Messerschmidt: Medier nægter borgerne en saglig debat om Ungarn

DEBAT: Det er efterhånden umuligt at få en saglig diskussion om Ungarn og landets premierminister, Viktor Orbán, skriver Morten Messerschmidt (DF).

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Alle journalister, som beskæftiger sig med EU eller med Europa, har forlængst afgjort, at Ungarn har udviklet sig til et halvdiktatur, for det mener alle de andre journalister.

De gider ikke undersøge sagen, det hele er soleklart, og når de går til tasterne eller står med mikrofonen, aflirer de igen og igen remser om Viktor Orbáns højrepopulistiske angreb på studenter, muslimer, sigøjnere, dommere, ngo'er, homoseksuelle, EU-kommissærer, afrikanere – og nu også jøder.

Udnytter Orbán antisemitismen? 
Det er påfaldende, at når de omtaler den ungarske regerings politiske konflikt med den ungarskfødte multimilliardær George Soros, bliver det altid nævnt, at George Soros er jøde. Den underliggende hensigt – som jeg opfatter den – er at fremstille den ungarske regerings, Viktor Orbáns og hans parti Fidesz' kritik af George Soros og hans enorme indflydelse som et udslag af antisemitisme.

I Jyllands-Postens ledere kan man både 20. februar og 6. marts på lederplads finde formuleringer som "I Ungarn kører regeringschefen Viktor Orbán helt bevidst en antisemitisk kampagne mod finansmanden George Soros".

Og når den ungarske regering hævder, at George Soros fører en bevidst politik for at øge masseindvandringen til Europa, kommenterer Jyllands-Posten: "Påstandene, de kommer med, er nonsens. De spiller også med den latente antisemitisme: Soros er jøde, holocaust-overlevende og passer som velhaver perfekt ind i skabelonen".

Nu skal jeg slet ikke forklejne, at der blandt de europæiske landes befolkninger stadig findes en latent antisemitisme. Men udnytter Viktor Orbán den? Hvorfor hører vi ikke, hvad han selv mener om den anklage?

Lad mig citere Viktor Orbán i et interview med Welt am Sonntag, hvor han svarer på beskyldningerne om, at kampagnen mod George Soros' indvandrings-planer for Europa har antisemitiske undertoner:

"Ungarns jødiske samfund er under beskyttelse af Ungarns regering. Desuden fører vi en konsistent pro-israelsk udenrigspolitik. Vi mener, at ikke alene er det vigtigt for Europas jøder, at der findes en jødisk stat, men også, at Israels sikkerhed bør betragtes som et kardinalpunkt for Europas stabilitet. Engang trivedes antisemitismen også hos det kristne højre i Ungarn, men vi har rullet den tilbage. I dag har antisemitismen en anden karakter: Hadet mod jøder og Israel bliver nu importeret til vores lande gennem migration. Derfor er antisemitismen på fremmarch i Vesteuropa, mens den fortsætter sin tilbagegang i Øst- og Centraleuropa."

Og som formanden for det jødiske samfund i Ungarn, András Heisler, siger til den israelske avis Haaretz:

"I Ungarn forekommer der ingen fysiske angreb på jøder. Ingen. Punktum. Vi kan gå trygt rundt med vores kippa på gaden."

Soros' plan
Og er det ikke muligt, at Ungarns regeringskampagne mod George Soros skyldes hans politik og ikke hans jødiske oprindelse? At det ikke er "sammensværgelsesteorier" og "nonsens", som Jyllands-Posten skriver, at George Soros med sin formue på 170 milliarder kroner har en uforholdsmæssigt stor magt til at fremme sin "plan" for indvandring til Europa? Fandtes den plan aldrig?

Det siger George Soros ellers selv:

"EU må acceptere mindst en million asylansøgere om året i al overskuelig fremtid. Og for at gøre det må byrden fordeles ligeligt".

"EU bør udbetale 112.000 kroner om året i to år for hver asylansøger til dækning af bolig, sundhed og uddannelse og for at gøre det mere tiltrækkende for medlemsstaterne at godtage flygtninge".

"Asylansøgerne skal have sikre rejseveje fra Grækenland og Italien til værtslandene ... Næste logiske skridt er at udvide disse sikre rejseveje til nærområderne".

Sådan skrev George Soros i sin erklæring "My plan to solve the asylum chaos" i september 2015.

Hverken George Soros' plan eller dens version i EU-kommissærernes forsøg på at tvangsfordele 160.000 migranter blev til noget. Og det kan vi i høj grad takke Ungarn og Viktor Orbán for.

Og det er vel i grunden også årsagen til, at Ungarn får en så skændigt ensidig behandling, også i de danske medier.

Forrige artikel  Alternativet: Forsvarsforbeholdet forhindrer dansk indflydelse i EU Alternativet: Forsvarsforbeholdet forhindrer dansk indflydelse i EU Næste artikel Helveg: Europas konservative kan sende Orbán i højrepopulistisk rædselskabinet Helveg: Europas konservative kan sende Orbán i højrepopulistisk rædselskabinet
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Orbans dagdrømme

    Victor Orban har en klar målsætning med sin indenrigspolitik. Den handler ikke primært om EU, men om at skabe en stemning i befolkningen, der kan føre til at Ungarn kan på langt sigt "udvide sine territoriale områder" således at det ungarske mindretal på 600.000 indbyggere i Vojvodinaprovinsen i Serbien på en eller anden måde kan blive "inkluderet" i Ungarn.

    Hvis det skulle lykkes er næste fase at få inkluderet et ungarsk mindretal på 200.000 indbyggere i Rumænien.

    For at nå dertil vil det være hensigtsmæssigt at EU generelt bliver svagere og at Rusland, som Morten Meserschmidt og hans parti er så glade for, får mulighed til at blande sig til Ungarns fordel.

    En sådan udvikling er der ingen i Vesteuropa, der kan have interesse i.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    George Sorro.

    Morten Messerschmidt skal have en stor tak, fordi han har kastet et helt nyt lys på de hidtidige historier om Sorro´s aktiviteter.
    Det er sandeligt noget andet end det sædvanlige sludder, som de "store" medier fylder os med.

  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Tak til Messerschmidt for en saglig debat om Ungarn

    Tak til Messerschmidt for en saglig debat om Ungarn

    Der er alt for meget ringe og manipulerende journalistik i omløb, og det har den alvorlige konsekvens, at demokratiet forurenes og ødelægges med forkert viden, som fører til helt forkerte politiske beslutninger.

    Der er det så slemt, at jeg krummer tæer

  • Anmeld

    HC Hansen

    Saglig debat, Messerschmidt?

    Messerschmidt er atter ude med en hjælpende hånd til sin gode ven, Orban.

    Denne gang via et angreb på den danske presse for useriøst arbejde i kritikken af Orban. Løftestangen for at sende den centrale besked - en besked om at kritikken mod Orban i almindelighed er forfejlet - er at fortælle en historie om, at Orban ikke er antisemitisk og at jøderne i Ungarn trives storslået.

    Hbad angår Orban's antisemitiske tilbøjligheder, så er der jo en del at komme efter, Messerschmidt....ikke helt klar over, om din tavshed omkring det er udtryk for "dovenskab" eller din vanlige selektive omgang med fakta. Men lad mid da gøre en del af arbejdet for dig, du ved så vi kan få en informativ og objektiv fremstilling af det vigtige emne - det ved jeg jo, at du som ansvarlig politiker er helt med på:

    Lad mig starte med et citat fra Orban vedrørende G Soros - beklager, men det er på engelsk:

    "We are fighting an enemy that is "different from us". Not open, but hiding, not straightforward but crafty; not "honest" but base; not national but "international"; does not believe in working but "speculates with money"...

    Jeg har tilladt mig et sætte situationstegn omking kodeordene i den lille udtalelse. Det har jeg gjort, fordi kender man Ungarn's særdeles giftige antisemitiske historie, så vil man genkende præcis de ord, som blev brugt for at karakterisere jøderne negativt. Det er jo ingen tilfældighed, at Orban bruger den slags ord.

    Så er der det lille problem, at Orban og hans parti har inkluderet i skolens grundmateriale skriverier fra tidligere markant antisemitiske ungarske forfattere og lign. Det ungarske jødiske samfund har skrevet et åbent brev til Orban med anmodning om at fjerne de skriverier fra skolens grundmateriale - uden effekt.

    Så er der det lille, sådan lidt penible, spørgsmål, hvorfor Orban dog har valgt at sige positive ting omkring den tidligere ungarske leder under 2 verdenskrig, Miklos Horthy. Det forholder sig jo sådan, at stort set samtlige ungarske jøder blev myrdet i slutningen af 2 verdenskrig - under Horthy's styre. Det samme gælder en vis Balint Homan, som også pludselig bliver fremhævet af Orban som en sand patriot, selvom han jo var en af de mest ekstreme jødehadere under krigen.

    At Orban har vamet op til Israel har lidt at gøre med hans varme forhold til den jødiske tro og meget at gøre med, at godt kan li' den israelske leder, som jo ligesom ham selv er "en såkaldt stærk leder", ikke sandt..

    Alt det for at sige, Messerschmidt, at problemet ikke så meget er, om Orban er antisemitisk selv - jeg tror grundlæggende, at Orban ikke har mange værdier som politiker og er parat til lidt af hvert, blot han har magten. Problemet er, at han puster til antisemitismen i befolkningen, sender signaler om at det er stuerent at være det etc.

    Og hvis du gjorde dit arbejde seriøst, så ville du naturligvis også erkende det. Det passer bare ikke ind i din politiske agenda og herlige familie af autokrater.







  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Orban og Barcelonaerklæringen.

    Nu skriver HC Hansen at Orban er antisemit, men han "glemmer" bare at fortælle at EU har indgået en "aftale", Barcelonaerklæringen, som giver 13 muslimske lande frit lejde til at sende deres befolknings overskud herop. Som "betaling" kan EU/ Europa derved købe "billig" olie.
    Det er en uomgængelig kendsgerning at de arabiske lande, navnlig Iran ikke ligefrem ser med blide øjne på jøderne og Israel. Dette ser EU åbenbart igennem fingrene med.
    Tag nu f.eks. under anden verdenskrig, der indgik Hitler en aftale med stormuftien i Jerusalem, Haj Amin Husseini om udryddelse af så mange jøder som muligt, både i Europa og Palæstina.
    Hvis det ikke var antisemitisme, så ved jeg ikke hvad det er. Pudsigt nok, muslimerne /araberne er faktisk også semitter.

  • Anmeld

    HC Hansen

    Allan Gorm Larsen

    Du manipulerer med mit indlæg...jeg skriver jo ikke, at Orban er antisemit. Jeg skriver, at han står bag en række initiativer, som bestemt ikke ser stuerene ud i den sammenhæng. De stinker, for nu at sige det lige ud. Men det forholder du dig jo ikke til, vel. Min konklusion er som bekendt, at Orban puster til antisemitismen - og det gør han helt bevidst, fordi målet er at så splid i sit land, mistænkeliggøre minoriteter og dem, som ikke er enige med ham.

    Det er sådan autokrater opererer og Orban tilhører den familie. Hvordan Messerschmidt, som ansvarlig politiker, igen-igen kan skrive positive indlæg om Orban og hans slags er vanskeligt at forstå og burde få folk til at afskrive ham som politiker.

    Man kan have meningsforskelle, diskutere politik og være rygende uenige. Det er en del af den demokratiske debat og er sundt.

    Men det Messerschmidt har gang i her - med migration og andre ting som et nyttigt påskud - er udemokratisk og helt igennem udansk.

    Vi kan så diskutere migration, Barcelona erklæringen, EU etc. Helt fint. Men det er blot ikke det centrale her med den snerrende Messerschmidt.

Toppostkamp: Vestager tager én for EU-holdet

Toppostkamp: Vestager tager én for EU-holdet

ANALYSE: Alt peger på, at Margrethe Vestager er at finde på listen, når de europæiske liberale torsdag afslører deres såkaldte Team Europe, der skal repræsentere dem i kapløbet om, hvem der skal være den næste EU-kommissionsformand.