Morten Helveg: Enhedslisten bør krybe ud af sin nationale selvfedme

Enhedslistens Mai Villadsen argumenterer på Altinget for, at et nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet er et forsvar for demokratiet.

Jeg konstaterer, at mine ører trods alt ikke er faldet af endnu, og her er så årsagerne til, at det forholder sig præcist modsat: Vi skal af med forsvarsforbeholdet, fordi europæisk sikkerhedspolitik er et forsvar for demokratiet i en verden, hvor demokratiet er på tilbagetog.

Et oplagt og berømt eksempel er den digitale trussel. I 2016 blev Donald Trump valgt som USA's præsident, og det blev siden dokumenteret, at Trumps kampagne fik hjælp fra Rusland. Computer-hackere med forbindelse til den russiske efterretningstjeneste stjal og offentliggjorde dokumenter fra både det demokratiske parti og Hillary Clintons kampagne, og russiske troldefarme påvirkede valget direkte til Trumps fordel gennem tusindevis af falske profiler på sociale medier.

Enhedslisten burde krybe ud af sin nationale selvfedme og kæmpe for demokratiets udbredelse

Morten Helveg
MEP, Radikale Venstre

Det er et temmelig konkret eksempel på, at demokratiet har brug for beskyttelse af den slags som europæisk sikkerhedspolitik kommer til at fokusere intenst på i de kommende år. Også i Europa er det veldokumenteret, at Putin understøtter anti-demokratiske politiske partier. Og der er altså ikke meget demokratisk forsvar ved som det eneste land at stå ved siden af, mens samtlige andre europæiske demokratier tager kampen op sammen.

EU gentænker sin position

Mai Villadsen siger, at et farvel til forbeholdet vil koble befolkningen af afgørende beslutninger omkring forsvarspolitikken, fordi et flertal i Folketinget kan forpligte Danmark til nye EU-militære projekter. Ja, det er jo sådan demokratisk parlamentarisme fungerer.

Eftersom dansk deltagelse i forsvarssamarbejdet betyder, at Danmark kan nedlægge veto mod fælles EU-operationer, er det mere rimeligt at sige, at Danmarks befolkning bliver koblet til, ikke fra, de afgørende beslutninger om forsvarspolitikken. Sådan kan verden observeres så forskelligt.

I Vesten har vi håbefuldt troet, at så meget international samhandel som muligt var den lige vej til demokrati i alle hjørner af verden. Sådan gik det ikke, og det er det, Vesten kommer til at tage bestik af nu. Forsvarspolitik er energipolitik; er handelspolitik; er industripolitik. At adskille disse kommer til at give mindre og mindre mening.

Vi kommer til at gentænke, hvem og hvad vi handler med - og ikke mindst hvorfor. Det er eksempelvis et klart defineret sikkerhedspolitisk mål for EU, at tilbyde nye og bedre økonomiske partnerskaber til afrikanske lande. Disse skal være demokratiske alternativer til de massive kinesiske investeringer på kontinentet.

Afrika er som bekendt en pærevælling af totalitære regimer og mere eller mindre skrøbelige demokratier, og hvis man ønsker at forsvare demokratiet, er man nødt til at engagere sig i den geopolitiske kamplads som Afrika er.

Enhedslistens nationale selvfedme

Mai Villadsen skriver sort på hvidt, at "Enhedslisten ønsker grundlæggende internationalt samarbejde, som bygger på demokrati, menneskerettigheder, diplomati og globalt fællesskab."

International solidaritet var engang et adelsmærke for den danske venstrefløj, men det synes helt forsvundet fra Enhedslisten

Morten Helveg
MEP, Radikale Venstre

Hvis det er sandt, findes der ikke nogen bedre veje end at engagere sig fuldt og helt i det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde. EU forsvarer vedholdende demokratiske principper i en global verden, som ikke blev demokratisk af sig på trods af global økonomisk fremgang - også fremgang til de anti-demokratiske regimer, som nu positionerer sig som stormagter.

Enhedslisten burde krybe ud af sin nationale selvfedme og kæmpe for demokratiets udbredelse ude i verden i stedet for at opfinde demokratiske problemer i Danmark, som ikke findes. International solidaritet var engang et adelsmærke for den danske venstrefløj, men det synes helt forsvundet fra Enhedslistens radar nu om dage.

Mai Villadsen og resten af Enhedslisten bestemmer naturligvis selv, om de vil arbejde for demokratisk udvikling i verden. For mit vedkommende håber jeg, at ingen sidder fast i den alvorlige misforståelse, at det danske forsvarsforbehold er til gavn for demokratiet.