Magistre: Regeringen skærer i det internationale udsyn

Af Camilla Gregersen
Formand for Dansk Magisterforening
Regeringen lancerer udspil om at tiltrække international arbejdskraft, men nedprioriterer samtidig det internationale udsyn på vores videregående uddannelser.
Regeringen har udmeldt, at tilgangen på engelsksprogede uddannelser skal reduceres med yderligere 1.000-1.200 studerende. Regeringen sætter dermed endnu en kæp i hjulet for rekruttering af udenlandske studerende og internationalt udsyn.
Regeringen har allerede reduceret i taxametret til udveksling, så det nu er blevet mindre økonomisk attraktivt for uddannelserne at sende studerende på udvekslingsophold i udlandet.
Færre danske studerende i udlandet
Regeringen har også fjernet fripladser til talentfulde internationale studerende på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, hvilket undergraver institutionernes muligheder for at udfordre de danske studerende med anderledes tænkende og inspirerende medstuderende.
Send dit indlæg til lls@altinget.dk
Hvis man fastholder de internationale studerende efter endt uddannelse, giver de enorm gevinst på det danske arbejdsmarked, hvor der indenfor eksempelvis it-området er mangel på arbejdskraft.
Camilla Gregersen
Formand for Dansk Magisterforening
Og nu reducerer regeringen i tilgangen af engelsksprogede studerende med færre udbud af engelsksprogede undervisningsmoduler til følge. De danske institutioner får mindre at tilbyde udenlandske partnerinstitutioner og deres studerende.
Da en dansk studerendes udvekslingsophold i udlandet er afhængig af en international studerende den anden vej, vil det betyde færre internationale muligheder for de danske studerende. Antallet af internationale studerende har også indflydelse på universiteternes placering på internationale rankinglister.
Det er tankevækkende, at vi i Danmark nedprioriterer de internationale samarbejder i en tid, hvor det øvrige Europa ser internationalt samarbejde og udveksling som absolut nødvendigt for uddannelser på højeste internationale niveau.
Camilla Gregersen
Formand for Dansk Magisterforening
Tilsammen har nedprioriteringerne konsekvenser for de danske uddannelsers udsyn, og Danmark risikerer at tabe adgang til viden på højeste niveau i fremtiden.
EU trækker i den modsatte vej
Det er gavnligt for de danske studerende, at de møder kvalificerede internationale studerende, der med anden faglig tilgangsvinkel udfordrer vanetænkningen og understøtter, at danske studerende lærer at agere i internationale vidensamarbejder.
Og hvis man fastholder de internationale studerende efter endt uddannelse, giver de enorm gevinst på det danske arbejdsmarked, hvor der indenfor eksempelvis it-området er mangel på arbejdskraft. Det er helt forkert at lukke dørene for de udenlandske studerende.
Mens regeringen svinger sparekniven, går udlandet den modsatte vej. EU-kommissionen vil fordoble budgettet for uddannelsesprogrammet Erasmus+. Samtidig har den franske præsident Emmanuel Macron lanceret idéen om tætte uddannelsessamarbejder via initiativet European Universities.
Højere internationale ambitioner efterlyses
Det er tankevækkende, at vi i Danmark nedprioriterer de internationale samarbejder i en tid, hvor det øvrige Europa ser internationalt samarbejde og udveksling som absolut nødvendigt for uddannelser på højeste internationale niveau.
Danmark, danske institutioner og studerende risikerer at gå glip af midler, stærke partnerskaber og højt kvalificerede internationale studerende, hvis ikke danske institutioner har gode rammer og incitamenter for at etablere og drive internationale samarbejder og udvekslingsaftaler.
Danmark er en lille og åben økonomi. Det er derfor altafgørende, at vi har internationalt udsyn. Vi håber, at regeringen vil få højere ambitioner om internationalt udsyn i stedet for at skære internationalt fokus væk stykke for stykke og lukke døren for kvalificerede studerende, der kan berige det danske arbejdsmarked.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem


















