Magtkamp om EU-toppost skærpes

BRUXELLES: Forsøget på at folkeliggøre valget af den næste formand for EU-Kommissionen er som at se et demokratisk trafikuheld i slowmotion.

Sådan lyder vurderingen flere steder i Bruxelles, efterhånden som der kommer stadig mere konkrete planer på bordet forud for næste års valg til Europa-Parlamentet. Her vil de europæiske politiske partier kæmpe for, at den af dem, der tager valgsejren, også får lov til at udpege den nye kommissionsformand.

Gør parlamentsvalget mere sexet
Ideen er at gøre parlamentsvalget til et slags præsidentvalg, hvor de forskellige gruppers kandidater kan kæmpe mod hinanden. Det skal give kommissionsembedet demokratisk legitimitet og samtidig give parlamentsvalget en saltvandsindsprøjtning, der kan lokke flere europæere til urnerne, lyder vurderingen fra Parlamentet.

Dermed er de folkevalgte dog på vej til et frontalt sammenstød med Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes EU-chefkolleger, som absolut mener, at det er deres domæne at sætte navne på de europæiske topfolk.

Den faste formand for EU's stats- og regeringschefer, Herman Van Rompuy, har på EU-ledernes vegne været rejsende i budskabet om, at det er en dårlig idé at give de europæiske vælgere indtryk af, at de får noget ud af at vælge en formand til det forholdsvist administrative embede. Han frygter, at det vil være "at planlægge skuffelsen på forhånd" at stille dem en præsidentfigur i udsigt.

Afvisning er lig med ansigtstab
I Parlamentet er der nogen frygt for, hvad det vil betyde i forhold til befolkningerne, hvis EU-cheferne efter valget fuldstændigt ignorerer den kandidat, som de folkevalgte stiller med.

"Parlamentet kommer til at tabe anseelse. Vi giver et løfte, vi måske ikke kan levere på, og hvor vi allerede nu godt ved, at det er op ad bakke. Vi risikerer at gøre os selv til grin," siger det socialdemokratiske medlem Christel Schaldemose.

Hendes parlamentskollega fra Venstre, Morten Løkkegaard, taler derimod helhjertet for projektet.

"Det kan give større demokrati og mere nærhed. Det er helt oplagt i en politisk valgproces," siger han.

Mange hensyn at tage
Analytiker Corina Stratulat hos Bruxelles-tænketanken European Policy Centre (EPC) er dog også tvivlende.

"Det kan godt virke som en fantastisk idé i teorien. Men der er rigtig mange faldgruber, når det kommer til praksis," siger hun.

For det første er kommissionsformandsposten bare én brik i det overordnede puslespil af EU-topposter, hvor politisk tilhørsforhold, landestørrelser og geografi også hører med til billedet.

For det andet er der gode grunde til, at udvælgelsesprocessen foregår bag lukkede døre. Blandt andet fordi det er et meget begrænset antal politiske topfigurer, som ville have lyst til at føre åben valgkamp for embedet med risiko for at tabe. Det ville sandsynligvis helt udelukke for eksempel en siddende statsminister.

For det tredje sætter EU-forskeren spørgsmålstegn ved, om parlamentets kandidat overhovedet vil få en reel demokratisk legitimitet bag sig.

"Det kommer an på valgdeltagelsen og på, hvem der får stemmerne. Vi står til at få et meget mere splittet parlament. Anti-EU-partier bygget på forskellige nuancer af euroskepsis kommer til at tage stemmer fra de store politiske grupper. Et mere delt parlament giver også en mindre klar vinder," siger hun.

Klassisk magtkamp
Derek Beach, der er lektor ved Aarhus Universitets Institut for Statskundskab, kalder det "et interessant eksperiment". Han mener, det er et klassisk eksempel på den kamp, som altid har udspillet sig mellem Parlamentet og Rådet, og hvor Parlamentet langsomt, men sikkert har fået mere magt.

"Strategisk handler det om at lade, som om man har magt til noget, som man ikke har," siger han.

Parlamentets informationschef i København, Anne Mette Vestergaard, medgiver også, at udnævnelserne til EU's chefposter er lidt af en styrkeprøve.

"Det er det tidspunkt hver femte år, hvor der bliver lagt lidt arm mellem institutionerne," siger hun.

Ikke spild af tid
Hun understreger, at selv om der bliver forberedt kampagner og stillet tv-transmitterede præsidentkandidatsdebatter i udsigt, så ved de drivende kræfter i Parlamentet godt, at det ikke er givet på forhånd, at eksperimentet lykkes, og deres favorit ender på posten.

"Europa-Parlamentet er godt klar over, at det her skal have nogle runder i manegen, før det finder sin form. Her går de politiske grupper længere, end der nødvendigvis er belæg for i traktaterne. Det er et politisk valg," siger hun.

Morten Løkkegaard afviser dog, at det skulle være spild af borgernes tid at engagere dem i en præsidentvalgskampagne, som der måske ikke kommer nogen præsident ud af.

"Vi skal selvfølgelig sige det, som det er, og lade være med at prætendere noget. Folk kan godt tåle at høre hele historien, hvis de kan se ideen med det på den lange bane. Men det vil ikke sige, at slaget er tabt på forhånd," siger han og gør klart, at hvis det mislykkes, så prøver Parlamentet bare igen til næste parlamentsvalg om fem år.

"Næste gang vil situationen være en anden. Så vil der have været en levende diskussion om, hvad der gik galt første gang. Så kan man tage bestik af det, og så kan det være, at de politiske vinde bliver anderledes," understreger Morten Løkkegaard.