Ny Netflix-serie minder os om Palmemordets dramatiske betydning for Sveriges udvikling

35 år efter er det stadig et nationalt traume. 28. februar 1986 klokken 23.21 blev Sveriges socialdemokratiske statsminister, Olof Palme, skudt ned på klos hold på hjørnet af Sveavägen og Tunnelgatan i det centrale Stockholm.

Statsministeren havde netop været i Grand-biografen med sin hustru, søn og dennes kæreste. Efter filmen spadserede statsministerparret i retning af deres bolig i Gamla Stan. Kun 400 meter fra biografen affyrede gerningsmanden pludselig den dræbende kugle mod Olof Palme. Et andet skud strejfede hustruen, Lisbet Palme. "Attantatmanden forsvandt op ad Tunnelgatan og ud i historien", som den danske forfatter Thomas Ladegaard skriver i sin bog 'Palmemordet' (Nyt Nordisk forlag, 2016).

Det var drømmen om Sverige som et folkehjem, hvor kapital, kulturliv og folk fandt sammen i et næsten familiært, nationalt fællesskab, der blev skudt sønder og sammen den aften på hjørnet af Tunnelgatan.

Det var Sverige som den lille stormagt med en karismatisk statsminister, der kunne råbe hele verden op, der forblødte.

Palmemordet blev som mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy i 1963 et kollektivt sår, der ikke ville heles.

Når mordet på Palme udviklede sig til et nationalt traume skyldes det i høj grad politiet. Man var for længe om at konstatere, at det rent faktisk var statsministeren, der var blevet skudt ned midt på gaden. Man lod folk færdes på gerningsstedet i de afgørende timer efter ugerningen. Efterforskningschefen blev først underrettet næste morgen.

Palmemordet har gennem tre årtier svækket svenskernes tillid til samfundets grundlæggende institutioner.  

Niels Frid-Nielsen

Statsministerens frue var på den ene side det nærmeste øjenvidne, men på den anden side så rystet af begivenheden, at det var svært at afgøre hendes troværdighed som vidne.

Resultatet blev spekulationer om hvem, der stod bag attentatet. Opmærksomheden blev rettet mod kurdisk PKK, internationale våbenhandlere, Sydafrikas apartheidstyre, CIA, nazistiske politifolk og højreorienterede militærfolk, der opfattede Olof Palme som en rød landsforræder.

Og så var der selvfølgelig teorien om den ensomme ulv, den gale mand, der i et øjebliks vanvid gjorde det af med statsministeren.

To retssager endte med at frikende de mistænkte. De tabte retssager førte til undersøgelseskommisser, der endte med kritik af politiets arbejde.

Palmemordet har gennem tre årtier svækket svenskernes tillid til samfundets grundlæggende institutioner.

Der er stadig ikke fundet en gerningsmand med en rygende pistol, men Netflix-serien 'Den usandsynlige morder' sandsynliggør, at det må være den ensomme galning, den grafiske designer fra forstæderne, Stig Engström, der myrdede Palme.

Politiet nåede frem til samme konklusion sidste år, men kunne ikke føre bevis i retten, da Engstrøm - også kendt som Skandia-manden - døde i 2000, efter i årevis at have optrådt som vidne i sagen. Det er således politiets version af sagen, den nye Netflix-serie fortæller.

Som politiet forsøger tv-serien at hele det sår, der har blødt siden 1986. Den gør det godt. Som 'Kastanjemanden' (Netflix, 2021) er 'Den usandsynlige morder' tv-drama på højeste hylde, af en kvalitet der ikke står tilbage for hverken DR Drama eller hvilket som helst filmselskab.

Attentatet rekonstrueres og scene for scene sandsynliggøres det, at det må være designeren fra forstæderne, der er morderen.

Serien bidrager til at minde os om Palme-sagens dramatiske betydning for samfundsudviklingen i Sverige.

Niels Frid-Nielsen

Det hele fremstår som en dramadokumentar med tonede og tiltede billeder, der giver et troværdigt dokumentarisk præg. Det virker stemningsfuldt og autentisk, næsten som at se en nyhedsudsendelse, bortset fra at det hele altså er konstrueret. Det er simpelthen flot filmet, ligesom produktionsdesignet tegner et detaljeret billede af Sverige i årene inden årtusindskiftet.

Men når det kommer til persontegningen er det hele lidt forsimplet. Lisbet Palme fremstår forvirret og lidt hysterisk, men vi får ikke en forståelse af, hvorfor hun er så præget af situationen, at hendes vidneudsagn kan drages i tvivl.

Værre er skildringen af den sandsynlige morder, Stig Engström, der virker underligt indadvendt, lidt småfrustreret og aldeles fordrukken, hvilket formentlig er det værste, man kan være i Sverige.

'Den usandsynlige morder' er en spændende politisk thriller, der bør ses af enhver med interesse for politik og samfund. Serien bidrager til at minde os om Palme-sagens dramatiske betydning for samfundsudviklingen i Sverige.

Men serien er et partsindlæg, i bedste fald et vidnesbyrd om, hvordan politiet ser på sagen i dag. Den sandsynliggør, hvem morderen kan være, men den beviser ikke, hvem det er.

Med det afgørende forbehold anbefaler jeg, at man ser seriens fem dele i ét hug.