MEP og fagforbund: Glem ikke den stille dræber under Europas genopbygning

Af Marianne Vind (S) og Henrik W. Petersen
Hhv. medlem af Europa-Parlamentet, og forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet

Coronakrisen har ramt Europa hårdt.

Ifølge den økonomiske forårsprognose, som blev offentliggjort i maj, forventer Kommissionen, at EU’s økonomi vil skrumpe helt op til 7,5 procent i år, mens vækstfremskrivningerne er blevet nedjusteret med omkring ni procentpoint i forhold til prognosen fra sidste efterår.

Samtidig forventes ledigheden at stige fra 6,7 procent i 2019 til 9 procent i 2020, og der advares mod, at op mod 60 millioner europæiske jobs er i fare som følge af den økonomiske krise.

Renoveringsbølge på vej
For at komme den nedslående økonomiske virkelighed til livs har EU-Kommissionen varslet en omfattende renoveringsbølge – ’renovation wave’ – som skal fordoble det nuværende tempo i bygningsrenoveringer i alle medlemslandene.

Renoveringsbølgen, som bliver en del af den varslede ’Green Deal’, fremlægges til september, men energikommissær Kadri Simson har allerede løftet sløret for, at planen er at minimere barrierer for- og sætte fart på renoveringen af bygningsmassen på tværs af hele Europa.

Hvis vi skal komme asbestproblematikken til livs, er der behov for en fælles europæisk koordineret indsats for at sikre en nærmere kortlægning af problemets omfang, som i vid udstrækning stadig er relativt ukendt.  

Marianne Vind (S) og Henrik W. Petersen
Hhv. medlem af Europa-Parlamentet, og forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet

Det er et klogt tiltag, som vil både styrke økonomien, skabe masser af arbejdspladser og ikke mindst sikre trygge, sunde og energioptimerede bygninger med godt indeklima og lavere energiforbrug. Men renoveringsbølgen kan desværre også risikere at få dødelige konsekvenser for tusindvis af europæere, hvis ikke vi er opmærksomme.

15.000 europæere mister livet om året
Overalt i de gamle bygninger – fra vægbeklædning og tage til ventilationskanaler og rørisolering – gemmer der sig nemlig livsfarlige asbestfibre. Fibre, som er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, og som kan resultere i uhelbredelig lungehindekræft, hvis de indåndes.

Og fordi asbesten langsomt ophober sig, kan der gå mange år, efter man er blevet udsat for stoffet, før de første symptomer indtræder. Derfor forventer vi at se en stigning i antallet af asbestrelaterede sygdomme, i takt med at bygningsmassen bliver ældre, og mere asbest frigives.

Selvom det for længst er blevet forbudt at bruge asbest i alle EU’s medlemslande, så koster det livsfarlige materiale stadig omkring 15.000 europæere livet hvert år. Det er folk, som blikkenslagere, VVS’ere, ventilationsteknikere og andre håndværkere, der udsættes for materialet, når de renoverer eller nedriver ældre bygninger.

Det betyder ikke, at vi skal droppe de vigtige renoveringer af vores bygningsmasse, men det må aldrig blive den enkelte håndværker, der betaler for renoveringerne med sit liv og helbred som indsats.

Derfor skal vi skal sørge for, at vi tager alle forbehold for at sikre, at ingen udsættes for det livsfarlige stof, når de yder deres indsats for at bygge Europa op igen.  

Overblik og uddannelse
Hvis vi skal komme asbestproblematikken til livs, er der behov for en fælles europæisk koordineret indsats for at sikre en nærmere kortlægning af problemets omfang, som i vid udstrækning stadig er relativt ukendt.

Der bør stilles krav til, at hvert medlemsland danner overblik over, hvor asbesten findes, og derefter lægger en national handlingsplan for, hvordan man vil sikre, at ingen udsættes for det farlige materiale.