Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Jacob Kaarsbo

Rubios tale i München var som at smøre læbestift på en gris. Det ser pænere ud, men ændrer ingenting

Forskellen mellem J.D. Vance i 2025 og Rubio i 2026 var hovedsageligt indpakningen, skriver Jacob Kaarsbo.
Forskellen mellem J.D. Vance i 2025 og Rubio i 2026 var hovedsageligt indpakningen, skriver Jacob Kaarsbo.Foto: Alexandra Beier/AFP/Ritzau Scanpix
18. februar 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Marco Rubios tale ved sikkerhedskonferencen i München i lørdags er mange steder blevet mødt med lettelse.

Væk var det frontalangreb på Europa, som vicepræsident J.D. Vance havde indsat året før. Rubio talte blandt andet om båndene mellem USA og Europa og udtrykte ønske om et stærkt Europa og et stærkt Nato.

I selve salen ved konferencen var der stående bifald. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, udtalte efterfølgende, at hun "følte sig lettet".

Skræller man den diplomatiske fernis af Rubios tale, er der dog ingen grund til lettelse. Forskellen mellem J.D. Vance i 2025 og Rubio i 2026 var hovedsageligt indpakningen. Det svarer til det engelske udtryk "at smøre læbestift på en gris". Det er pænere udadtil, men grundlæggende er det stadig en gris.

Indholdet i talen var konsistent med Trump-administrationens nationale sikkerhedsstrategi fra december, der lægger op til aktivt at bekæmpe EU ved at "kultivere modstand".

Jacob Kaarsbo

Når Rubio taler om "et stærkt Europa", mener han et nationalistisk Europa. Indholdet i talen var konsistent med Trump-administrationens nationale sikkerhedsstrategi fra december, der lægger op til aktivt at bekæmpe EU ved at "kultivere modstand".

Rubio omtalte det som en forudsætning for partnerskab, at Europa ikke fortsætter kursen mod "den vestlige civilisations svækkelse" og udslettelse.

"Vestlig civilisation" var et af de hyppigst forekommende ord i talen. Den fortælling efterlader millioner af amerikanere, der ikke oprinder fra Europa, herunder cirka 48 millioner med forfædre fra Afrika, cirka fem millioner med forfædre i Kina samt adskillige millioner fra Mellemøsten og det øvrige Asien, udeladt.Det er handler ikke om håndtering af immigration. Det er dårligt camoufleret racisme.

Om skribenten

Jacob Kaarsbo er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste. 

Derudover har han tidligere været senioranalytiker i Tænketanken Europa. 

Kaarsbo er uddannet cand.scient.pol. ved Aarhus Universitet.

Rubio nævnte hverken truslen fra Rusland, Ruslands fortsatte overfald på Ukraine eller Grønland i talen.

Det er ikke et tilfælde, at Rubio tog fra München til Bratislava og Budapest for at promovere MAGA-proselytterne, Robert Fico og Viktor Orbán.

I forhold til skåltalerne om et stærkt europæisk forsvar er Slovakiet og Ungarn blandt Natos bundpropper. De bruger henholdsvis 2,04 procent og 2,06 procent af BNP ifølge Natos opgørelse for 2025.

Det er også to ledere, der er imod at støtte Ukraine og har mødtes med Ruslands præsident Putin. For Trump handler gode transatlantiske forbindelser ikke om at opbygge stærkt forsvar i Europa, som Rubio nævnte i sin tale, men om at Europa underkaster sig MAGA.

Læs også

Det er ikke sikkert, at von der Leyen stadig føler sig lettet. Når hun og flere andre udtrykte sig sådan umiddelbart, skyldes det sandsynligvis frygten for Natos sammenbrud. Flere europæiske ledere frygter, at Europa ikke er klar til at forsvare sig selv mod russisk aggression.

Under et møde i Europa-Parlamentet for en lille måned siden greb Natos generalsekretær Mark Rutte mikrofonen: "Hvis nogen tror, at EU eller Europa kan forsvare sig selv uden USA, så fortsæt med at drømme. Det kan I ikke".

Og generalsekretæren fortsatte: "Hvis Europa virkelig vil gå selv, så glem at gøre det med fem procent. Det vil være ti procent og kræve milliarder og milliarder af Euro".

Den vurdering køber mange, men den er problematisk.

Europa har sammenlagt masser af militær kapacitet og opruster markant. Frankrig og Storbritannien er atomvåbenmagter.

Jacob Kaarsbo

For det første er præmissen, at den amerikanske atomparaply er intakt med Trump ved roret. Det er yderst tvivlsomt. Som den eneste amerikanske præsident siden Nato blev oprettet i 1949, nægter Trump at sige, at han vil forsvare hver centimeter af Natos territorium.

Når han lejlighedsvis har stillet sig bag artikel 5 (musketereden), er det væsentligt at forstå, at der ingen automatik er i artikel 5. Det er hvert enkelt land, der beslutter, om de rent faktisk vil involvere sig militært i en operation.

Så sent som i januar sagde Trump, at spørgsmålet om Grønland kunne blive et spørgsmål om enten Grønland eller Nato. Alene det at Trump gør krav på Grønland og truer med at tage det militært, er et soleklart brud på artikel 1 (forpligtigelsen til at løse uoverensstemmelser fredeligt) i traktaten.

Læs også

For det andet er Ruttes udtalelse en binær udlægning af afskrækkelse og forsvar. Enten har Europa det 100 procent med USA, eller også er Europa forsvarsløs. Sådan er virkeligheden ikke.

Europa har sammenlagt masser af militær kapacitet og opruster markant. Frankrig og Storbritannien er atomvåbenmagter.

Selv uden aktiv kampstøtte kan Ukraine næsten modstå Rusland. De seneste to år har Rusland erobret cirka én procent af Ukraines territorium og mistet hundredtusindvis af soldater i processen. Frankrig leverer nu omtrent 70 procent af efterretningsstøtten til Ukraine.

Lyttede man til talerne i München står det klart, at Trumps trusler mod Grønland har tændt Europas alarmklokker.

Jacob Kaarsbo

Sluttelig er udtalelsen om, at det vil kræve ti procent af BNP forbi skiven. Ruslands BNP er cirka ti procent af de europæiske Nato-medlemmer. Ifølge Ruttes udregning skulle de europæiske lande bruge, hvad der svarer til hele Ruslands BNP for at kunne forsvare sig mod netop Rusland. Det hænger ikke sammen. Udregningen er endda eksklusive Ukraine og Canada.

Så nej, Europa er ikke solgt som stanglakrids.

Spørgsmålet for Europa er derfor ikke, om vi kan forsvare os selv. Det kan blive nødvendigt uanset hvad. Spørgsmålet er, hvordan vi kan forsvare os, og hvordan vi kan afskrække Rusland fra at udfordre os.

Læs også

Lyttede man til talerne i München fra blandt andet Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrings præsident Macron, står det klart, at Trumps trusler mod Grønland har tændt Europas alarmklokker.

Når Merz fra podiet taler om uenighed med USA, behov for europæisk forsvar og åbent annoncerer, at der er samtaler mellem Tyskland, Frankrig og flere europæiske lande om "europæisk nuklear afskrækkelse", er det alvor.

Men for at kunne besvare om der bliver et "europæisk moment", var talerne for ukonkrete på spørgsmålet om "hvordan". Blandt andet Merz' talte om "en europæisk søjle i Nato". Det kan formentlig adressere en væsentlig militær mangel, nemlig en europæisk kommandostruktur.

Europas væsentligste mangel er dog fortsat politisk beslutningskraft. Det er blandt andet grunden til, Trump-administrationen fortsat forsøger at presse en urealistisk aftale ned over hovedet på Ukraine, uden Europa er med ved bordet.

Det store spørgsmål til debat bør derfor være, hvordan Europa får udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsmæssig beslutningskraft, så vi ikke bliver bønder på de største magters skakbræt.

München viste, at der er enighed om, at det er uholdbart i en verden domineret af Trump, Putin og Xi. Løsningen mangler vi fortsat.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026