasmussen, efter han blev præsenteret for, at flere eksperter og ordførere har sået tvivl om, hvorvidt det er tilladt at lave en aftale som den, der fremgår af lydfilen.
"Der er nogen, der mener alt muligt, kan jeg forstå. Nogle af mine kollegaer på Christiansborg mener også alt muligt. De tænker åbenbart, at vi bedst havde håndteret det her ved at sige: Fint, du har vores fulde opbakning, for sådan har vi det i vores parti, man skal da endelig bare indlede seksuelle relationer til skolebørn," sagde Lars Løkke Rasmussen og fortsatte:
"Det lever ikke op til vores etiske standarder. Det handler ikke bare om noget formelt og et kodeks, det handler om respekt for folkestyret."
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu bliver Løkke også europaminister. Det er en fordel, mener han



















