Kommentar af 
Mikkel Vedby Rasmussen

Mette Frederiksen cementerer, at nationer ikke har venner – kun interesser

Med budskabet om, at enkeltpersoner ikke må stå i vejen for de vigtigste udenrigspolitiske alliancer, signalerer statsministeren, at Danmark fortsat vil stå skulder ved skulder med USA, skriver Mikkel Vedby Rasmussen.

Mette Frederiksen har lukket luften ud af diskussionen om, hvorvidt Danmark skal opgive sit forsvarsforbehold, som har fået fornyet energi som følge af skuffelsen over Joe Biden, skriver Mikkel Vedby Rasmussen.
Mette Frederiksen har lukket luften ud af diskussionen om, hvorvidt Danmark skal opgive sit forsvarsforbehold, som har fået fornyet energi som følge af skuffelsen over Joe Biden, skriver Mikkel Vedby Rasmussen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Mikkel Vedby Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nationer har ikke venner, kun interesser. Denne klassiske diplomatiske læresætning er værd at huske i en tid, hvor alt reduceres til personlige relationer.

At Joe Biden afløste Donald Trump som USA's præsident blev således set som en genstart af forholdet mellem Europa og USA. Men skuffelsen over Biden er imidlertid ved at brede sig i de europæiske hovedstæder.

Efter at USA trak sig ud af Afghanistan, måtte europæerne stå ansigt til ansigt med det faktum, at de ikke var blevet konsulteret om tempoet i tilbagetrækningen, og pludselig stod med folk at evakuere og et forklaringsproblem overfor en befolkning, som i 20 år var blevet fortalt, at krigen i Afghanistan var vigtig.

Debatten i parlamentet i London om tilbagetrækning var således kritisk overfor USA og ætsende overfor præsident Biden. Tonen blev tilsvarende hård i Paris, da USA og Storbritannien indgik en aftale om at udvikle ubåde med Australien, som prompte opsagde en aftale med Frankrig om at levere ubåde. I EU taler man igen om en sikkerhedspolitik, som er mere uafhængig af USA.

I Danmark er der hurtigt ved at forme sig en konsensus i den udenrigspolitiske debat, at aktivismen døde på vejen ud mod Kabuls lufthavn.

Selvom lærde mennesker længe kan diskutere, hvad udenrigspolitisk aktivisme helt præcist er, så har dens kerne siden Anders Fogh Rasmussen været et tæt, militært samarbejde med USA.

Det er i virkeligheden nemmere at forholde sig til USA, hvis det ligger hinsides den almindelige politiske diskussion, men er baseret på grundlæggende interesser

Mikkel Vedby Rasmussen
Kommentarskribent

Det tætte samarbejde med USA har ikke alene ført danske styrker til Irak, Afghanistan og Syrien, men også betydet, at skiftende danske regeringer har abonneret på USA's analyse af, hvad der var farligt i verden, og hvordan man skulle sikre sig mod det. Hvis det er aktivisme, så er statsminister Mette Frederiksen aktivist.

Mens andre europæisk ledere luftede deres skuffelse over Biden, understregede statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken 22. september, at det for hende ikke er afgørende, om præsidenten hed Obama, Trump eller Biden, for "de vigtigste udenrigspolitiske alliancer er større end os – de folkevalgte politikere i Europa og de folkevalgte politikere i USA – der bare får lov til at vedligeholde aftalerne i den tid, vi har ansvaret. Det er det vestlige samfunds eksistens, det her handler om, og der må enkeltpersoner aldrig komme til at stå i vejen".

Lige så lidt, om en ny amerikansk præsident kunne ændre den logik, som holdt de vestlige lande sammen, lige så lidt gjorde det en forskel, hvem der var statsminister i Danmark.

Mette Frederiksen præsenterer således sig selv som en forvalter af grundlæggende danske interesser. Det er således ikke hende, som vil slå kursen om, men tværtimod hende, der vil insistere på, at Danmark står skulder ved skulder med USA, som daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde i 2001.

Statsministeren afviser i interviewet med Politiken at støtte et europæisk forsvarssamarbejde på bekostning af samarbejdet i Nato.

Dermed lukker hun luften ud af diskussionen om, hvorvidt Danmark skal opgive sit forsvarsforbehold, som har fået fornyet energi netop på grund af skuffelsen over Biden.

Men den skuffelse er der ikke plads til hos Mette Frederiksen, som demonstrativt markerer, at den socialdemokratiske mindretalsregering er langt mere ukritisk over for USA end en række af regeringens støttepartier.

En konsekvens af over 20 års udenrigspolitisk aktivisme er imidlertid, at store dele af venstre side i folketingssalen accepterer Mette Frederiksens argument om, at alliancen med USA er et vilkår.

Det er i virkeligheden nemmere at forholde sig til USA, hvis det ligger hinsides den almindelige politiske diskussion, men er baseret på grundlæggende interesser.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde lagt op til en ny udenrigspolitisk strategi baseret på socialdemokratiske værdier. Den strategi blev udskudt efter tilbagetrækningen fra Kabul, og nu synes budskabet fra statsministeren at være, at det er en socialdemokratisk værdi at tænke i interesser.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

0:000:00