Debat

Morten Løkkegaard: S-forslag mod social dumping er et slag i luften

DEBAT: Skrækeksempler som Padborg-sagen må ikke føre til unødvendig bureaukratisering af et velfungerende arbejdsmarked, skriver Morten Løkkegaard (V).

Morten Løkkegaard (V) retter en skarp kritik mod Jeppe Kofod (S), som han mener har svigtet den danske model.
Morten Løkkegaard (V) retter en skarp kritik mod Jeppe Kofod (S), som han mener har svigtet den danske model.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Socialdemokratiets Jeppe Kofod er fremkommet med et forslag om nye tiltag mod social dumping. Anledningen er til at forstå: Den grove udnyttelse af filippinsk arbejdskraft i Padborg-sagen er decideret svineri. Det er nederdrægtigt at udnytte mennesker på den måde. Den form for udnyttelse af mennesker skal stoppes, og de kriminelle skal straffes!

Men Socialdemokratiets svar på den slags sager skyder helt ved siden af målet. Partiets lancering af tre forslag mod social dumping er overfladiske og betyder forringelser for Danmarks erhvervsliv.

Skrækeksempler, som sagen i Padborg reelt er, må ikke føre til lovgivning, der gør udenlandsk arbejdskraft til et problem. Man må aldrig glemme, at udstationeret arbejdskraft er altafgørende for Danmark og dansk økonomi.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Nye tal fra Finansministeriet viser, at udenlandsk arbejdskraft i 2018 bidrog med svimlende 127 milliarder kroner til det danske BNP i 2018. Det svarer til det beløb, det reelt koster at drive det samlede danske sundhedsvæsen i et år, og det udgør over 10 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i landet. For eksempel ville servicesektoren eller byggeriet i Danmark kollapse uden assistance udefra.

Udlændinge har oftere overenskomst
Samtidig behandler langt de flest virksomheder i Danmark deres medarbejdere godt og er gode til at overholde reglerne for overenskomst, som sikrer et fair arbejdsmarked. Ligeledes er et rigtig stort flertal af udlændinge på arbejdsmarkedet dækket af danske overenskomster.

Skrækeksempler, som sagen i Padborg reelt er, må ikke føre til lovgivning, der gør udenlandsk arbejdskraft til et problem.

Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Dykker vi ned i tallene, er 91 procent af udlændingene dækket af overenskomst inden for Dansk Industris område. Til sammenligning gælder det kun for 81 procent af danskerne. På hele det danske arbejdsmarked er 74 procent af udlændingene under overenskomst, hvilket kun er en smule lavere en tallet for danskerne generelt.

Faktisk er den danske arbejdsmarkedsmodel godt rustet til at håndtere udenlandsk arbejdskraft og arbejdstagere fra EU. Når en aftale om overenskomst er indgået, er den udenlandske arbejdskraft sikret løn i overensstemmelse med danske regler. Dertil er der allerede i dag afsat betydelige ressourcer til kontrol med udenlandsk arbejdskraft.

Forslag giver bureaukratisk bøvl
Netop af den grund misser Kofod skiven med sine tre forslag. Både kravene om fælles id-kort for udstationerede arbejdere i EU og en vilkårscertificering af virksomheder er tiltag, der vil medføre enorme administrative byrder, der slet ikke står mål med problemets omfang.

Desuden vil ideen om en fælles certificeringsordning ikke alene mistænkeliggøre erhvervslivet i Danmark, men det vil også give det brede flertal af virksomheder, som efterlever krav til overenskomster, ekstra administration. Det vil gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark.

Derudover løser ingen af de to forslag det generelle problem med snyd, som Venstre er helt enig i at komme til livs.

Det tredje forslag om en offentlig EU-sortliste over udvalgte virksomheder kan være en mulighed, men åbenlyse spørgsmål med retssikkerheden får forslaget til at virke letbenet. Kofod ønsker at sortliste virksomheder og ejere, der anklages for social dumping.

Men hvem skal dømme virksomhederne til registrering? Hvad skal der til for at blive dømt, og hvilken national lovgivning skal der dømmes efter? Sådanne sager – der kan have betydelige konsekvenser for virksomheder og ejerne - skal vel afgøres af en dommer? Og hvor længe skal registreringen gælde? Spørgsmålene hober sig op, og Socialdemokraterne synes ikke at have nogle svar. 

Kofod har svigtet den danske model
Mens Jeppe Kofod ihærdigt prøver at problematisere et velfungerende arbejdsmarked, der holder gang i danske virksomheder og velfærden, ja, så undgår han behændigt at tage fat om de reelle problemer.

For eksempel burde Kofod have kæmpet for den danske model i stedet for at dolke den i ryggen ved at stemme for den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder, da den blev behandlet i Europa-Parlamentet. Søjlen undergraver aftaleretten i Danmark og har blandt andet ført til øremærket barsel for mænd.

Alt, vi kan sige om Socialdemokratiets forslag, er, at det i bedste fald er et slag i luften. Mere sandsynligt vil forslaget bebyrde det danske erhvervsliv med ekstra omkostninger og bureaukrati samt  undergrave virksomhedernes retssikkerhed. Her siger Venstre: Nej tak!

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Løkkegaard

Næstformand, Renew Europe, MEP (V), kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

0:000:00